/ Forside/ Karriere / Erhverv / Jura / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
tvangsarving og særbarn
Fra : Sannie
Vist : 2304 gange
500 point
Dato : 12-05-06 15:01


En enkemand sidder i uskiftet bo.

Han har ét barn. født 1949

Hans afdøde kone havde før indgåelse af ægteskabet et barn (særbarn) med en anden mand.1947

Dette barn blev aldrig adopteret men har dog levet på lige fod i familien.

I 1983 arvede særbarnet sin biologiske far.

I testamentet står der, at begge børn skal arve på lige fod, mod at særbarnet godkendte, at faderen skulle sidde i uskiftet bo, hvis moderen døde først, hvilket hun gjorde.

Er særbarnet tvangsarving på lige fod med tvangsarvingen, eller skal tvangsarv "trækkes fra", inden der skal deles på lige fod?

Venlig hilsen
Sannie

 
 
Accepteret svar
Fra : RyeJensen

Modtaget 500 point
Dato : 12-05-06 17:04

Førstafdødes særbarn kan aldrig blive tvangsarving efter længstlevende. Når længstlevende dør, og havde der IKKE været skrevet testamente, skulle boet efter førstafdøde deles mellem hendes særbarn og fællesbarnet, og boet efter længstlevende tilfalder fællesbarnet. Særbarnet havde således fået 1/4 af det samlede bo og fællesbarnet får 3/4.

Ægtefællerne har nu testamenteret således, at begge børn skal arve lige. Det betyder så, at op til 1/2 af det, fællesbarnet skal arve efter loven, må flyttes til særbarnet (den resterende halvdel er jo fællesbarnets tvangsarv). For at børnene arver lige, skal 1/3 af fællesbarnets arv (1/4 af det samlede bo) tilfalde særbarnet, så børnene hver får 1/2 af det samlede bo. Håber det er til at forstå, men det bliver hurtigt lidt uoverskueligt, når man ikke kan tegne lagkagediagrammer.

Jeg forstår dit spørgsmål som hvorvidt det kun er friarven der skal deles lige. Det er det ikke. Boet skal så vidt muligt deles helt lige mellem børnene, men man skal altid respektere fællesbarnets tvangsarv.

Håber det var svar på dit spørgsmål, ellers må du sige til.

Kommentar
Fra : Sannie


Dato : 12-05-06 17:23

RyeJensen

TUSIND TAK

Dit svar svarer til dén tolkning, jeg selv havde fumlet mig frem til, så jeg kan helt følge din forklaring - uden lagkager.

Mange hilsener

Sanie

Godkendelse af svar
Fra : Sannie


Dato : 12-05-06 17:26

Tak for svaret RyeJensen.

Kommentar
Fra : dova


Dato : 12-05-06 17:39

Jeg er næsten enig med Rye Jensen, men jeg mener ikke det er rigtigt, at særbarnet ville få 1/4 af det samlede bo efter sin mor såfremt der ikke forelå et testamente, men derimod kun 1/8.

For da konen døde, er boet opgjort sådan, at manden har det halve som sin bodel, og af den sidste halvdel er det halve mandens del (arv efter konen) og den sidste halvdel er til deling mellem børnene efter moderen....altså 1/8 til hvert barn ud af det samlede bo.

Sådan blev det i hvert fald gjort op dengang jeg skulle arve efter min mor og havde givet tilladelse til at hendes mand sad i uskiftet bo.


(Og det er helt uvedkommende, at særbarnet arvede sin biologiske far i 1983.)


mvh dova

Kommentar
Fra : RyeJensen


Dato : 12-05-06 17:47

@dova - du har ret i det du siger (udover at ægtefællearv kun er 1/3) når der skiftes mens længstlevende er i live. Er længstlevende død, skal der ikke beregnes arv til denne fra førstafdøde (arveloven § 19).

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177551
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408825
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste