Min elskede dukke, hvor er du kær
det bedste jeg ejer på jord -
du ligger så stille i vuggen her
og smiler så sødt til din mor.
Sov Dukke Lise, sov og bliv stor,
medens du sover våger din mor
slet intet ondt din vugge skal nå,
mor er jo hos dig, hun passer på.
Forresten så må jeg nu si' dig no'et -
du har et utroligt gemyt,
itu har du to gange ho'det slå'et -
så du måtte ha' dig et nyt.
Sov Dukke Lise, hør hvad jeg si'er:
Når man et tryk på maven dig gi'er,
så vil jeg ikke ha' at du skri'er -
det gør skam ingen pæne små pi'er.
Hvordan er det osse, du bær' dig ad:
hver dag, når jeg kør' dig en tur - ?
Du rødmer og nikker og bli'er så glad -
fordi Dukke Peter gør kur!
Næ. Dukke Lise, ved du nu hva' !
Giftes med ham? - Uha dog, uha,
han er jo sy't a'en gulvklud - åh nej,
han er skam ikke fin nok til dig.
Så græd nu blot ikke, min egen skat,
nu har du jo få'et dine skænd -
så kysser du mama og si' er: "Godnat",
og så er vi venner igen.
Sov, Dukke Lise, sødt hos din mor,
hun passer på dig, til du bli'er stor,
og dersom no'en er slemme ved dig,
elskede barn, så har du jo mig.
Og så er du såd'n en forfæng'lig een -
du fik et par arme i går -
men nu vil du osse ha' nye ben
og splinternyt lysegult hår.
Næ, Dukke Lise, det ku' du li'
såd'n noget pjank, la' os nu være fri,
hvis du vil farve håret med klor,
så må du vente, til du bli'r stor.
mvh/ann-vibeke