---

Hej

Hvad er betalingsbalance? Og hvad mener de om det?

---

Her får du forklaringen
http://www.drv.dk/
Mvh
dabj

---

ja, flot, jeg kan ikke finde det på drv.dk.. Jeg har brugt en del tid på lede på siden.. Men det giver ikk meget mening det jeg har fundet..

---

Betalingsballance, betyder simpelhen at der er ballance mellem det landet producerer (Sælger til udlandet) og det man køber hjem fra udlandet, Førhen havde Danmark underskud på denne ballance, Derfor har landet stadig en ret stor gæld til udlandet. fordi vi skulle købe olie hjem i udenlandsk valuta, Nu er balancen vendt til overskud, fordi vi sælger olie og gas, Det har ikke noget med de politiske partier at gøre bare noget med tidernes gunst eller ugunst.

---

valde, du har næsten ret i, at det er en ballance mellem de værdier der "sælges" af en nation, og det der "købes" af samme, for det er handelsballancen. Køber man mere end man sælger, må man låne, og det kan såvel private som det offentlige.
Du har til gengæld ikke ret i, at det ikke har nogetmed de politiske partier, at gøre. Den førte politik vil påvirke både virksomhedernes konkurrenceevne og forbrugernes købekraft.
Hvis der førte politik er erhvervsvenlig, vil det forbedre virksomhedernes konkurrenceevne, og dermed øge muligheden for et betalingsballanceoverskud.
I det erhvervsvenlige indgår en hvis stimulering af forbrugernes købekraft, men overdrives dette vil en størredel af forbruget falde over på importerede varer, hvilket vil forringe betalingsballancen.
Dette kan bl.a. stures gennem skatte og afgiftspolitik.

mvh
H-J

---

ja hjkofoed! Jeg får til gengæld lyst til at sige at du har næsten ikke ret!! ja ja lidt, men så heller ikke mere, en ting er at alle partier mener at være erhvervsvenlige, og alle vil have æren når det går godt, og giver de andre skylden når det går skidt !! En aanden ting er at udlandets politik selvfølgelig påvirker ballancen endnu mere end den indenlandske politik . De internationale conjunkturer, bestemmer priserne på de ting vi skal bruge, eller tror vi må have. Og de bestemmer da også i høj grad prisen på det vi sælger så helt enkelt er det ikke.

---

ok valde, de internationale konjunkturer er de kort vi får på hånden, den indenlandske politik er måden vi spiller dem på.
Og det gør en væsentlig forskel om det overordnede mål er
1. FORMUEUDJÆVNING, altså socialistisk eller
2. SAMLET LEVESTANDARDFORBEDRING, altså socialliberal eller
3. DEN STÆRKES RET, altså ultra liberal

---

Snik snak - både til valde og hjkofoed - det lyder næsten som om I er ude i hvert sit politiske ærinde - hmmm
hjkofoed er da vist en af disse "socialliberale" han taler så positivt om - yak

Til MARTINUSSEN!!!!!

Først og fremmest er der både en "handelsbalace" og en "betalingsbalance" - i handelsbalancern indgår varer og ydelser handlet "over grænsen" - dvs varer indkøbt i udlandet og varer solgt til udlandet, men også service købt fra udlandet og solgt til udlandet.
Handelsbalancen er kun en lille del af betalingsbalancen.
Ud over handel indgår renter og afdrag på gæld i betalingsbalancen, ligesom overskud hjemtaget af udenlandske selskaber med datterselskaber i Danmark.
Hvis Coca Cola f.eks. hjemtager overskud fra deres danske datterselskab påvirker det betalingsbalancen i negativ retning, mens det IKKE berører handelsbalancen. Hvis Coca Cola danske afdeling der i mod køber retten til at lave Coca Cola af moderselskabet til overpris påvirker det HANDELSBALANCEN negativt og dermed også betalingsbalancen.

Det er derfor ikkie entydigt at dansk olie i Nordsøen påvirker betalingsbalancen positivt, det afhænger selvfølgelig af hvor overskuddet placeres, hjemtages HELE overskuddet af udenlandske investorer vil det ikke have den mindste indflydelse på dansk betalingsbalance - pengene blev jo trukket ud af landet og endte i et eller andet skatteparadis, mens det selvfølgelig påvirkede den danske handelsbalance, vi var jo ikke nødt til at købe olie i udlandet.

Af det her fremgår at - selvfølgelig giver BÅDE handelsbalancen og betalingsbalancen et fingerpeg om et lands økonomi, og mulighederne for at føre en politik for FORMUEUDJÆVNING, SAMLET LEVESTANDARDFORBEDRING eller DEN STÆRKES RET, altså vælge selv. Med en meget negativ betalingsbalance, vil et hvert lån der skal optages for at financiere det indelandske forbrug, risikere at blive fulgt med krav og restriktioner fra långivernes side.
Alle lande er "rated" efter kreditværdighed ud fra långivernes vurdering af tilbagebetalings evnen.
I de seneste 30-40 år har Danmark vist aldrig været rated lavere end 2 kategori, og det kun i en kort periode i 70'erne. Både før og efter har rateningen været i top. Långiverne har altså haft stor tilliod til Danmarks tilbagebetalingsevne selvom vi har haft negativ betalingsbalance!

Håber det hjalp lidt!
per

---

Sniksnak er der nok af i politik!
Jeg kan ikke lade være med at forenkle tingene!
Henry Ford, var den første der så, at det er nødvendigt, for industrien at have "rige" kunder (Kunderne er det samme som lønmodtagere) Henry Ford så at man må betale en løn så folk kunne købe hans biler og at industrien ikke kan leve hvis arbejderne er fattige. Mange tror stadig at man fører en "erhvervsvenlig politik" ved at sætte lønnen ned.

---

Hej Per, det var en fornem udredning, og du har nok ret i, at jeg nærmest må betegnes som socialliberal, netop fordi jeg mener, at det fører til nævnte resultat, men jeg er absolut ikke Radikal. Og Valde, jeg anser ikke lavtlønspolitik for erhvervsvenlig, derimod mener jeg, at det er rimeligt at føre en skattepolitik, der fremmer indenlandsk reinvestering af overskud.

H-J

---

Nej, det er jeg klar over du ikke anser. Men det er da ellers klart nok, at hvis lønmodtagerne skal betale skatterne, så bliver der ingen fortjenest til virksomhederne, som de kan bruge til reinvestering.

---

Tak for svaret jjacks.
                        

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.