/ Forside/ Interesser / Hus og have / Hus og have / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
gasbeton hus
Fra : H.P.Larsen
Vist : 8189 gange
100 point
Dato : 20-04-05 20:13

Jeg har set et hus jeg godt kunne tænke mig, men det er bygget i gasbeton. Jeg kender ikke noget til gasbeton, er der nogen der kan fortælle mig hvad jeg skal se efter, og hvad jeg skal passe på.

 
 
Kommentar
Fra : pallebhansen


Dato : 20-04-05 20:23

Det er formodentligt hele blokke, så der er ikke noget hulrum.
Det var meget populært sidst i 60èrne, og var lynhurtigt og nemt at stille op, jeg har selv været med til det.
Isoleringsmæssigt er det også udemærket, og holder også en pæn overflade, dog kan der forekomme frostsprængninger hvis der kommer til at stå vand i de tilbagetrukne fuger, men så er det meget tydeligt.
Hvis der ikke er anden inderbeklædning, og man nødt til at sætte ting op på væggen, så er det ikke så holdbart, men nemt at daske store søm i.
Karmene kan være ret dybe.
VH Palle Hansen

Kommentar
Fra : fame


Dato : 20-04-05 20:51

Jeg bor i sådan et hus, vi har efterfølgende isoleret udvendigt med 50 mm. rockuld og derefter beklædt med træ, man kan også isolere med hårde bats som man kan pudse eller sprøjte beton på.
Vores hus, var svært at varme op, samt energiforbruget var stort, før isolering.
Nu er forholdene gode,--- set med mine øjne er isolering nødvendig.

Kommentar
Fra : H.P.Larsen


Dato : 20-04-05 20:59

Hvad med fugt, kan der trække fugt op i væggen?

Kommentar
Fra : fame


Dato : 20-04-05 21:05

Man skal sikre sig at der er fugtspærrer mellem fundament og væggen, jeg har svært ved at tro at en murer glemmer dette.

Accepteret svar
Fra : BjarneD

Modtaget 110 point
Dato : 20-04-05 21:09

Isoleringen er ikke udmærket på gasbeton!
Største problem er selve fugen der danner en kuldebro hele vejen uden om hver sten. Der skulle godt nok være ilagt et isoleringsmateriale så der kun er mørtel yderst, men dels er det ikke nok og dels er det ofte "glemt" elle rikke udført ordentligt.
Hvis du er meget hooked på huset kan du forbedre isoleringen enten ude eller inde hvor det uden tvivl er nemmest og billigst at udføre det indvendig.
Problemet med indvendig isolering på gasbeton er, at man forhindrer varmeni at trække ud i stenene og da disse er meget porøse og vandsugende vil det ofte resultere i frostsprængninger.
Du kan udføre udvendig isolering som fame beskriver.
Man kan få specielle batts som fastgøres i muren med rustfrie pløkker og derefter påføres en specialmørtel der armeres med net hvorefter endnu et lag specialmørtel påføres. Når sidste lag mørtel er pudset helt jævnt kan man opsætte teglskaller eller anden form for udvendig beklædning, men det er dyrt og besværligt så måske skulle du lave det til et træhus som fame eller finde et hus der er bedre isoleret.
Du kan også få lavet en ½ stens mur yderst med mineraluld i hulrum hvilket selvfølgelig kræver ændring af sokkel.

Jeg ville finde et andet hus da varmeudgiften betyder meget på budgettet og de kuldebroer som fugerne udgør vil ofte skabe fodkulde, der så kræver mere opvarmning.

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 20-04-05 21:52

Glemte lige, at nævne, at man i stedet for træ kan anvende eternit plader eller "brædder" i stedet for træ.

Kommentar
Fra : berpox


Dato : 20-04-05 22:32

Jeg bor i et gasbetonhus - det er efterisoleret indefra med hårde isoleringsbats. Jeg har 300mm rockwool på loftet, og lige over 230m² at varme op. Det koster ca. 3000 liter olie om året inkl. varmt vand (og jeg har ikke elvarme i sommerhalvåret til brugsvand) - og jeg fryser ikke

Frostsprængninger har jeg ikke set skyggen af, ud over at pudset (selvfølgelig) indimellem skal repareres hist og her.

mvh berpox

Kommentar
Fra : fame


Dato : 20-04-05 22:44

Vores hus er på 130 m², vi har også 300 mm. rockwool på loftet.
Vi bruger naturgas til varmt brugsvand alm. opvarmning, samt madlavning.
Vores årsforbrug er lige opgjort til 1747m3 naturgas.
Vi er to voksne og to børn.

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 20-04-05 22:46

Ofte er ikke altid, Berpox!
Pudsets beskaffenhed og standard hjælper uden tvivl, men puds er ikke en selvfølge på gasbeton og uanset så er der tale om en risiko for frostsprængninger, som der også kan være ved andre materialer når der efterisoleres indvendigt.
Tagudhæng og andre forhold vil jo også kunne have stor betydning. Nu er jeg ikke byggetekniker, men videregiver bare indsamlet information, som jeg har indhentet fra fagfolk og andre tilgængelige kilder så jeg kan kun anbefale, at man får en fagmand til at vurdere forholdene inden køb.



Kommentar
Fra : berpox


Dato : 20-04-05 23:00

Hej Bjarne - næ, det har du da ret i - det var blot egen konstatering/erfaring. Og så længe "klimaskærmen" holdes i god stand, så afværges mange af den slags problemer formentlig. Og udhænget...ja, dér har du nok fat i noget - jeg har omkring 500mm udhæng overalt, og det holder selvfølgelig en del vand væk fra væggene.

Så det var skam ikke en negativ kritik af dit indlæg...

mvh berpox



Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 20-04-05 23:11

OK - mit udgangspunkt er, at man skal anskue problemerne negativt når det drejer sig om et hus man vil købe. Hvis huset er købt må man jo finde de positive muligheder for at vedligeholde og er man indstillet på at klare lidt ekstra vedligeholdelse selv kan det jo nok godt svare sig, at købe et gasbetonhus.

Kommentar
Fra : hans1125


Dato : 21-04-05 00:50

jeg ved ikke om du har nogle børn , et gasbetonhus var maget populært i 60erne og til at få for penge i dag , men risikonen for asma for børn og andre luftveje sygedomme forværes meget ved at købe sådan et hus.det skal man også lige tænke på.

Kommentar
Fra : berpox


Dato : 21-04-05 04:30

>hans1125 - kan det dokumenteres?

mvh berpox

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 21-04-05 10:48

Det har jeg nu aldrig hørt om hans.

Hovedårsagen til astma og lignende luftvejssygdomme, hænger stærkt sammen med rygning og f. eks høj luftfugtighed der igen medfører forhøjet mængde husstøvmider. Effektiv ventilation er nummer et i alle huse, uanset hvad der er lavet af. Om det er mursten eller gasbeton er flintrende ligegyldigt.

Jeg ville klart foretrække en efterisolering af et gasbetonhus - f. eks. med 50mm indvendingt afsluttet med dampspærre og gipsplade. Alternativt kan det være pænt med en træbeklædning udvendigt. Så kan huset bære det ville en udvendig isolering, også være et alternativ. Der kunne engang fåes et produkt, de kaldte "en lun sten", gad vide om den findes endnu. Det er jo klart nr et, med en pæn teglsten yderst - det er også dyrest.

Godkendelse af svar
Fra : H.P.Larsen


Dato : 24-04-05 16:38

Tak for svaret BjarneD.
                        

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408847
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste