|
| Ny vild hund på 5 år Fra : lunala | Vist : 1239 gange 20 point Dato : 24-11-06 04:18 |
|
En ven har overtaget en 5-årig han hund (berner sennen) den er meget vild og den gør og piber næsten hele tiden. Det er til at blive sindsyg af at høre på.
Han løber frem og tilbage lige så snart man har været ude af døren to sekunder og kommer ind igen (og eftersom han er en rimelig stor hund har det givet nogle skader indimellem.)
Han piber næsten lige så meget som et pibedyr der bliver klemt på hele tiden. Feks. hvis han skal sitte, hvis han skal blive det sted man har bedt ham om at dække, hvis ikke man lige snakker med ham når han har lyst osv.
Han gør utrolig meget hvis man feks. går ud og han skal blive inde.
Han var også sådan hos de forrige ejere, men der tænkte man jo ikke så meget over det fordi man skulle bare tage hjem for at slippe.
Ved godt det er mange ting, men er der nogen der har ideer til hvordan de ting afhjælpes??
| |
| Kommentar Fra : eisner |
Dato : 24-11-06 08:35 |
|
Den hund skal i gang med at blive brugt. Berner sennen var bondens brugshund i Alperne (Schweiz) og er avlet som sådan + som vagthund.
Kontakt omgående en hundeskole e.l. der kan hjælpe.
| |
| Kommentar Fra : dova |
Dato : 24-11-06 11:19 |
|
En 5 år gammel hund, med en adfærd der lyder helt forkert, vil være utrolig svær, jeg vil næsten påstå umulig, at rette op på.
Få din ven til at kontakte en professioonel hundeadfærdsforsker til at vurdere om det er noget der kan rettes, eller om det bedste vil være at aflive hunden, for den har det tydeligvis ikke godt med sig selv.
Det fører sjældent noget godt med sig at overtage andres kasserede "katastrofedyr"
mvh dova
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 24-11-06 12:30 |
|
Den stakkel...
Hvor mange familier har han været hos??
En berner er dels en arbejdshund, og dels en "enmandshund" ligesom en rottweiler.
Den kan sagtens trives fint som familiehund, men den knytter sig tit mest til en bestemt person i familien. ---Og det er altså for livet... Det er urimeligt svært for en voksen berner at skifte hjem.
At han var ligesådan i sit tidligere hjem kunne være hvis han allerede havde skiftet hjem én gang... Så er det én lang sorgreaktion og det nænsomste ville måske være at aflive ham...
Hvis det er første gang han mister sin ejer, så er han måske bare understimuleret.. Og så KAN I rette op på det ved at give ham mere at lave end hans tidligere ejer: Altså i gang med lydighedstræning og sporsøg. Og giv ham opgaver hele tiden. Lad ham hjælpe så meget som muligt. Lav en rygsæk til ham så han kan bære indkøb for jer ---og meget gerne seletøj til vogn eller slæde. Han vil elske at trække slæden op af bakke til vinter.
| |
| Kommentar Fra : ampere |
Dato : 24-11-06 12:46 |
|
Det lder for mig som om hunden ikke har lært at være alene hjemme og skal trænes i dette - og det skal ske omgående. En hund et socialt dyr og hvis den lige har fået nyt hjem og ALFA-han er der mange ting som den skal vænnes til påny. Endvidere lyder det som om hunden er understimuleret - den skal ud og arbejede samt motionere - din ven skal simpelthen finde på nogle opgaver til den. Den skal lære de almindelige ting som at sætte, dække, gå i snor, lystre når man kalder på den og så nogle af de lidt sjovere ting som "bare" er hjernetræning fx. give pote, ligge død, rulle rundt, danse, finde godbider i haven, lege med bold med godbider i, tage på stranden oma.
Jeg har selv en "brugt" hanhund som havde været i to hjem tidligere - den "snakker" også meget hvilket er ok (alt med måde selvfølgelig) - den var meget nervøs i starten pga. alt det nye, men absolut ikke en hun der skulle aflives - det tror jeg heller ikke at din vens hund skal! Men det er et absolut must at din ven tager ansvaret på sig og har meget samværd med hunden og tager dens behov alvorligt.
Han/du kan evt. skrive til hundepsykologen på bladet "Vi med hund" - se link
http://www.vimedhund.dk/
gå ind under"Brevkasse" så kan du også få sat nogle navne på.
Mvh. Ampere
| |
|
Det tager lang tid for en hund at falde til et nyt sted. Med en alder på 5 år, vil jeg sige at der mindst går 6 måneder, før hunden begynder at føle sig tryg og sikker på at I kommer tilbage, når I går fra ham.
I ved jo ikke hvor mange gange den evt. er blevet ladt alene og hvor længe, så når den piber så snart den bliver alene, er det fordi den er utryg ved situationen.
Det er et stort arbejde, og det kan godt betale sig at læse om emnet og at få forståelse for, hvorfor hunden opfører sig som den gør, istedet for at blive irriteret.
Held og lykke
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 24-11-06 14:16 |
|
Det er en overordentlig atypisk adfærd for en berner sennen, der for det meste er en meget rolig, -nærmest flegmatisk hund.. --Og almindeligvis er det heller ikke en race, der har brug for alverden af stimulation...
Selv en berner der sørger, ville snarere gå fra foderet eller sætte sig og tude...
---Hvordan er det lykkedes at få et forvirret ulykkeligt kræ ud af en rolig og sjov bernerhvalp...?
---Vi mangler at få noget at vide om, hvad han har været ude for i sit 5-årige liv...?
| |
|
hallo tag det dog roligt. Det er ikke nogen ekstrem unormal opførsel.
Husk på at hunden er i nye omgivelser, nye regler, nye lyde. Hverken hund eller ejere kender hinandens særheder. Betragt hunden som et nyt familiemedlem, og lad hunden være i centrum de næste 2 mdr. Det betyder at det er hunden det primært handler om. Sådan en hund kræver mere end bare at blive lukket ud. Den skal luftes i snor og 5-10km om dagen er kun småting for denne hund. Den skal aktiveres og hvis i prøver at tilrettelægge jeres tilværelse således at i kikker på hvad i kan tilbyde hunden,hvad i sammen kan foretage jer, så vil i få en vidunderlig hund. Start her i weekenden og gå en tur ud i det blå og både voksne og hund vil alle af luften fryde.
Hvis det ikke er naturligt for jer at gå lange ture, så sæt en 1 time af til hunden f.eks. kl. 16.00 hverdag. Enten går man en tur, eller man lærer hunden at spille bold. Det er kanonskægt at skyde over hønsehuset, hvorefter hunden styrter afsted efter bolden. I vil opdage at tiden flyver afsted.
I kan også lave en simpel forhindringsbane.
Og jeg garanterer jeg for at i får en lykkelig, glad og sjov hund og i bliver selv bidt af at være hundeejere.
Held og lykke
| |
| Kommentar Fra : lunala |
Dato : 14-12-06 23:15 |
|
Tak for hjælpen ind til videre.
Han har kun været hos den familie som min ven har fået ham fra.
Han har ikke oplevet meget i sit 5 årige liv, de syntes jo kun at det var spændende at gå tur med ham i starten, derefter blev han jo bare lukket ud i haven når han skulle luftes.
Hunden har fra starten været vandt til at han kunne gøre hvad han ville, men så kom der børn i familien og så var det dem der måtte gøre hvad de havde lyst til og ham der fik skæld ud hvis feks. børnene holdt ham i halen og de væltede fordi han gik.
Ikke særlig smart, men sådan var det nu engang.
Min ven har overvejet om det måske ville hjælpe lidt at få ham kastreret... Ved godt det ikke kan afhjælpe det, men hvis det bare kunne en lille smule.
| |
| Kommentar Fra : eisner |
Dato : 15-12-06 08:23 |
| | |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 15-12-06 13:48 |
|
Okay.......
Hvis de vil løse problemet så gør de sådan:
Prøv at melde ham til et hundetræningskursus. --Der er sikkert ikke noget før om nogle måneder... Men få ham meldt til alligevel.
Gå i gang med daglig træning.
Hvordan har han det med at gå tur? Trækker han? Hvordan har han det med andre hunde?
Det, det drejer sig om nu, det er at give ham et godt liv. Og det vil sige et liv, hvor han får masser af ros. Så derfor skal I lave ting med ham, som han kan lide og som han er god til.
Jeg vil tro, at når han mærker at I er stolte af ham og hvad han kan, så vil han falde mere til ro.
Jeg tror ikke at kastration vil hjælpe... Måske vil det bare gøre problemet værre, -for det betyder jo indlæggelse, smerter og ubehag.. Nok ikke det bedste for en forstyrret hund.
Hvis han har problemer med at strejfe eller at slås, så kan det komme på tale, men jeg vil tro, at det er bedst at vente til I har fået løst hans øvrige psykiske problemer.
Boldspil er IKKE sagen for en stresset hund!!!
Hvis han kan lide at have ting i munden så kan han bære noget når I går tur. Men mange bernere er elendige apportører og gider ikke hente en bold flere gange... --De fire bernere, jeg har haft har allesammen haft meget svært ved apportering.. Men de to af dem bar med glæde morgenbrød eller avis for mig..
Og ture er godt, men det kan ikke erstatte meningsfyldt arbejde, hvor han bliver rost og påskønnet for sine evner og ydelser.
| |
| Accepteret svar Fra : katekismus | Modtaget 20 point Dato : 16-12-06 22:31 |
| | |
| Godkendelse af svar Fra : lunala |
Dato : 29-12-06 23:21 |
|
Tak for svaret katekismus.
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|