den hedder "gå med i lunden" og er skrevet af Kai Norman Andersen
og er sunget af Liva Weel
Glemmer du...
Glemmer du, så husker jeg det ord for ord
alting brast, men det gør heller ikke spor.
Minderne har jeg da lov at ha,
dem kan du aldrig nej aldrig tag´.
Husker du de glæder som vi sammen fandt?
Husker du de tanker som os sammen bandt?
Hver en dag og hver en time har jeg talt,
glemmer du, så husker jeg alt.
Livet er et kort sekund, et med både godt og ondt,
tror man eller håber man så skuffes man,
livets viser drejer sig man mødes og skilles,
først en sød og yndig leg ak, så går man hver sin vej.
Jeg er gået fra dig nu,
skønt jeg holder af dig du
derfor siger jeg til dig:
Glemmer du, så husker jeg det ord for ord
alting brast, men det gør heller ikke spor.
Minderne har jeg da lov at ha,
dem kan du aldrig nej aldrig tag´.
Husker du de glæder som vi sammen fandt?
Husker du de tanker som os sammen bandt?
Hver en dag og hver en time har jeg talt,
glemmer du, så husker jeg alt.