/ Forside/ Interesser / Rejser / Rejser & Udflugter / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Rejser & Udflugter
#NavnPoint
Nordsted1 10159
refi 6552
ans 4342
HelleBirg.. 2810
katekismus 2544
piaskov 2400
dova 2399
svendgive.. 2305
Teil 2130
10  jakjoe 1830
Patong Beach Phuket
Fra : McOle
Vist : 591 gange
50 point
Dato : 01-01-05 07:49

Kom hjem fra Phuket sammen med min kone onsdag morgen som nogle af de første der slap ud.
Lad mig først sige, at vi slap uden skrammer udenpå.
Jeg vil gerne sige tak til den tailandske befolkning og politiet som var yderst søde og hjælpsomme både med vand og mad da vi flygtede op i bjergene efter at have siddet på et tag i 8 timer.
Strandvejen i Patong Beach er totalt smadret og afspærret.
Da vi endelig nåede til Bangkok fik vi al den hjælp vi havde brug for af KLM, som vi rejste med.
Vi havde ikke andet end vores badetøj. I flyveren fik vi krisehjælp af personalet der var så søde og hjælpsomme. Så al ros til KLM. Hvis jeg nogen sinde skal ud at rejse igen bliver det med dem.
I kastrup blev vi modtaget af politiet og Falck der gav os krisehjælp og sørgede for at vi kom hjem uden om pressen.
Vi er bare så lykkelige, men det gør så ondt indeni med al den ødelæggelse og elendighed vi har set.
Hilsen McOle, og pas godt på hinanden.

 
 
Kommentar
Fra : arne.jakobsen


Dato : 01-01-05 09:14

Kære Ole og kone. Hvor er det rart at høre at I er trygt hjemme igen. Vi danske har været og er stadig meget bekymrede for de mennesker der har oplevet tragedien. Desværre var det ikke alle der overlevede den, og vore tanker går også til de der var knap så heldige. Såvel de der døde som deres efterladte. Der var en 14 årig dansk pige der ikke blot mistede sine forældre, men også begge ben. Mange Kandu'er har indbetalt beløb til hjælpefonden. Penge er nødvendige i denne situation, men hjælp på den psykologiske front er også vigtigt, så det var godt at I blev vel modtaget i lufthavnen. Se lige mit spørgsmål:

57214

Jeg skal lige finde et link. Hilsen Arne

Kommentar
Fra : Toyotas


Dato : 01-01-05 09:19

Hej og velkommen hjem fra et helvede.
Det er frygteligt at høre om en sådan naturkatastrofe.Verden er jo blevet mindre nu,så ligegyldigt hvor i verden der sker noget,er vi alle meget tæt på alligevel.
Det må have været en frygtelig oplevelse I har været ude for,men gudskelov kom i hjem med livet i behold.
Jeg vil gerne ønske Jer et godt nytår 2005,og håber på I hurtigt får lagt hændelsen bag Jer,selvom det er svært,ved at bearbejde hændelsen og tale med andre om det.
Godt I kom hjem i live.

MVH

Michael

Kommentar
Fra : arne.jakobsen


Dato : 01-01-05 09:20

Kære Ole & Kone

Her er linket:

http://www.kandu.dk/dk/spg/57214

Ingen af os kan rigtigt forstå det I har oplevet, det er kort sagt ufatteligt. Men op med hovedet, livet for de overlevende skal jo gå videre. I er blevet noget klogere på livet. Arne

Kommentar
Fra : dova


Dato : 01-01-05 11:18

McOle

Godt I er hjemme igen.
En forfærdelig katastrofe, med så mange tragiske følger.
Et af de tilfælde hvor det for alvor har vist sig, at naturens kræfter er ingen herre over.
Godt at høre, at I føler jer fint og hjælpsomt behandlet af lokalbefolkning og myndigheder dernede.
Jeg blev så harm over at læse om kritik af redningsindsatser og koordinering af hjælp dernede.
Ingen kan jo forlange at en lille flok mennesker på lyntid skulle være i stand til at skabe ordnede forhold i en sådan situation med så omfattende død og ødelæggelse.
Selvfølgelig har I det dårligt lige nu, I har været der selv og set så meget. Det ryster man ikke bare af sig, men det tager tid at få det bearbejdet.
mvh dova

Kommentar
Fra : bennymanden


Dato : 01-01-05 12:08

Hej McOle & kone !
Velkommen hjem og rigtig godt nytår ! Det er en skræmmende oplevelse i har været ude for, et glimt af naturens enorme kræfter - det er dejligt at høre, at i har følt jer godt behandlet og fået den hjælp i har haft brug for, det vi har hørt her i landet er nu også at de Thailandske myndigheder har haft utrolig godt styr på indsatsen der, i fint og utrolig godt samarbejde med den lokale befolkning.
Jeg mener nu også at det har noget at gøre med mentaliteten i disse egne af verden, ofte ser man en større hjælpsomhed imellem mennesker der selv er fattige og dårligt stillede, end blandt folk som har "deres på det tørre" - jeg ønsker for jer at i får talt ud om de oplevelser i har haft og får muligheden for at komme godt igang med det nye år i hjemlige og forhåbentlig mere trygge omgivelser.

mange hilsener og velkommen hjem Benny

Kommentar
Fra : Keldd


Dato : 01-01-05 12:30

Godt I slap hjem i god behold (fysisk) har selv været på de kanter på denne årstid.
Katastrofen i sydøstasien har jo mærket os alle mere eller mindre, og at den så skete
lige ved nytårstide, stækkede jo lidt på nytårsløjerne for de fleste af os, men endnu engang
godt I kom hjem.
Hilsen Keldd.

Kommentar
Fra : emesen


Dato : 01-01-05 13:35

Velkommen hjem.
Det varer meget længe før i kommer "ovenpå" igen.
Hvis i har nogen nærmeste, så fortæl hvad i har oplevet og jeg er overbevist om, at de vil gerne høre om jeres triste oplevelse mere end een gang.
Eyvind.

Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 01-01-05 13:58

Hej og velkommen hjem - det var godt i klarede jer og det er nok meget svært for os at sætte sig ind i hvad i har måttet gennemleve - selvom vi alle er rystede !
Håber i ikke får alvorlige eftervirkninger - men et råd der er værd at holde på er at sørge for at snakke og snakke og - osv - det får i brug for
Pas godt på hinanden selv

Rigtig god start på det nye år til jer

Kommentar
Fra : jakjoe


Dato : 01-01-05 14:53

McOle og familie>
Jeg forstår din/jeres glæde ved at været sluppet levende, og uden fysiske mén, fra denne enorme katastrofe.
En oplevelse for jer, som det vil tage lang tid at bearbejde, og som aldrig vil forsvinde fra jeres tanker.

Når jeg tænker på hvordan vi, der ikke har haft katastrofen så tæt inde på livet (kun via TV), har oplevet katatrofen, og hvordan det præger éns tanker, så har jeres tanker og oplevelser været ubeskriveligt værre....forfærdeligt !!

Livet går videre, og det gør jeres også. Støt hinanden, hjælp hinanden.

-------------
TIL ALLE.

De mange mennesker, der skal fortsætte deres liv i de områder hvor katastrofen er sket, har også brug for hjælp.
Vi kan alle hjælpe...støt hjælpeorganisationerne med et bidrag....
-----------

Godt nytår
jakjoe

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 01-01-05 15:03

Hej, McOle.
TILLYKKE! med Livet! Og velkommen tilbage.
Det er godt, at du og din kone har hinanden så I kan få snakket tingene igennem.

Og selvfølgelig vil venner og familie også lytte til jeres beretninger. Og I har forhåbentlig også fået tilbudt krisepsykolog. Men der kan komme en dag, -i morgen eller om 5 år- hvor du har brug for at fortælle én gang til, om hvad I har oplevet. Det er helt naturligt.
-Så husk lige på, at Kandu er her hele tiden. Der skal nok være nogen, der vil lytte til dine fortællinger. Det kan i det hele taget være rigtig godt at skrive oplevelserne ned, -også selv om du ikke skulle ønske at dele dem med os på Kandu.

Al mulig lykke i det nye år til jer to.


Accepteret svar
Fra : arne.jakobsen

Modtaget 50 point
Dato : 01-01-05 15:20

Til alle der har lyst til at hjælpe, gå ind i denne tråd, der er links og alt andet der behøves

http://www.kandu.dk/dk/spg/57214

Kommentar
Fra : McOle


Dato : 03-01-05 07:19

Kære alle.
Tak for jeres dybe medfølelse.
Vi har netop fået at vde, at vore venner som vi rejste sammen med også er kommet helskindet hjem.
Da vi sad oppe i bjergene kom en thailandsk familie med vand og mad og talte med os. Det var først efter
en halv time de brød sammen. Deres søn var taget ned til kysten om morgenen for at besøge noget familie
og de havde ingen livstegn fået.
Mine point (selv om det ikke er det det drejer sig om) vil jeg give til arne.
Vi kan ikke hjælpe disse mennesker nok.
Endnu en gang tak til jer alle og pas godt på hinanden.

Godkendelse af svar
Fra : McOle


Dato : 03-01-05 07:24

Tak for svaret arne.jakobsen.
Håber I alle vil være med til at hjælpe disse stakkels mennesker
også med genopbygningen af dette engang et paradis.
                        

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste