/ Forside/ Interesser / Dyr / Hunde / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 19198
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
ans 3077
10  vaxen 2670
Hundens kropssprog
Fra : solveig
Vist : 689 gange
40 point
Dato : 30-07-02 13:22

Hej.
Når jeg møder en hund, der nærmest dukker den forreste del af kroppen, så hovedet næsten rører jorden, føler jeg at den, (hvis den er uden line) vil angribe min hund.
Er det rigtig, eller er det bare mig der er blevet bange efter flere overfald på min hund?
Mvh
Solveig

 
 
Kommentar
Fra : SANTA2002


Dato : 30-07-02 13:34

Prøv at se lidt nærmere på denne side Solveig

http://www.hunde-info.dk/page15.shtml

Accepteret svar
Fra : SANTA2002

Modtaget 50 point
Dato : 30-07-02 13:45

Hundene bruger også dette signalsystem på os mennesker, simpelthen fordi det er det eneste sprog de kan og fordi de tror alle kender det.
Ved at overse at din hund dæmper dig, eller at den endog bliver straffet for det, vil gøre ubodelig skade. Nogle hunde vil opgive at bruge signalerne, også overfor andre hunde (bliver asociale). Andre hunde bliver så forvirrede og frustrerede, at de bliver aggressive, nervøse eller stressede. Hvalpe og unghunde kan få et regulært chok.
---------------------------

Du kan læse mere i dette link

http://home19.inet.tele.dk/dch-rink/signaler.html

Kommentar
Fra : strarup


Dato : 30-07-02 14:17

Hej Solveig,

hvordan er halen på den hund du snakker om? (logre den, eller har den halen mellem benene)...

Jeg tror nu ikke du ska' være bange for at den anden hund gør noget... sådan som du beskriver det lyder det nærmere bare til at den anden hund løber rundt og snuser...

en af mine venner havde en Dopermann, og når jeg gik tur med den uden snor løb den rundt og snusede som du beskriver med forkroppen nedad og nærmest hovedet helt nede ved jorden...

så jeg vil ikke umiddelbart mene at der er noget at være bange for...

mvh.

Strarup

Godkendelse af svar
Fra : solveig


Dato : 30-07-02 15:23

Hej igen.
Det link du henviser til Santa2002, er rigtig godt. Jeg har lært noget om dæmpende signaler.
Jeg tror jeg skulle have skrevet at den hund jeg omtaler, lister istedet for dukker sig. Efter at have læst siden, tror jeg det er en usikker hund, vi møder. Halen er bøjet nedad, men ikke helt mellem benene.
Ejeren til hunden har svært ved at holde den. Nu er hunden jo også en stor schæfer, og ejeren er ikke særlig stor.
Det er også den hund der har overfaldet min hund tre gange, så måske ligger der noget i det også.
Men forleden da det var ved at gå galt igen, var det dog en anden hund, men den startede på samme måde, med at liste mod os, og øjnene rettet direkte mod min hund.
Mvh
Solveig


Kommentar
Fra : BHW


Dato : 21-08-02 14:52

Hej Solveig.

Det kan lyde som den hund du møder er usikker/angst. Hvad der er årsagen til dette kan jeg ikke med sikkerhed fortælle dig, men jeg kan komme med nogle forskellige muligheder.

Den første er at hunden helt generelt er en "underhund", og derfor forsøger at udsende signalet om "at jeg vil ikke gøre nogen noget som helst". Jeg tror dog ikke at der er den eneste årsag, for sådan en hund burde normalt ikke overfalde andre hunde, med mindre de er pressede på en sådan måde at de frygter for deres eget liv. Derfor tror jeg, at den hund du omtaler forbinder mødet med dig (og din hund) som noget ubehageligt, og af samme årsag dels viser et dæmpende signal og dels er klar til at slås for livet. Baggrunden for ubehagen kan meget nemt være, at det nu 3 gange er kommet til slagsmål, hvilket ingen mentalt raske hunde bryder sig om, og kun vælger som absolut sidste udvej.

Når du skriver at det igen var ved at gå galt med en anden hund, så kan jeg ikke lade være med at tænke over om det måske er din hund som er problemet? Du skriver ikke noget om din hunds reaktion ved mødet med andre hunde eller hvilke signaler den udsender. Er tilfældet at din hund er "aggressivt dominerende" og ikke forstår den fine balance mellem at være dominerende og overspille denne dominans, kan det være din hund som presser de hunde i møder til at reagere med aggressivitet. Hvis det er tilfældet at det er din hund som er problemet, skal du først finde ud af hvorfor den så udsender de signaler som får andre hunde til først at underkaste sig, og dernæst til at reagere med aggressivitet. Der kan være mange grunde hertil, f.eks. både angst hos din egen hund, men også "overdrevet og aggressiv dominans". Først når du har fastslået din motiv bag den adfærd den udviser, kan du begynde behandlingen.

Håber du kan bruge mit svar til bare lidt.

BHW

P.S.

Se evt. www.problemhunden.dk Her kan du måske finde lidt professionel hjælp, hvis du ikke selv kan løse problemet.

Kommentar
Fra : solveig


Dato : 21-08-02 21:50

Hej BHW
Min hund reagere faktisk på samme måde overfor alle de hunde vi møder, hun vil simpelthen lege. Det er en cairn terrier og hun er næsten to år.
Hun bliver ivrig og logrer med halen længe før vi når hen til hunden. Mange af de hunde vi møder på gåturene, får hun lov til at lege med, og det går rigtig fint.
Men når "den" hund kommer, går hun om bag mig, og nogle gange trækker hun bagud i snoren, simpelthen for at komme væk i en fart.
Mvh
Solveig


Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste