/ Forside/ Interesser / Hus og have / Hus og have / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
virkning af round-up
Fra : aasenissum
Vist : 3821 gange
50 point
Dato : 19-06-05 11:51

muligvis har jeg placeret dette spørgsmål forkert, men hvor ellers?
men spørgsmålet lyder:
kan man ved sprøjtning af ukrudt på en tilsået mark på forhånd tage højde for hvilke vækster, der skal overleve, eksempelvis gen-splejsede fodringsmajs.
hvis dette er tilfældet, må man så fodre sine malkekøer med disse majs?
vi bor på landet, hvor naboen netop har sprøjtet sine marker, ukrudtet visner, men majsen står tilbage tilsyneladende lyslevende.
vi undres.

 
 
Kommentar
Fra : f.elsborg


Dato : 19-06-05 12:04

Mig bekendt er der ikke givet tilladelse til dyrkning af genmodificerede organismer i Danmark.
Tror du ikke, at din nabo sprøjtede med noget andet end Round-Up?
Der findes et væld af forskellige sprøjtemidler, der kan anvendes mod forskellige former for ukrudt, og som efterlader afgrøder etc. mere eller mindre upåvirkede. Det er bl.a. derfor, man skal have et sprøjtesertifikat for at planlægge og forestå sprøjtning erhvervsmæssigt

Kommentar
Fra : 25


Dato : 19-06-05 12:08

Det kan ikke være round up der er sprøjtet med, men noget andet, da round up har ry for at slå ravl og krat ihjel, samt forurener undergrunden.

Kommentar
Fra : f.elsborg


Dato : 19-06-05 12:30

Hej 25

Round-Up har ikke ry for at forurene mere end alle andre sprøjtemidler (incl. kogesalt, eddikesyre og hvad villaejere ellers har fundet på gennem tiden). Det er faktisk et af de mest miljøvenlige pesticider vi har. Når man har fundet det i grundvandet, skyldes det nok, at man har ledt efter det. Gud ved, hvad man fandt, hvis man ledte efeter f.eks. rester fra bilers udstødning eller alle mulige andre kemikalier vi omgåes i det daglige.

Kommentar
Fra : aasenissum


Dato : 19-06-05 13:14

i min uvidenhed har jeg skrevet round-up. selvfølgelig ved jeg, at markedet for diverse "sprøjterier" er utallige, men af navn kender jeg kun round-op, det burde jeg nok have oplyst om.
manden i huset ville have formuleret spørgsmålet således: findes der sprøjtevæsker, som kan tage ALT ukrudt og lade majsen stå?

Kommentar
Fra : f.elsborg


Dato : 19-06-05 13:21

Jeg ved ikke, om der findes ét middel, der kan gøre som du beskriver, men landmændene mixer ofte de forskellige midler, så de virker bredere. se her;

http://www.dlg.dk/NR/rdonlyres/9324CB7E-080B-45CA-8E87-6C4253CFADDE/0/planteværn_2005_5.pdf

Dette er dog nok en videnskab, der ligger lidt over, hvad der forventes af almindelige villa ejere. Majs er i øvrigt en afgrøde, der ikke kræver ret meget sprøjtning mod ukrudt, idet den, når den først vokser lidt til, er i stand til at udkonkurrere det meste ukrudt.

Kommentar
Fra : bredker


Dato : 19-06-05 14:13

grundlæggende kan man dele afgrøder og ukrudt op i 2 kategorier (groft sagt)
1 og 2 kimede planter , man kan nemt sprøjte mod etkimet uden at skade tokimet
problemet med den fourening der findes i grundvandet , er det landmanden der næsten uberatiget får skylden, de fleste bruger kun det strengt nødvendige, da det er ret dyrt og det er langt fra altid gift der bruges når du ser en sprøjte
der er da nogle få landmænd der ødelægger det for andre, ved at bruge for meget, det er jo kun dem vi høre om
der er faktisk villaejerne der fourener mest, da det her er de få der kun bruger det nødvendige, man bruger op til 2-300% overdosis, men det er jo ikke så synligt ved den enkelte
men mange små bliver til stort sammenlagt

Kommentar
Fra : aasenissum


Dato : 19-06-05 15:44

i denne her omgang er det ikke hvem-er-skyld-i-forureningen, det handler om (der er desværre ikke mange af os, som kan sige os fri for at bidrage til den med vores overforbrug), men om der findes midler, som ikke bider på evt. gensplejsede afgrøder.
som oplysning til elsborg, her står majsen dårlig i øjeblikket - og din link er i trodsalderen, kommer ikke frem her.

Kommentar
Fra : aasenissum


Dato : 19-06-05 15:45

dårlig=dårligt

Kommentar
Fra : 25


Dato : 19-06-05 15:52

Sprøjtemidlet Roundup mere sundhedsskadeligt end hidtil antaget
 
The Institute of Science in Society Science Society Sustainability,
Oversat og redigeret af T. T. Mosegaard,
7. marts 2005
 
Flere undersøgelser viser, at det aktive stof Glyphosat i sprøjtemidlet Roundup og selve sprøjtemidlet er mere sundhedsfarligt end man hidtil har troet.
 
På baggrund af ny forskning advarer de to forskere Dr. Mae-Wan Ho og Professor Joe Cummins mod sprøjtemidlet Roundup og beder om et øjeblikkeligt lovindgreb på området.
 
Forskningen rejser alvorlig bekymring over sikkerheden ved brugen af sprøjtemidlet og burde ifølge forskerne sende chockbølger gennem tilhængerne af et gensplejset landbrug, som benytter sig af afgrøder der er gjort tolerante over for dette sprøjtemiddel, hvilket efterhånden er 75 % af hele verdens gensplejsede (GMO) landbrug.
 
Den mest almindelige kombinationsopskrift på sprøjtemidlet er faktisk mere giftigt end sprøjtemidlet selv, og det er produceret af den samme biotek-industrigigant som i sin tid skabte de sprøjtemiddelresistente GMO-afgrøder.
 
Det bredspektrede sprøjtemiddel glyphosat (N-(phosphonomethyl)glycin), der almindeligvis sælges som den kommercielle opskrift Roundup (producent er firmaet Monsanto, i St. Louis, Missouri, USA) er regelmæssigt blevet sprøjtet på afgrøder og andre landbrugsarealer verden over siden det blev introduceret i 1970'erne.
 
Roundup er en kombination af glyphosat og andre kemikalier såsom polyoxyethyleneamin, der forstærker midlets virkning på afgrødernes blade. Brugen af Roundup har især været i stærk stigning i lande som har brugt de Roundup-resistente GMO-afgrøder produceret af Monsanto.
 
Glyphosat slår planter ihjel ved at hæmme enzymet 5-enolpyruvoyl- shikimat-3-phosphat synthetase (EPSPS), som er vigtigt for dannelsen af aromatiske aminosyrer som phenylalanin, tyrosin og tryptofan; der igen har forbindelse med vitaminer og mange sekundære næringsstoffer som folater, ubiquinoner og naphthoquiner.
 
Man har hidtil antaget, at stoffet virkede temmelig specifikt og mindre giftigt end andre sprøjtemidler, fordi shikimat-forbindelsen ikke er til stede i pattedyr og mennesker. Men glyphosat virker ved at modvirke bindingen af phosphoenolpyruvat til den aktive del af enzymet, og phosphoenolpyruvat er et stof som er tilstede i samtlige organismer; hvorfor det har potentiale til at påvirke andre processer metabolisk. (The Independent Science Panel Report, The Case for a GM-free Sustainable World) [1].
 
Risici
Et epidemiologisk forsøg på Ontarios landbrugsbefolkning har vist, at udsættelse for glyphosat næsten har fordoblet risikoen for sene spontane aborter [2], og Professor Eric-Giles Seralini og hans forskningsgruppe fra Caen Universitetet i Frankrig satte sig derfor for at finde ud af mere om sprøjtemidlets virkning på celler fra human moderkage.*
 
De har nu vist, at glyphosat er giftig over for humane moderkageceller, idet de efter 18 timers udsættelse ved koncentrationer under dem som normalt bruges inden for landbruget slår en stor mængde ihjel [3].
 
Roundup har desuden vist sig altid at være ihvertfald to gange så giftigt som sin aktive ingrediens glyphosat. Virkningen forstærkedes over tid, og blev opnået med koncentrationer af Roundup, som var 10 gange mindre end de almindeligt benyttede i landbruget.
 
Enzymet aromatase er ansvarligt for at skabe kvindelige østrogenhormoner fra de mandlige hormoner androgener. Glyphosat går i forbindelse med enzymets aktive side, men virkningen på enzymets aktivitet var minimal, med mindre Roundup var tilstede.
 
Det er interessant at Roundup forstærkede enzymaktiviteten efter 1 times inkubation, muligvis på grund af dets (surfaktante*) virkning; at gøre androgent substrat tilgængelig for enzymet.
 
Ved 18 timers inkubation, blokerede Roundup uværgeligt enzymaktiviteten; og denne blokering blev associeret med en nedsættelse i mRNA-syntesen, hvilket tyder på, at Roundup nedsatte raten af gentranskription.
 
Seralini og kolleger peger på, at andre ingredienser i Roundup-opskriften forstærker tilgængeligheden eller akkumuleringen af glyphosat i celler. Der er faktisk tydelig bevis for at glyphosat hæmmer RNA-transkription hos dyr ved en koncentration der ligger meget lavere end det niveau som er anbefalet til kommerciel sprøjtning.
 
Sprøjtemidlet bør vække bekymring i forhold til helbredet under indånding ved sprøjtning [4]. Ny forskning viser nemlig, at bare en kort udsættelse for den glyphosat som findes på markedet har medført leverskade hos rotter, hvilket har vist sig som en lækage af intracellulære leverenzymer. I dette forsøg så man også, at glyphosat og dens surfaktant i Roundup havde en samvirkende virkning og forøgede leverskade [5].
 
De tre seneste kontrollerede forsøg har antydet en forbindelse mellem brug af glyphosat og risiko for non-Hodgkin lymfom [6-8], mens et prospektivt cohorte-forsøg i Iowa og North Carolina bestående af mere end 54.315 private, kommercielt autoriserede pesticidbrugere har påpeget en forbindelse mellem glyphosatbrug og knoglemarvscancer (multiple myoeloma, red.) [9].
 
Knoglemarvskræft har været associeret med midler der muligvis kunne resultere i enten DNA-skade eller immunsuppression. De omtalte forsøg skelnede dog ikke mellem Roundupmidlet og glyphosat, og det er vigtigt at få forskelle belyst.
 
Der findes nu et væld af beviser for at brugen af glyphosat kræver verdensomspændende sundhedsadvarsler samt en ny gennemgang af lovgivningen. I mellemtiden bør man som en fornuftig sikkerhedsregel reducere brugen til et minimum.
 
Noter:
* Et surfaktant stof, er et stof som mindsker overfladespændingen til en væske.
 
Referencer:

1.   The Case for a GM-Free Sustainable World, Chapter 7, ISIS & TWN, London & Penang, 2003.
2.   Savitz DA, Arbuckle , Kaczor D, Curtis KM. Male pesticide exposure and pregnancy outcome. Am J Epidemiol 2000, 146, 1025-36.
3.   Richard S, Moslemi S, Sipahutar H, Benachour N and Seralini G-E. Differential effects of glyphosate and Roundup on human placental cells and aromatases
4.   Marc J, Le Breton M, CormierP, Morales J, Belle R and Mulner-Lorillo O. A glyphosate-based pesticide impinges on transcription. Toxicology and Applied Pharmacology 2005, 203, 1-8.
5.   Benedetti AL, de Lourdes Vituri C, Trentin AG, Dominguesc MAC and Alvarez-Silva M. The effects of sub-chronic exposure of Wistar rats to the herbicide Glyphosate-Biocarb. Toxicology Letters 2004, 153, 227–32.
6.   De Roos AH, Zahm SH, Cantor KP, et al. Integrative assessment of multiple pesticides as risk factors for non-Hodgkin's lymphoma among men. Occup Environ Med 2003, 60, E11 http://oem.bmjjournals.com/cgi/content/full/60/9/e11
7.   Hardell L, Eriksson M, Nordstrom M. Exposure to pesticides as risk factor for non-Hodgkin’s lymphoma and hairy cell leukemia: pooled analysis of two Swedish case- control studies. Leuk Lymphoma 2002, 43,1043–1049.
8.   McDuffie HH, Pahwa P, McLaughlin JR, Spinelli JJ, Fincham S, Dosman JA, et al. 2001. Non-Hodgkin’s lymphoma and specific pesticide exposures in men: cross- Canada study of pesticides and health. 2001, Cancer Epidemiol Biomarkers Prev 2001,10,1155–63.
9.   De Roos AJ, Blair A, Rusiecki JA, Hoppin JA, Svec M, Dosemeci M, Sandler DP and Alavanja MC. Cancer incidence among glyphosate-exposed pesticide applicators in the agricultural health study. Environ Health Perspect 2005, 113, 49- 54.

.

Kommentar
Fra : 25


Dato : 19-06-05 16:01

Jeg håber det er svaret!

Kommentar
Fra : 25


Dato : 19-06-05 16:05

Genteknologi, gensplejsede fødevarer og økologi.
       
Forside

Artikel

Leksikon

------------------------------------------------------------------------

Kilde: Lic.scient. Ane Bodil Søgaard

Anvendelse af gensplejsede fødevarer forårsager resistente virus, bakterier, insekter og ukrudtsplanter, giver nye sygdomme, skaber genetisk forurening af plante- og dyrearter og gør, at landbruget bliver vedvarende afhængig af sprøjtemidler.
------------------------------------------------------------------------
I 1973 blev den første gensplejsning foretaget i mikroorganismer, og syv år senere kunne man fremvise den første gensplejsede plante: en tobaksplante. Siden da er det gået hurtigt. I 1985 søger Novo og Nordisk Gentofte om tilladelse til at producere henholdsvis humant insulin og væksthormon. Og nu 25 år efter den første gensplejsning er gensplejsede fødevarer nu med fuld styrke på vej ind på danskernes middagsborde. Startsskuddet blev givet, da EU allerede i 96 gav tilladelse til, at sojaen, produktet fra den gensplejsede sojaplante må bruges i levnedsmidler. Tilladelsen blev givet til en af verdens største producenter af kemiske bekæmpelsesmidler den amerikanske koncern, Monsanto. Den gensplejsede sojabønne er netop modstandsdygtig overfor en af firmaets største salgssucesser, ukrudtsmidlet Round-up.

Selvom der i Danmark kræves en særlig godkendelse, hvis gensplejsede produkter skal benyttes i levnedsmidler, vil det i praksis være umuligt at holde den gen-splejsede soja ude af køkkenet. Sojaolie indgår i hovedparten af supermarkedernes forarbejdede fødevarer som margarine, postejer, pølser og masser af færdigretter. Hvis en virksomhed bruger gensplejset soja uden at oplyse om det, er det vanskeligt at se, hvordan vi kan undgå det, med mindre der er politisk vilje bag. De økologiske landmænd er afvisende over for gensplejsning af planter og dyr, og 65% af danskerne vil ikke spise gensplejsede fødevarer.

Men det konventionelle landbrug, den agrokemiske industri og mange forskere ser gensplejsning som et fremskridt og et miljøvenligt alternativ til bl.a. sprøjtemidler. Der er ingen tvivl om, at teknikken kan "løse" mange problemer, nøjagtig som kunstgødningen gjorde for 150 år siden, og som pesticiderne formåede 100 år senere. At der også ved brug af genteknologi er en bagside, er der næppe nogen, der er i tvivl om. Nogle mener blot, at de aktuelle fordele er langt større end de endnu ukendte konsekvenser, genteknologien fører med sig. Og man er endvidere af den opfattelse, at problemerne kan løses ved hjælp af ny teknologi i takt med, at problemerne opstår.
Men er det overhovedet problematisk med gensplejsede fødevarer?

Gensplejsning og forædling

Fra flere sider hævdes det, at gensplejsning i virkeligheden er det samme som det, der spontant foregår i naturen og ikke adskiller sig fra den forædling, man i årevis har benyttet sig af. Blot sætter genteknologien tempoet i vejret. For en sukkerroe tager det eksempelvis 15-20 år at udvikle en ny sort med de traditionelle forædlingsmetoder. Med gensplejsningen tager det 5-6 år.
I naturen og ved traditionel forædling sker blandingen af de arvelige egenskaber med få undtagelser nær kun mellem artsfæller. Således at høns krydser med høns, mennesker med mennesker og kartofler med kartofler.
I årevis, ja siden mennesket begyndte at dyrke jorden, har vi blandt naturens egne genblandinger udvalgt de planter, som havde de foretrukne egenskaber. Det kunne f.eks. være større frø, bedre smagende bær, eller blot planter, der ikke blev spist af insekter svampe eller andre planteædere.
De gensplejsede planter adskiller sig hovedsageligt fra de traditionelt forædlede ved at have ændret sammensætningen af deres naturlige arvemateriale. Genteknologien gør det muligt at overføre gener mellem fuldstændig ubeslægtede organismer - på tværs af artsgrænser. F.eks. har tomater fået flyndergener, køer menneskegener, kokosnøddegener er puttet ind i raps, og gener fra skorpion er flyttet over i virus. Så blot af den grund er gensplejsede organismer meget forskellige og grænseoverskridende set i forhold til, hvad der til stadighed foregår i naturen og i den traditionelle forædling.

Hvordan gensplejser man

Man tager et gen klipper det ud af DNA'et og klistrer det ind i et cirkelformet stykke DNA, et såkaldt plasmid, som man sætter ind i planten. Planten optager det nye gen, som var det dens eget, og bliver dermed f.eks. resistent overfor et ukrudtsmiddel. Så i grunden er det meget simpelt, men i praksis er det langt mere kompliceret.

De tre nødvendige gener

Normalt indsætter man mindst tre forskellige gener i planterne. Naturligvis den ønskede egenskab, der kan være resistens mod et ukrudtsmiddel. Den resistens har man f.eks. fundet i petunia.
Dernæst skal man bruge mindst to markører. Her har man hidtil typisk brugt antibiotikaresistens som f.eks. et kanamycinresistent gen fra en bakterie. Og som den anden markør kan man eksempelvis vælge en egenskab, som kan checkes i mikroskop. Det kan være GUS-genet (glucuronidase) fra kolibakterien. De planteceller, der indeholder GUS-genet farves blå og kan dermed skelnes fra de øvrige celler i mikroskopet.
De tre gener, et ukrudtsmiddel-resistensgen fra en plante, et antibiotika-resistensgen fra en jordbakterie og et GUS-gen fra kolibakterien, skal nu sættes over i en plante.
Nu viser det sig at planter er temmelig forskellige.

De to-kimbladede

De fleste af vores ukrudtsarter, blomster og afgrøder kaldes enten for én-eller to-kimbladede alt efter antal kimblade. De to-kimbladede planter er de letteste at sætte nye gener ind i. Det er planter som roer, tomater, bønner og kartofler.
De gensplejses ved at bruge bakterien Agrobacterium tumefaciens. Den indeholder et plasmid, som indeholder gener, der gør den i stand til at overføre et stykke DNA fra sit eget plasmid ind i plantecellerne. Her integreres det et tilfældigt sted på et af plantens kromosomer.
Man har "renset" Agrobacteriets plasmid dels for at fjerne de skadelige gener og dels for at give plads til de gener, der skal ind i planten. Og helst så mange som muligt. I dette Agrobacterie plasmid indsættes nu de tre ønskede gener. Det sker ved at man "klipper" DNA'et med såkaldte restriktions enzymer og "klistrer" stumperne sammen igen ved brug af et såkaldt ligase enzym.
Små vævsstykker fra planten inficeres med den gensplejsede Agrobacterium, så de tre gener indsættes i planten. Herefter gendanner man "blot" planten udfra de små vævsstykker.

De en-kimbladede

Agrobacteriemetoden duer ikke til de en-kimbladede planter, da bakterien ikke kan inficere denne gruppe planter. Det er ellers hos de en-kimbladede planter, der vil være rigtig mange penge at tjene, for her findes en række af de vigtigste landbrugsafgrøder som hvede, byg, havre, rug, ris og majs.
Her må man tage andre metoder i brug. Der er udviklet flere metoder, men alle må indføre generne direkte i cellerne. I en af de oprindelige teknikker "klistrer" man de tre gener på guldpartikler, som man derefter helt bogstaveligt skyder ind i plantecellerne.

Fra celle til plante

Når de 3 gener er sat ind i en plantecelle, skal man herefter have gendannet en hel plante. Men inden da udvælger man de celler der er blevet gensplejsede. Først dyrker man cellerne i antibiotikum. De celler, der mangler antibiotika-resistensgenet, dør. Derefter ser man efter de farvede celler i mikroskop.
De celler der både har antibiotika-resistensgenet og GUS-genet dyrkes nu v.h.a. plantevæksthormoner til en hel og nu højst sandsynlig også herbicidresistent plante.

Risikovurdering

Det er ikke sikkert, at de indsatte fremmede gener fungerer, som man regner med, idet genernes aktivitet og virkemåde er afhængig af, hvor de er endt i cellens kromosomer. Hvis de indsatte gener ikke udtrykker sig som forventet, eller de forstyrrer udtrykket af de øvrige gener, taler man om "sideeffekter". Måske opdager man ikke de sideeffekter hverken i laboratoriet eller under de senere afprøvninger under mere naturlige forhold på friland, men først efter længere tid eller måske først efter flere generationers "afprøvning". Sukkerroen fra Danisco er et eksempel på, hvor fint Round-up resistensen virkede i laboratoriet, mens den slet ikke duede under markforhold. Naturligvis kan man aldrig ved en risikovurdering få en garanti for, at alle de uønskede sideeffekter er observeret og fjernet. Der vil altid være en risiko tilbage.
En af de tidlige gensplejsede sojabønner, blev udviklet ved at indsplejse gener fra paranødden. Man måtte fjerne sojabønnen fra markedet, idet de viste sig, at fremkalde allergiske reaktioner.
Et andet eksempel på, hvor slemt det kan gå, var hos en bakterie, der var gensplejset til at kunne producere aminosyren tryptofan. Tryptofan anvendes både i fødevare- og medicinalindustrien. Det viste sig, at bakterierne udover tryptofan også producerede nogle giftige stoffer, som ulykkeligvis ikke blot forårsagede permanente skader men også gav anledning til dødsfald.
Vi skal ikke foregøgle os selv, at vi nogensinde kan blive så gode til at risikovurdere, at vi kan forudse alle tænkelige situationer. Der vil altid være en risiko. Spørgsmålet er, om vi er villige til at løbe disse ukendte risici for at opnå de "fordele" gensplejsningen kan give.

Naturens Egen Risikovurdering

Sammenlignet med naturens egne ændringer af arvemassen under evolutionen er det tidsrum, der går fra en evt. uønsket egenskab kommer ind i arvemassen, og til den giver sig udtryk i en genmanipuleret organisme, meget meget lille. Kun 1,6% af menneskets genetiske arvemasse er forskellig fra chimpansens, og det har dog taget naturen omkring 7 millioner år at forandre og "risikovurdere" denne forskel.
Trægheden betyder sikkerhed. Hver gang "naturen gensplejser", sker der en omhyggelig afprøvning. Langt størstedelen af eksperimenterne kasseres og går til grunde.
Der skal således en meget omhyggelig og langsigtet forskningsindsats og mange afprøvninger til for at udtale sig om, hvorvidt gensplejsede fødevarer er uskadelige for os og for naturen. En sådan afprøvning har af gode grunde ikke fundet sted, alene fordi der ikke er forløbet tid nok til at teste langtidsvirkningerne.
Med genteknologien forstyrrer man den arvelige information, der er udviklet og afprøvet gennem årtusinder. Man ved dybest set ikke hvad der sker, når man flytter skorpion-gener ind i virus for at disse kan slå sommerfuglelarver ihjel. Eller gener fra kyllinger ind i kartofler, og tobak der får gener fra hamster. Når man bruger gensplejsede bakterier til at producere enzymer, der anvendes for at forsinke udtørring af franskbrød, eller nedsætte gæringstiden i ølfremstillingen, eller til at lave ost i stedet for osteløbe ligger fordelene udelukkende på kortsigtede kapital-interessers side, mens risikoen tager naturen og menneskeheden på sig. Som John Fagan, tidligere forsker i genteknologi, siger: "Man ved i realiteten ikke, hvad der sker. Det er som at kaste sten ind gennem ruden til et kunstmuseum. Måske er man heldig, at stenen lander i en sofa, hvor den ikke gør nogen særlig skade. Men måske rammer den et smukt og værdifuldt maleri".

Antibiotika-resistens

Først var det os selv, dernæst var det svinene og så var det kyllingerne. Nu er det majsen, rapsen og tomaten, som kan ødelægge vores muligheder for at blive kureret med antibiotika, når vi bliver syge.
Først forsøgte vi at stoppe overforbruget af antibiotika hos os selv, men kun for at fodre svin og kyllinger med det. Og inden vi har fået stoppet brugen af vækstfremmere, har vi fået det samme problem bare fra en anden vinkel: Markørerne i de gensplejsede fødevarer.
De antibiotiske markørgener har dannet basis for mange diskussioner, idet spredningen af gener, der danner antibiotika i naturen er risikabelt, og vil give resistente bakterier. Alle er enige om, at det er meget uheldigt, at bakterier i mennesker eller i jorden, hvor f.eks. sukkerroen har groet, eller hvor man pløjer bladene ned efter høst, kunne gå hen og blive resistente. Tilsvarende problemer findes i forhold til gensplejsede tomater, majs og raps. En række forskere er enige om, at disse gensplejsede afgrøder kan ødelægge vores muligheder for at bruge antibiotika, når det virkelig er nødvendigt. Man har derfor brugt mange kræfter på at finde alternativer til disse meget arbejdsbesparende markørgener. Herhjemme har Danisco således patenteret et muligt alternativ, der er baseret på sukkertypen mannose.

Herbicidresistente afgrøder

Første bølge af gensplejsede planter domineres af afgrøder, der er herbicidresistente ligesom sojabønnen, fra Monsanto og sukkerroen fra Danisco. Herbicidresistens betyder, at afgrøderne er modstandsdygtige - kan tåle at marken bliver sprøjtet med et ukrudtsmiddel, som ukrudtet dør af, og som afgrøderne heller ikke ville kunne overleve, hvis de ikke netop var blevet gensplejsede. I 1990 har vi på dansk grund det første markforsøg med en gensplejset afgrøde. Sukkerroen fra Danisco, som er resistent mod ukrudtsmidlet Round-up.
Fordelen ved de pågældende ukrudtsmidler er, at glyphosfat, som er det aktive stof i ukrudtsmidlerne, er langt mindre giftigt end de hidtige brugte midler. Det er endda så godt, at man ved lanceringen af Round-up pointerede, at det kunne drikkes uden risiko, hvilket selvfølgelig er i vores alles interesse. Fordelen er imidlertidig begrænset. Der skal jo stadig sprøjtes!
Glyphosfat er en plantegift, der hæmmer dannelsen af stoffer, der er livsvigtige for planter, men som ikke forekommer i dyr eller mennesker. Derfor den lave giftighed, som blev til en sovepude hos myndighederne. Denne viden har bl.a. medført, at de kontrollerende myndigheder ikke fandt det nødvendigt at foretage analyser for netop glyphosfat i grundvandet og drikkevandet før nu, hvor der er slået alarm, fordi man har fundet AMPA, et af nedbrydningsprodukterne fra glyphosfat i drikkevandet i England og Tyskland. Såvidt jeg ved, er det endnu ikke verificeret i Danmark.
Ved at se nærmere på de undersøgelser, der er lavet med glyphosfat, finder man bl.a. at kaniner, der bliver fodret med Round-up-behandlet korn, får reduceret fertilitet. I laboratorieforsøg med sædceller fra mennesker og kaniner udsat for glyphosfat, blev sædcellernes spontane bevægelighed nedsat. Og dette kan måske forklare den øgede sterilitet hos kaniner.
Også hos fisk, der lever i vand forurenet med glyphosfat, foregår der ændringer i kønscellerne, og man har fundet Round-up i kødet hos regnbueørreder. Fisk kan altså overleve i vand med glyphosfat, men stoffet ophobes i kødet. Ved fodring af harer med sprøjtede planter, fandt man koncentrationer af glyphosfat i kødet. Stoffet giver altså restkoncentrationer i afgrøder og optages af dyr!
Hvordan så med oksekød efter fodring af slagtekvæg med sprøjtede roer? Og høns der fodres med raps og grise med majs? Og hvad med os selv, når vi spiser soja? Det har man nok glemt at undersøge? Og dog. WHO har en anbefaling om, at der udarbejdes nye normer for acceptabelt daglig indtag for bl.a. glyphosfat hos mennesker, og en "opskrift" til at takle glyphosfat hos forgiftningsofre og selvmordere! Så helt glemt er vi ikke! Men betryggende er det vel næppe.
De herbicidresistente afgrøder er lavet til at kunne tåle sprøjtegifte, men det er andre levende organismer ikke!
I takt med at flere gensplejsede afgrøder bliver tolerante overfor glyphosfat, vil den fremtidige dyrkning naturligvis medføre et stærkt øget forbrug af dette ene stof. Og et øget forbrug vil medføre en stigning i antallet af ukrudtsarter, der bliver resistente og dermed breder sig uhæmmet, da de mangler konkurrence fra de ukrudtsarter, der er sprøjtet ihjel. I Danmark har vi p.t. registreret omkring 10 arter og på verdensplan over 100, der er resistente overfor sprøjtegifte. Og disse tal stiger exponentielt.
At man i første omgang har satset på ukrudtsresistens skyldes primært gensplejsningens formåen. Herbicidresistens er en af de letteste egenskaber at gensplejse. Den kræver kun ét evt. to gener, hvorimod andre egenskaber typisk involverer en lang række gener. Sojabønnen, sukkerroen, majsen og rapsen, men også afgrøder som tomat, kartoffel og ris hører til blandt de gensplejsede afgrøder, der er gjort modstandsdygtige overfor ukrudtsmidler og som i nær fremtid vil dukke op i en eller anden forklædning på middagsbordene.

Sygdomsresistens

Andre egenskaber involverer typisk flere gener, men alligevel er der gensplejsede afgrøder på vej, der både er resistente overfor insekter, virus og bakterier. Afgrøder som tomat, kartoffel, melon, agurk og squach er allerede gjort virusresistente, mens tomater, kartoffel, raps, valnød, ris og majs har fået gener, der gør dem resistente overfor forskellige insekter. Endvidere er det lykkedes at lave en kartoffel, der er resistent overfor bakterier. Ganske parallelt til at jo mere man sprøjter med herbicider desto flere ukrudtsplanter bliver resistente, er det den samme historie, når vi taler om insektresistente gensplejsede afgrøder. Insekterne bliver resistente overfor sprøjtemidlerne.
I sommeren 96 udspillede sig et drama, som muligvis bekræfter de værste bekymringer om risikoen ved at overføre artsfremmede gener ind i planter. Det viste sig, at sommerfuglelarverne ikke var til at standse. De døde ikke, når de spiste af Bt-bomuldsplanterne. Bt-genet stammer fra jordbakterien Bacillus thuringiensis; og bevirker at en af bomuldsplantens fjender - en larve - dør, når den spiser af den gensplejsede bomuld.
Bt-bomulden er udviklet af Monsanto, som også har sat Bt-gener ind i en række andre afgrøder som majs og kartofler. Monsanto forsvarer sig og Bt-bomulden med at hele miseren skyldes den varme sommer, og ikke at larverne har udviklet resistens. Netop i den bestemte dal i Texas, hvor sommerfuglelarverne har klaret sig, har der været ekstreme vækstforhold med meget stærk varme, og det har gjort, at larverne har udviklet sig utroligt hurtigt. Desuden er der i det samme område tilsået store arealer med majs, hvor larverne også gerne lever og kan opformeres.

Verdensanskuelse

Forskellige holdninger i genteknologidebatten skyldes grundliggende, at vi har forskellige værdier og etiske krav. Mange forskere, det konventionelle landbrug og fødevareindustrien betragter gensplejsning som et stort skridt i retning af et bæredygtigt landbrug.
Med et økologisk helhedssyn er det umuligt at dele en sådan opfattelse. Gensplejsning er hverken nødvendigt eller ønskeligt i et økologisk landbrug. Både gensplejsning såvel som brug af pesticider, vækstfremmer og stråforkorter er fire sider af den samme sag. Alt er symptombehandling, der ikke løser eller gør noget for at løse årsagerne til problemerne. Flavr Savr tomaten, som ikke bliver blød, er blot ét eksempel. Flavr Savr tomaten har fået indsat et gen, der blokerer for dannelsen af et enzym, polygalakturonase (PG), hvilket bevirker at tomaten ikke bliver blød. PG enzymet nedbryder normalt cellevæggene under modningen. Derfor kan tomaten, når dannelsen af dette enzym blokeres, blive siddende på planten og modne færdig. Smagen, altså 'flavouren', er reddet, og tomaten når frem til forbrugeren, inden slasketheden sætter ind.
Det bør bemærkes, at tomater bliver meget slaskede, fordi de netop dyrkes intensivt på rockwool som et inaktivt vækstmedium, højt gødet og vandet. Tomaterne plukkes ofte grønne, så de er faste nok til at kunne tåle transporten. Derefter modnes de ved, at man gasser med ethylen. Dette medfører at tomaterne bliver røde, men de udvikler ingen modningsstoffer. Foruden PG blokaden har tomaten også et bakteriegen, markørgen som gør tomaten immun overfor to antibiotica kanamycin og neomycin.
I en økologisk sammenhæng, drejer det sig om at undgå, at problemerne opstår. Årsagerne til sygdomme og angreb af skadedyr er ubalancer, der opstår, hvis man f.eks. dyrker den samme afgrøde eksempelvis hvede efter hvede år efter år. Det giver sygdomme og skadedyr store muligheder.
Et stort forbrug af gødning får samtidig planterne til at vokse hurtigt og afgrøden bliver dermed mere modtagelig for sygdomsangreb med giftsprøjtning som resultat. Forudsætningen for sunde afgrøder opnås hverken med gift eller gensplejsning, men bl.a. gennem en sund og levende jord, sunde sorter og et godt sædskifte. I en økologisk sammenhæng prøver man at forstå de komplekse lovmæssigheder i naturen og forsøger at arbejde sammen med dem fremfor at negligere dem.

Referencer

Ole Tenney. Tyve år med genteknologi. Erfaringer og perspektiver. Foreningen af Bioteknologiske industrier i Danmark. Bio-Nyt forlag. 1996.

New Scientist 28. maj 1994.
Nye levnedsmidler. Levnedsmiddelstyrelsen 1994.

Information 4.-5. oktober 1997. Per Mølgaard

Politiken 31. maj 1996, interview Gorm Vølver

Landbrugets holdning til anvendelse af genteknologi i landbrug og fødevareindustri. Landbrugsrådet 1996.
Andreasen og Jensen. Herbicidresistens i Danmark, in SP-rapport 6: 261-270. 1994.

Gensplejsede fødevarer. Levnedsmiddelstyrelsen.


Ane Bodil Søgaard
Landbohøjskolen, marts 1998
------------------------------------------------------------------------


Top - Forside - Artikel - Leksikon

www.urtegartneriet.dk

copyright 1998 Ane Bodil Søgaard.


Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 19-06-05 16:08

elsborgs link har sit udspring her : http://www.dlg.dk/ - du kan bruge søgemulighederne for at finde frem til hvad du ønsker

Kommentar
Fra : qfha


Dato : 19-06-05 16:54


Jeg vil gøre det kort. JA det kan man godt.

mvh
qfha

Kommentar
Fra : 25


Dato : 19-06-05 17:06

Ja - desværre

Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 19-06-05 17:21

nupper lige et flueben i mangel af bedre

Accepteret svar
Fra : f.elsborg

Modtaget 50 point
Dato : 19-06-05 17:54

Så er jeg kortvarigt tilbage. Jeg skulle lige slå lidt USPRØJTET hø (
Til 25; om du så aflevere alle de afhandlinger af diverse lærde folk verden over du kan finde, vil det undre mig, om jeg ikke kunne finde ligeså mange lærde der siger det modsatte. De er jo netop lærde, fordi de har lært aldrig at være enige om noget som helst. Se bare klima-debatten med drivhus effekt etc.. Hvis der var een der havde den endegyldige sandhed, blev alle de andre jo arbejdsløse (og ricikerede at komme i aktivering med reelt fysisk arbejde føj.
Nå det var ikke det tråden handlede om.
Alle kemikalier forurener - det gør køerne på marken også. Jeg husker debatten fra 70'erne da man opdagede at DSB havde "gødet" alle jernbane strækninger med atrazin. Det middel var også harmløst - lige indtil der var én der fandt på at lede efter det i grundvandet 65 meter nede.
Til aasinimunum (??)

Mit link kommer ganske rigtigt fra DLG´s hjemmeside. Kig på;
http://www.dlg.dk

under planteværn er der et link til de forskellige afgrøder. Der kan du se de blandinger de anbefaler.

Er tidligst tilbage i aften.

Hej


Kommentar
Fra : 2603ph


Dato : 19-06-05 20:48

Hej

Roundup - eller det virksomme stof glyphosat - virker ved at blokere dannelsen af 3 aminosyrer, der
er nødvendige for plantevækst. Derfor dør planterne.
Stoffet er derimod ikke giftigt for mennesker eller dyr, der skal have disse 3 aminosyrer med kosten.
Round-up udvaskes praktisk talt ikke, da det binder sig til jordpartikler.
Hvis disse partikler udvaskes fører de natulrigvis stoffet med.
Roundup er et af de mest ugiftige stoffer, der findes på markedet - LD-50 værdien er ca. 5600 mg pr kg legemsvægt.
Stoffet skal naturligvis ikke drikkes i ufortyndet tilstand, men den sprøjteklare opløsning er mindre giftig en drikkeklar kaffe.
I sprøjtemidler er der tilsat andre stoffer, som man også skal være opmærksom på.
Ved gensplejsning har man kunnet forædle planter der er immune overfor glyphosat, derfor kan man
benytte glyphosat på disse afgrøder.
Her i landet har vi ikke disse GMO-frø, så her virker det ikke.

Her i landet - ligesom i andre overflodssamfund - er anvendelsen af pesticider blevet udsat for megen
usaglig kritik - visse politiske partier går ind for fri heroin og hash, men synes det er foirfærdelig med
pesticidrester i så små mængder, at 1 helt livs indtagelse af vand ikke tilfører flere gift via pesticidrester
end det de får gennem indtagelse af en enkelt bajer.
Anvendelse af kemisk planteværn er en betingelse for at kunne brødføde klodens befolkning.
Forbydes det globalt skal vi først af med ca 2.000.000 mennesker - uden mineralgødning en del flere.

Mvh
2603ph


Kommentar
Fra : 25


Dato : 20-06-05 05:32

til e.eelsborg

Man kommer med det svar som man finder er dokummenteret til spørgeren, og vi finder hvad vi mener er det rigtige svar. Derefter er det op til spørgeren hvad han/hun mener er det rigtige svar og give point til

Kommentar
Fra : 25


Dato : 20-06-05 05:33

til e.eelsborg

Man kommer med det svar som man finder er dokummenteret til spørgeren, og vi finder hvad vi mener er det rigtige svar. Derefter er det op til spørgeren hvad han/hun mener er det rigtige svar og give point til

Kommentar
Fra : 25


Dato : 20-06-05 05:37

undskyld f. elsborg

Kommentar
Fra : 25


Dato : 20-06-05 05:37

undskyld f. elsborg

Kommentar
Fra : aasenissum


Dato : 20-06-05 08:30

HJÆÆÆÆLP, jeg drukner i velmenende ord, hvem skal jeg vælge som accept?

25 - meeeget langt og for at læse hele dyngen, ska' man ta' sig sammen, ska' man.
qfha - herligt kort, men mangler svar på, om man må bruge genforvirrede produkter til dyrefoder.
miritdk - også herligt kort
f.elsborg - kan ikke stå for din viden krydret med god humor.
og resten af svarene er stort set også brugelige.
jeg vil forsøge at tænke mig om i løbet af dagen - man er som en kvinde i nød, men har fået meget godt at tænke på

Godkendelse af svar
Fra : aasenissum


Dato : 20-06-05 18:53

Tak for svaret f.elsborg.
jeg tror, at det var den åbenlyse samt skjulte humor, som gjorde udslaget.

men også stort tak til alle I andre, som orkede at være med her i varmen.
                        

Kommentar
Fra : f.elsborg


Dato : 21-06-05 16:59

Mange tak aasenissum.
Humoren har jeg vist altid haft (og jeg håber da jeg får glæde af den mange år endnu).
Min viden har jeg dels gennem en uddannelse som gartner, og dels gennem 9 år som fritids landmand - heraf de 6 som autoriseret økolog - med alt hvad det indebærer.

Jeg håber du fik svar på dine spørgsmål.

Venlig hilsen
Finn

Kommentar
Fra : aasenissum


Dato : 21-06-05 18:10

det er så overvældende, at det kræver en nærlæsning i fred og ro. oprindeligt var det et spørgsmål, som lidt på skrømt opstod blandt naboer (ikke parcelhusejere
herligt , at man så undervejs ku' gå hen og blive mere interesseret i svaret end forventet.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177551
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408825
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste