Der er en side hvor du kan finde guitargrebet her:
http://www.berm.co.nz/chords/#
Og en uddybende om akkordteori her:
http://www.guitar4christ.com/modules.php?name=News&file=article&sid=38
Jeg er lidt rusten på teorien, og det er heller ikke altid indlysende hvordan det hænger sammen, men grundlæggende er det noget i retning af følgende:
Akkorder i D-dur tager udgangspunkt i D-dur-skalaen. Hvis du nummererer tonerne med D som nummer 1, får du (jeg bruger B i stedet for H - for at det skal være lettere at sammenligne med de engelsksprogede sider jeg har linket til. "H" er vist en tysk opfindelse som vi har overtaget):
1 D
2 E
3 F#
4 G
5 A
En D-dur består af tonerne 1,3 og 5.
Hvis du fortsætter, får du:
6 B
7 C#
8 D
9 E
10 F#
11 G
12 A
13 B
En D7 består af tonerne 1,3,5 og 7.
En D13 består følgelig af tonerne 1,3,5,7,9,11 og 13 - men det er vist meningen at man skal undlade toner under 7 undtagen grundtonen (ifølge det sidste af linkene) - altså 1,7,9,11,13.
Når der så står D13(#11), betyder det at tone nr. 11 skal forhøjes en halv tone: Altså G# i stedet for G.
D13(#11) burde derfor bestå af D, C#, E, G# og H. Desværre foreslår det første link jeg sendte tilsyneladende C og ikke C#. Jeg ved ikke hvorfor, men vil gerne høre en forklaring (det er dog muligt at jeg har set forkert - siden viser et guitargreb, men så vidt jeg kan se ikke tonerne. Jeg kan have læst grebet forkert; men jeg har tjekket efter et par gange med samme resultat).
Jeg understreger at jeg ikke er ekspert på området, men håber at jeg har kunnet pege dig i den rigtige retning.
/JQB