Gain er en volumenkontrol til indgangssignalet - dvs. det der foregår i forforstærkeren - modsat volume, der er en regulator for udgangsstyrken.
Ved at regulere på Gain kan du kompensere for et svagt eller stærkt signal fra din kilde. F.eks er et mikrofonsignal ofte svagt og et guitarsigal stærkere osv.
Guitarister bruger f.eks. gain til at regulere forvrængningen med. Ved høj Gain overstyrer man indgangssignalet, så forstærkeren forvrænger - Volumen regulerer så selve styrken på lyden.
Eq står for Equalizer, som betyder udjævning. Denne kan være opdelt i forskellige områder f.eks. high, mid og low og knapperne her regulerer så styrken på det pågældende frekvensområde. Større Eq'er kan være opdelt i f.eks 12 eller flere områder, der kan reguleres hver for sig. Det kan bruges til at kompensere for forskellige lokalers forskellige indvirken på lyden eller som en måde til at ændre lydens karakter på. Prøv f.eks. at fjerne al bas og diskant og give fuld mid så har du en "gammeldags" lyd. Bas og diskant knapperne på en radio er en simpel 2-bånds Eq.
Aux betyder auxiliary som oversættes ved ekstra og er blot en ekstra linieindgang (linieindgang/line in er en indgang, hvor gain er tilpasset et andet apparat f.eks båndoptager, radio o.l.).
Pan er - som også tidligere nævnt - blot en knap der panorerer lyden fra side til side i stereobilledet. De kan f.eks. bruges til at skille 2 instrumenter/stemmer fra hinanden ved at dreje dem lidt til hver side af midten.
Håber det gav lidt syn for sagn.
Hilsen myg