/ Forside/ Interesser / Hus og have / Hus og have / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
kummefryser i rum med gulvvarme
Fra : lilleli
Vist : 2264 gange
100 point
Dato : 08-09-05 18:01

Vi har fået lagt guldvarme i kælderen og vil gerne have en ny kummefryser placeret dernede. Men i anvisningen fra producenten står der at kummefryseren ikke må stå tæt på varmekilde...
Kan man evt stille den på noget ( underlag el lign. ) som er isoleret - så varmen ikke får effekt på fryserens funktion - og er der nogen der har erfaring med dette????
pft
lilleli

 
 
Kommentar
Fra : arne.jakobsen


Dato : 08-09-05 18:15

Gulvvarme kan ikke kaldes en varmekilde i den forstand. I øvrigt kan du bare skrue en smule ned for guldvarmen. Kummefryseren producerer jo selv varme. Hilsen Arne

Kommentar
Fra : berpox


Dato : 08-09-05 18:18

Ligefrem GULDvarme Det må ha' været kostbart.

Nå, spøg til side - Tja, i princippet kan du bruge alukraft med den blanke side nedad under fryseren. Alufolien vil reflektere varmen ned i gulvet igen - men nok ikke meget.

Så kan du jo bygge en sokkel, isoleret med rockwool, stadig med alukraft i bunden - det vil isolere lidt mere mod opstigende varme - men ærlig talt, så tror jeg at det ikke har den ringeste målbare indflydelse. Stiller du fryseren i et varmt rum, gulvvarme eller ej, så arbejder den mere end hvis den stod ude i en kold garage.

mvh berpox

Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 08-09-05 20:55

Det er siderne på en kummefryser som afgiver den nødvendige varme for at fryseren virker. Jeg har selv sat kummefryseren på lemmen ned til krybekælderen, for at undgå gulvvarmen i mit bryggers.

Kommentar
Fra : Fijala


Dato : 08-09-05 21:26

Fryseren kan sagtens klare at stå i kælderen med gulvvarme. Det er som Eyvind siger bagsiden og tildels siderne i fryseren der afgiver varme. Gulvvarme, under normale omstændigheder, er ikke så varmt at det skader fryserens kompressor drift. De er alle beregnet til det. Det ville være det samme problem hvis du havde sat radiatorer op. Det er jo rumtemperaturen det drejer sig om og den er vel ikke anderledes hvis der er gulvvarme

Kommentar
Fra : mangorossa


Dato : 08-09-05 21:55

Jeg kommer til at tænke på, om ikke fryseren skal bruge mere energi for at holde sig kold..om man så må sige

Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 08-09-05 22:05

Mango - en fryser/køleskab prøver at komme af med varmen.
Først går varmen fra varerne over i kølemidlet inde i rørene og så presses kølemidlet sammen og tempreraturen stiger og kan så trænge ud i det fri.
Sådan ca.


Kommentar
Fra : Fijala


Dato : 08-09-05 22:15

Meget tæt på Eyvind.
Så længe varmen ikke overstiger 25 gr. vil der ikke komme med problemer med energi. Fryserens anlæg er konstrueret så det godt kan komme op på 60gr., men så begynder den at bruge energi.

Som tidligere sagt kan man ikke lave kulde men fjerne varme.

Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 08-09-05 22:23

Jeg kan svagt huske enthalpidiagrammet


Kommentar
Fra : berpox


Dato : 08-09-05 23:21
Kommentar
Fra : Fijala


Dato : 09-09-05 06:11

Åhh berpox som du dog også kan. I er vel ikke ved at jage mig ud af mit job som kølemontør.

Men det er korrekt at som der står i artiklen fra berpox, er det eneste krav til kondensatoren at omgivelsesvarmen ved kondensatoren skal være lavere end i kondensatoren for at det virker. I dette tilfælde er omgivelses temperaturen i kælderen vel max. 25 gr. og i kondensatoren er den ca. 40-45 gr. Derfor virker fryseren.

Kommentar
Fra : arne.jakobsen


Dato : 09-09-05 06:52

Jeg synes det er fint at I eksperter snakker sammen om tingene, men kunne én af jer ikke lige tage at give spørgeren et brugbart og letforståeligt svar, så vanskeligt var spørgsmålet jo heller ikke VEL? Hilsen Arne

Accepteret svar
Fra : berpox

Modtaget 100 point
Dato : 09-09-05 15:16

Arne - når nu der er lagt gulvvarme i kælderen - så er det nok for at opnå en god komforttemperatur netop i kælderen. Så er der ingen ide i at skrue ned for varmen i forhold til den rumtemperatur man vil have. At fryseren også afgiver varme - betyder kun, at der afgives en lidt mindre varmemængde fra gulvet for at opnå den øsnkede komforttemperatur i rummet.

Lilleli - det korte af det lange er, at så længe du ikke stiller fryseren direkte op ad en radiator, brændeovn eller lignende varmekilde, så skal du ikke være bekymret for fryserens drift på grund af gulvvarmen. Rumtemperaturen er den mest afgørende for hvor meget varme der skal fjernes fra fryseren.

Og så tror jeg vi lader lilleli om at afgøre brugbarheden af svarene.

mvh berpox



Kommentar
Fra : Fijala


Dato : 10-09-05 07:23

For at opsummere dette.

Fryseren kan sagtens stå i kælderen uden problemer.
Det er ingen idé i af stille fryseren på noget, da det er omgivelses temperaturen der er det afgørende.
Fryseren er en ekstra varmekilde i kælderen, når den kører.

mvh
fijala

Godkendelse af svar
Fra : lilleli


Dato : 12-09-05 10:55

Tak for svaret berpox.
                        

Kommentar
Fra : berpox


Dato : 15-09-05 14:02

Velbekomme - og god fornøjelse

mvh berpox

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408847
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste