---

Jeg er ved at bygge et træhus lidt uden for herning og vil gerne have et ventilations anlæg med varmegenvinding.
Valget er faldet på nilan comfort 300 som jeg har tænkt mig at købe over nettet og selv monterer.
Regner med at suge ud i badeværelserne, måske bryggers og blæse ind i værelser, stue og køkken/alrum (i kip).

Huset er på 124kvm i et plan.
I midten af huset er stort køkken/alrum med loft til kip (resten er med gitterspær).
I den ene ende er der 2 værelser, lille bad og entre/bryggers.
I den anden ende er der stue, soveværelse og stort bad.
Opvarmning er fjernvarme med gulvvarme i hele huset (ingen brændeovn)
Isoleret efter det nye reglement, bla. 400mm rockwool på loft og 250mm i vægge.

Jeg har læst div. tråde her på kandu og der lyder til at være folk her med en solid viden om ventilation. Er 3773 her?

Så her kommer spørgsmålene:

Ang. dimensionering af rør og ventiler. Lyder det fornuftigt med 160mm hovedrør til hver ende af huset, og 125 eller 100 til ventiler?
Feks. Halton ULA100 ventiler til indblæsning, ULE125 til at blæse op i kip ved køkken/alrum og URH125 til udsugning?

Hvor og hvor mange regulerings spjæld skal man have? Eller skal man regulere trykket ved at bruge tyndere rør til de ventiler der sidder tættest på ventilatoren?
Er det kritisk mht. tryktab/flow at rør til de forskellige rum ikke er lige lange? Noget man skal være opmærksom på mht. forgreninger?

Skal ventilerne placeres midt i rummet når man har gulvvarme? Udsugning i bad skal vel placeres over bruser?

Er der nogen ide i at koble tørretumbler på eller giver det mere bøvl end det er værd? Vil ikke have emhætte på.

Hvad er den bedste/billigste løsning til taghætter? Kan alm. hætter bruges/modificeres? (Har alm plastik hætter der passer til mine betontagsten) Areal? Placering nord/sydside?

Hvad vil i anbefale af lyddæmpere? to store ved ventilatoren en lille ved hver indblæsnings ventil? Udsugning er vel ikke så kritisk?

Hvor stor luftspalter skal man have under dørene?

Ang. styring, tager den højde for luftfugtighed, feks. når man er i bad, eller skal man have ekstra fugtsensorer?

Er der nogen webshops der kan anbefales/nogen man skal holde sig fra?


På forhånd tak.

Anders

---

Velkommen til KanDu Rootuz.

1. Når huset ikke er større, kan du "nøjes" med 125mm rør i det hele.
2. Nu kender jeg ikke lige de ventiler du nævner, men hvis du får de ventiler til henholds ud- og ind til montering i loftet, er det korrekt.
3. Normalt vil man i værelser have en ind og i baggang ud ventil. Er der tale om en stor stue, skal du have to ind og en ud ventil. I soveværelse en ind og i bad en ud ventil.
4. Trykket reguleres ude ved at stille på ind/ud ventilerne, således at trykket er ens eller større/mindre, hvis der skulle være behov for dette et eller flere steder. Du kan evt. bruge et stykke A4 papir eller et mindre stykke, som du kan "blokere" ud-ventilen med, så kan du vurdere om der er for meget/lidt sug (hvis papiret falder ned - eller få en proffer til at måled trykket for ind/ud. Du skal således IKKE regulere trykket med forskellige rørdimensioner. Det er uden betydning, om rørerne er lige lange, eller forskellig diameter, da trykket reguleres i ventilerne.
Der er ingen hensyn at tage i forhold til forgreninger.
5. Indventilerne bør placeres ca. 130-150 m inde i rummet fra ydervægen og midt for et vindue. Dette for, at varmen kan medvirke til at "ventilere og cirkulere" luften, så kuldeindfald ikke føles så meget, samt for bedre at ventiler ruden, når det er koldt ude, så vandtætheden på ruden nedsættes til et minimum. Bor nu ikke gennem spærene! Kik efter søm i udhænget, hvor brædderne er sømmet på spærene, og placer hullet midt mellem to spær.
6. Ved den størelse badeværelse du nok har på nogle få kvm, kan du placere ud-ventilen i midten af loftet. Du skal IKKE være bange for, at der ikke bliver suget ud.
7. Jeg har ingen erfaring med, at koble en tørretumpler på, men det lyder "besnærende" at sende varmen den vej!
8. Hvorfor sende luften ovenud? Hvorfor ikke sende den ud gennem en af gavlene - hvis du ikke har valmede gavle? Det er den billigste løsning, med to riste i en gavl for ind/ud skiftning/vekselvirkningen.
9. En lyddæmper på ind på ind/ud burde være nok, de er ret effektive, men selvfølgelig kan det (måske) høres, hvis der skruet helt op.
10. Du behøver ikke specielt at tænke på luftspalter under dørene. Ventilationen/luftgennemstrømningen skal nok finde vej gennem en lukket indvendig dør, når trykket er bygget op!
11. Vi ligger i denne tid - hos os - på en luftfugt i huset, som er på 130 kvm. på 43% for to voksne. Der burde ikke tages højde for fugtstyring i badeværelset - med mindre fugten aldrig (!) kommer ud!
12. Jeg har ingen erfaring med webshops på dette område.

Jeg kan ikke mindes, hvornår vi sidst har haft en vindue åbent! Vi er MEGET glade for vores anlæg - der nu ikk er et Milan, men et norsk Covent. Vi har gasfyr med udvendigt klimastyring.

Held og lykke med arbejdet, som du nok skal få glæde af.

---

Hvorfor låse sig på Nilan? Overholder den kravet til SEL? ø125 rør er afgjort for lidt hvis intensionerne i det ny bygningsreglement skal overholdes.

Jeg vender tilbege senere med mere. Har ikke tid lige nu

---

3773:
Typehus firmaet (skovbo) har lavet energiberegningerne ud fra et nilan c300 anlæg.
Hvis du har et bedre alternativ til samme pris er jeg da meget interesseret.

alka:
2. Ventilerne kan ses på halton.dk og er anbefalet af 3773 i andre tråde.
3. Stuen er kun på 20kvm
4. Ved at stille på ventilerne ændre man vel på størelsen af spalten og dermed også på udstrålings mønster.
Hvis man har for stort tryktab pga for små og lange rør, har man ikke når tryk ved ventilerne til at holde den kolde luft oppe ved loftet.
Jeg håbede på at kunne undgå eftervarmeflade ved valg af gode ventiler og rigtigt dimensioneret rørsystem.
5. Jeg kan se ideen i at placere ventiler ved vinduer når man har radiatorer, men ved gulvvarme vil det så ikke bare forstærke kulde nedfaldet fra vinduet?
6. Det lille bad er på 5kvm og det store på 9kvm
8. Hvis de skal sidde i en gavl bliver det i en vestvent gavl, ved ikke om det er smart mht. vind?

---

Jeg kan ikke p.t. komme ind på halton.dk.

El, vand og luft har umiddelbart de samme "egenskaber" når fremføringen er for lille/stor, derfor [B]skal dimensionen være rigtig.[/B] Et stort rør kan føre store mængder frem - hvis der er tryk nok på, hvis ikke, så kommer der ikke noget ud i den anden ende.

Jeg har ikke kendskab til: "Overholder den kravet til SEL?"

Placering af ventiler ved vinduet her ikke noget med varmekilden radiator/gulvvarme at gøre. Det er alene et spørgsmål om, at få "kuldebroen" fra vinduet med i cirkulationen for at skabe et ensartet "klima"/Temp.

5 kvm bad er OK at placere ventilen i midten. på det store på 9 kvm. ville jeg placere ventilen nærmere badet dvs. længere væk fra midten mod badet fx. 50-100 cm.

Jeg har mine indtag i østgavlen, og det kan høres engang imellem, i kraftig vind, så i vestgavlen kan måske give nogle lydproblemer. Mit anlæg er placeret inden for østgavlen med rørmontering ned til den anden ende af huset, så der er vel ca. 20 m rør til sidste ud-ventil.

---

Med mindre Nilan'en er omdesignet, kan den ikke overholde kravene til SEL (elforbrug i ventilatorer). Det er der kun ganske få aggregater der kan. Og de er ikke billige.

Halton er vi enige i, er et fornuftigt valg af anemostater. Men Fläkt (importeres af Øland) er heller ikke så ringe endda.

Balancering af et rørsystem kan ikke bare forklares. Det ligger i fingrene og rygraden ved de gamle projektfolk som mig selv - altså os der ikke læner os 100% op af pc programmer. Iøvrigt opfører luft sig forskelligt om du suger det til ventilatoren eller trykker det frem. Forstået således at i udsugningssystemer er det omtrent de rene statiske tryk der driver værket, hvorimod at når man puster vil luftstrålen helst rende lige ud. Dette kan så omgåes med anvendelse af strøm TEE's (det er der ingen der gør) eller kanaler der er store nok. Altså mindre dynamisk tryk (hastighed).

Iøvrigt bør du ikke suge i soveværelset.

---

Alka. Det er noget sludder du siger vedr. rørdimensioner. Der er ikke noget krav til nogen minimum hastighed. Heller ikke for vand. Så ville en varmvandstbeholder ikke du.

Indtag og afkast i gavle er noget bras. Anlægget bliver aaaalt for vindfølsomt.

SEL = specifikt elforbrug til lufttransport. Opgives i J/m3 Kravet dertil er netop blevet skærpet ganske betydeligt, og stort set næsten ingen anlæg kan overholde kravene til nybyg. Ølands nye med rotende veksler kan (iflg Øland), men det kræver voldsom omhu ved projektering af kanalsystemet, idet du næsten ingen tryktab kan tillade dig. Og har du ingen tryktab, nogen steder har du ikke noget at indregulere med. Ergo skal du balancere. Spjæld kan således undværes og småforskelle fikses i justeringen af tallerkener og kegler i ventiler.

---

alka:
Ved radiator varme har man jo normalt radiatoren under vinduet og derfor blandes den kolde luft fra ventilen med opstigende varm luft fra radiatoren. Ved gulvvarme stiger varmen vel op i midten af rummet og falder ned langs kolde vinduer og ydrevæge?

---

3773:
Var det noget du evt. har tid/lyst til at dimensionerer?
Jeg kan sende plantegnig via email hvis det er.

---

Til de som er interesseret i trykket omkring mbar og Pa:
http://renrum.ramboll.dk/dk/documents/617-050121_v03_final_edition_Guide_trykforhold_DK.pdf

og for os andre dødelige:
http://www.ecocouncil.dk/download/060808_ventilation.pdf
omkring krav mv.

Til 3773: Jeg er ikke vidende om, at jeg har skrevet noget om: "Alka. Det er noget sludder du siger vedr. rørdimensioner. Der er ikke noget krav til nogen minimum hastighed. Heller ikke for vand. Så ville en varmvandstbeholder ikke du."

Indtag og afkast i gavle er noget bras. Anlægget bliver aaaalt for vindfølsomt. Til trods for din mening, så har det virket det hos os og har gjort det siden 1999, men sådan er vi jo så forskellige.

Jeg hopper af her, da tråden - efter min mening udvikler sig i en forkert retning!

---

Alka du skriver: El, vand og luft har umiddelbart de samme "egenskaber" når fremføringen er for lille/stor, derfor skal dimensionen være rigtig. Et stort rør kan føre store mængder frem - hvis der er tryk nok på, hvis ikke, så kommer der ikke noget ud i den anden ende. Er vi enige om det?

Og hvis du hopper af - fint med det. At dit anlæg har duet siden 1999 er fint. Men hvor godt? Kunne det have været bedre? Jeg har tumlet rundt i branchen de sidste 25 år og har set og fejlfundet på et utal af anlæg. Jeg har selv dimensioneret et drabeligt antal. Jeg har indreguleret et ligeså drabeligt antal. Jeg har deltaget i rimeligt avancererede testopstillinger med lydmåling hos Brüel & Kjær og har flere gange deltaget i testopstillinger med luftfordeling og ventilationseffektivitet på Lindab's lufttekniske laboratorium i Farum. Jeg er naturligvis VENT-certificeret. Jeg arbejder med det og lignende ting hver dag.

---

Iøvrigt forstår jeg ikke vi skal blande rentrumsteknologi ind i det.

Ejheller den sjuskede akademiker-folder du henviser til. Fyldt til randen med stavefejl og udokumenteret sniksnak. Ved skimning af teksten fandt jeg mere end een klokkeklar løgn.

---

LOOOL Du er selv kølemand. Hvad mener du om påstanden at det er mere energikrævende at producere en kølekalorie, end en varmekalorie??!?! For nu at holde sig til runde tal koster det vel 0,25-0,3 kW at køle 1 kW. At opvarme 1 kW koster 1 kW (undtaget i varmepumper).

-> Rootuz, uden at love noget - har ikke ret god tid, så prøv at sende plan og snit på hvac(snabela)sol.dk Så tager jeg et kig på det, hvis jeg kan finde fem minutter. Iøvrigt er bistand som min noget man får "gratis" med, hvis man betaler for tingene. Når man handler i web-shops, aner sælgerne intet, og skal heller intet vide. Det er det kunderne fravælger mod en lavere pris. Så egentlig burde jeg forlange honorar for hjælpen.

---

Nå nu haster det snart med at få bestilt.

Jeg kan se at genvex er kommet med et nyt energy II (ge590ec) anlæg. Er det de ekstra kr værd i forhold til nilan c300 ec eller er det overkill til mit hus på 124kvm?

---

Jeg har lige snakket med genvex og der er en energi I på vej som skulle svare til ge390/490. Det vil måske være et bedre valg. Så er det bare hvad den kommer til at koste.

---

Lige en lillebitte ufaglært kommentar.
Husk at den centrale styring/føler IKKE skal monteres i et rum med f.eks brændeovn, eller andre variable varmekilder. Det kan virkelig skabe postyr i styringen. Ligeledes vil jeg foreslå at man ikke sætter den i et sydvendt rum. Det giver ret kold indblæsning på kolde solskinsdage. Desværre bitter erfaring.
Der er ingen grund til at gentage andres fejl
Overvej også meget seriøst om du vil have air-condition, merprisen er ikke ret høj, og hvis du skal efterinstallere er det en væsentlig meromkostning. Igen bitter erfaring.
Når det er sagt, er vi rigtig glade for vores genvex anlæg!

KH Mette

---

metteto:
Det står der også i vejledningen til anlæget (i hvert fald nilans)

Aircon kræver et anlæg med varmepumpe og de er noget dyere end dem jeg kigger på. Men en bypass funktion ville måske være rart om sommeren.

---

Også lige et lille pip herfra. Har ejet to selvgjorte varmegenvindingsanlæg og når ,man først har ejet noget sådant skal man aldrig mere bo i et hus uden. Ligegyldigt hvordan du laver det kommer det til at virke betydeligt bedre end uden. Jeg har begge gange startet med 160 mm. rør og trappet ned, brugt pånittede strøm T er og store lyddæmpere ved ind og ud. Finjustering er foretaget ved ventilerne. Det første anlæg vi havde var tørrretumbler også på men det kostede en del i styring + div. Det var lavet med motorspjæld der åbnede når tumbleren startede og et relæ det satte genvex op i høj fart, ydermere et filter til at opfange støv. Emhætte har vi også haft på, men det er fornuftigt at undgå dette p.gr.a. fedtet. Vi har udsugning fra bad (nær bruser) men udsugningen skal vel være modsat døren hvor luften kommer ind.+ udsugning fra over brændeovn også i bryggers. Det med aircondition er vel ved at blive aktuelt med stigende temp. Held og lykke med proj.

---

->nakgej

Umiddelbart er vi enige, meeen.....

Hvorfor kostbart i styring ved tilkobling til tumbler. Eneste problem jeg kan se (og har oplevet) er tilsmudsning af kanalen derfra. Det klares elegant med et nytrel filter.

Emhætte????? Hvis der anvendes en god og egnet emhætte giver det ingen problemer med fedt. Efter +10 år på mit gamle anlæg kunne man ved adskillelse intet se overhovedet i kanalen fra emhætten. Den anvendte emhætte var en Fläkt beregnet for centraludsugning. Modificeret med motorspjæld istedet for det mekaniske.

Udsugning over brændeovn = dumt, farligt, spild af varme.

---

Det med styringen ved tumbler var nok for at lukke for luften når den ikke var igang, så der var nok udsugning andre steder.

---

Hmmmm. Hvis du tilkobler med et grenrør på hovedrøret, og har et nytrelfilter imellem, behøver du kun styre hastigheden. F. eks vha termostat i røret ud af tørretumbleren. Når tumbleren ikke kører er modstanden så høj, at den smule der suges passer fint til bryggerset. Så motoren behøves ikke, med mindre man er helt automatik-liderlig. Mit nye anlæg for ingen spjæld motor på tumbleren i første omgang. Så må vi se hvordan det kører.

---

Det kan du også roligt gøre, det var bare for at forklare hvad jeg havde lavet. Held og lykke med projektet.

---

Tak for svaret 3773.

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.