/ Forside / Interesser / Fritid / Madlavning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Dagens opskrift - 22. nov,
Fra : Peter W. Bosse


Dato : 22-11-01 06:56

Hejsa!

Andebrystet er ligesom i sin tid culottestegen blevet til weekendmad
i mange danske hjem.
Det er let at tilberede frosne andefileter. Tø dem op i køleskabet. På
panden skal skindsiden vende nedad, og efter hviletiden, som er vigtig
for kødets konsistens, skal man ikke som på culotten til at kigge efter
den rigtige skæreretning, her er kun en vej, nemlig den tværgående.

Her er en anderledes og brandgo' opskrift..

ANDEBRYST (MED KNASENDE SKIND) OG HVIDLØGS-NØDDESAUCE:
4 pers.

2 stk. andebryst
2 fed hakket hvidløg
2 spsk. cognac
1 kvist timian
salt, peber
-
Sauce:
8 fed hvidløg
50 g valnøddekerner
1 dl olivenolie
citronsaft, salt og peber
-
evt. spinatblade

Prik andebrystets fedtside med en gaffel og læg kødet i en dyb tallerken
med hvidløg, cognac, timian og lidt groft peber. Stil det køligt et par
timer og vend kødet nogle gange.

Sauce:
Pil hvidløgene og giv dem et hurtigt opkog i letsaltet vand.
Bland hvidløg og valnødder med blenderstav til en tyk pasta. Tilsæt
olivenolien lidt ad gangen og smag til med citronsaft, salt og peber.
Hæld saucen i en skål og stil den køligt.

Løsn fedtkanten fra andebrystet, brug en lille skarp kniv og fingrene,
det går ganske nemt. Fjern så meget af skindets underliggende fedt
som muligt, der sidder et tykkere lag langs kanten. Læg det på en
bageplade. Dæk med bagepapir og læg en anden bageplade oven på.
Sæt det hele i ovnen 16-18 min. ved 175 grader, til skindet er gyldent
og sprødt. Tag pladerne ud og læg skindet til afdrypning på papir.

Kom ca. 1 spsk. olivenolie på en pande, dup andebrystet tørt, drys det
med salt og steg det syv til otte min. på hver side ved jævn varme. Lad
det trække 10 min. i alufolie, inden det skæres i tynde skrå skiver.

Anret skiverne på skyllede, afdryppede spinatblade vendt på panden
i meget varm olie og krydret med salt og peber. Klip eller skær det
sprøde skind i trekanter og stil dem oven på andeskiverne. Hertil den
kolde hvidløgssauce og kartofler.


Velbekomme!
--
Mvh.
Peter W. Bosse
-Det Digitale Køkken



 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408877
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste