/ Forside/ Interesser / Andre interesser / Smalltalk / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Smalltalk
#NavnPoint
ans 29699
molokyle 27260
Nordsted1 27077
Klaudi 21938
o.v.n. 17081
dova 16181
3773 15982
refi 15492
miritdk 13786
10  Camillasm.. 12371
Indbrud/overfald i private hjem???
Fra : Franksp
Vist : 476 gange
1 point
Dato : 13-09-04 22:15

Nu har jeg lige set TV-avis, og også læst min egen lokalavis, Fyens Stifttidende.
Igen, igen og atter igen, sker der overfald, helt umotiveret, på gaden, og ikke mindst i private hjem.
Jeg skal lige sige at jeg bor i Odense, men jeg ved ikke, om det er meget værre her, end i andre "storbyer".
Det er det måske nok.
Hvor længe skal vi blive ved med at acceptere det/finde os i det? Hvad er din mening om det?
Jeg mangler din mening.
Hvis du har nogle gode forslag, vil jeg tillade mig, at bruge dem i et "åbent" brev til Lene Espersen.
Jeg håber at høre, fra rigtigt mange af jer KanDu brugere.
Efter min mening, må dette "lovløse" samfund, vi lever i - snart stoppe.
Jeg vil lige gøre opmærksom på, at jeg ikke klandrer politiet, som jeg synes gør et kæmpe stort arbejde.
Jeg går snarere efter politikerne på Christiansborg, som jeg ikke synes gør nok ved problemerne.

Med venlig hilsen
Frank

 
 
Kommentar
Fra : emesen


Dato : 13-09-04 22:27

Jeg kan tilslutte mig dine betragtninger.
Måske er der for meget "stakkels lovbryder" og for lidt handlingskonsekvens.
Eyvind.

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 13-09-04 22:36

Hvis alle forældre havde lært deres børn lidt om grænser og i øvrigt fulgte lidt mere med i hvor og hvad så ville der blive færre kriminelle for selv om de fleste kriminelle kommer fra hjem med lav social status så er det meget langt fra alle.
En stor del af af de organiserede kriminelle har baggrund i såkaldt gode hjem så mon vi ikke alle har en del af ansvaret og ikke bare politikerne.
Jeg går ind for hurtigere sanktioner i højere grad end hårdere sanktioner. En ung knægt fatter ikke når han får en hård dom for noget der plejer, at give "en løftet pegefinger".
Bjarne

Kommentar
Fra : Reset


Dato : 13-09-04 22:37

Efter min mening skulle forbryderne betale ALT vedrørende deres forbrydelse eks.
hospitalsindlægelse.retssag, tabt arbejsløn for offer, erstatning til offer, eget fængelsophold og kan de ikke betale, må de arbejde det af i arbejdslejre.

Kommentar
Fra : Neutron


Dato : 13-09-04 22:40

Franksp.

Man kan sige, at hvis du skulle blive udsat for noget der ligner f.eks. en kidnapning, så er kidnapperne selv ude om det, og at dette bærer straffen i sig selv.


Kommentar
Fra : Reset


Dato : 13-09-04 22:40

Tæsk-tæsk og atter tæsk

Kommentar
Fra : Teil


Dato : 13-09-04 22:44

En betjent sagde i den forbindelse. - Det er da ikke forbudt at rengøre haglgeværet og hvis du kommer til at
skyde hul i døren og en skjult tyv, så er det bare ærgeligt. -

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 13-09-04 22:46

Følelsesmæssigt er jeg enig med dig Reset, men praktisk set er der ikke meget idé i at påføre en kriminel så stor gæld, at det hele sådan set kan være ligegyldigt. I dag får en domfældt regningen på udgifterne til at få ham domfældt og det er så store beløb, at det kan fratage de fleste lysten til at blive lovlydig.
Man kunne også gøre som i USA hvor 3 domfældelser betyder livstid for en banalitet og det fremavler jo bare mere brutalitet i forbindelse med at undslippe og det så vi jo konsekvensen af i tresserne da en simpel forbrydelse endte med drab på 4 ubevæbnede politibetjente ffordi gerningsmanden stod til tidsubestemt straf.
Jeg siger ja til straffe der virker, men ikke virker på den måde at forbryderen fratages lysten til at blive lovlig borger.

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 13-09-04 22:47

Teil, den betjent ved godt, at så nemt er det ikke eller også skulle han have en pedal bagi.

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 13-09-04 22:53

Man skal for øvrigt huske, at hvis man vil bruge et våben imod en forbryder så skal man være opsat på at bruge våbenet så tøven ikke pludselig vender situationen, og er man så opsat så er man 100% sikker på at blive dømt for overlagt****(hvad man nu gør), og er der noget dommerne ikke kan lide så er det selvtægt så, der skal ikke meget til før offeret pludselig er gerningsmand.

Kommentar
Fra : Neutron


Dato : 13-09-04 23:04



Ja det er rigtigt Reset - Bare giv dem nogle tæsk. Det ved man, at det hjælper. Eller endnu bedre, slå dem ihjel. Det hjælper med garanti.

Skam der ikke er en smiley for IDIOT

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 13-09-04 23:16

Neutron>> Fordi man er uenige behøver man da ikke at bruge den slags betegnelser.
Jeg forstår udmærket, at nogen har lyst til at bruge korporlige midler, men jeg ved også at tryk avler modtryk, men derfor kunne jeg jo aldrig finde på at foreslå, at man skal legalisere overgreb på andre mennesker, som jo så ville være det modsatte.

Kommentar
Fra : alimak


Dato : 13-09-04 23:29

Jeg mener at fængslene er for humane, det er ingen straf og sidde i fængsel i danmark, Tag fra dem tv, kiosk, La dem søge om at få ringe ud, hårdt kropsarbejd 6 dage i ugen, flere folk på hver pind.Måske vil det hjælpe for de som ikke gør kriminalitet i afækt.
De der slår nogen i hjel i afækt vil ingen ting hjælpe på.
alimak

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 13-09-04 23:38

Det kan man da kalde en subjektiv vurdering.
Hvis en narkomisbruger kommer i fængsel kan det måske lige frem være ferie, men hvis man sender en byggematador ind mellem narkomaner og andet skidtfolk er det vist ikke særligt humant. Eller..?

Kommentar
Fra : dova


Dato : 13-09-04 23:49

Jeg ved heller ikke om Odense er meget værre end andre steder, men der er jo det "belastede" kvarter man altid hører om, og som findes lignende i Århus.
Ved ikke om jeg tager helt fejl, men synes jeg kan "læse" lidt mellem linierne i Franks spørgsmål, hvor han mener problemet ligger
Og hvis det er rigtigt, er det desværre som at slå i en dyne, og et af de områder hvor man skal vælge sine ord med omhu, p.g.a. diverse paragraffer.
Så derfor vil jeg ikke komme med et bud på hvad der kunne løse problemet.
mvh dova

Kommentar
Fra : alimak


Dato : 13-09-04 23:51

Narkomaner er da ikke "skidtfolk" mer en andre mennesker, de jeg har mødt er som alle andre, nogen dårlig og nogen bra. man kan ikke tage en gruppe mennesker og kalde dem
skidtfolk.
alimak

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 14-09-04 00:04

Alimak>> Nu skrev jeg og andet skidtfolk hvorved der ikke er tale om een gruppe. Når narkomaner og andre er domfældt og indsat i et fængsel så er det vel ikke godtfolk, men snarere det modsatte. I øvrigt giver jeg ikke en hylende fis for at du skulle opfatte narkomaner som gode folk. De narkomaner jeg har mødt ville sælge deres gamle bedstemor for et skud H.

Kommentar
Fra : alimak


Dato : 14-09-04 00:16

Ok,De har jeg også mødt, men jeg har også mødt sympatiske mennesker, der er narkomaner. Men jeg ser på dem som syge,selv om det er en dårlig unskyldning for at være kriminell. Det høres ud som om du vil at økonomiske forbrydere skal afsone bedre en andre.Tyv er tyv om han har stjålet tasken til fru olsen eller stjålet 5 miliarder fra PFA.
alimak

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 14-09-04 00:24

Jeg syntes ikke at nogen skal slippe lettere, men oplevelse af frihedsberøvelse og det klientel der vil være, at finde kan være en hårdere straf for nogle end for andre.
Personligt finder jeg, at økonomiske forbrydelser skal straffes med gratis arbejde for samfundet idet de pågældende sjældent er til fare for deres omgivelser og ofte er veluddannede og derfor passende kunne udnytte denne uddannelse vederlagsfrit i samfundets tjeneste, hvilket også kunne være tilfældet med andre forbrydere, men Franksp nævner specielt overfald og min holdning er, at overfaldsmænd skal separeres fra samfundet indtil de har lært at respektere andre mennesker og denne respekt læres ikke ved hverken fokælelse eller nedværdigende behandling.
Bortset fra det med straf er jeg overbevist om, at det forebyggende arbejde er bedre og vigtigere og derfor mener jeg at alle forældre skal være deres ansvar bevidst da det jo er nogens børn der bliver kriminelle.

Kommentar
Fra : dova


Dato : 14-09-04 00:28

alimak
du kan da ikke komme udenom, at mange narkomaner er, om ikke lige skidtfolk, så en samling kriminelle elementer, hvis de da ikke ligefrem har råd til at finansiere deres "sygdom" som du kalder det.
Narkomaner er sgu ikke mere syge end det de er blevet af at fylde sig med en masse lort.
Og det er en selvvalgt situation de har bragt sig i, som så desværre medfører, at mange af dem bliver nødt til at lave en masse kriminalitet, der rammer en masse uskyldige mennesker, for at finansiere misbruget.
mvh dova

Kommentar
Fra : alimak


Dato : 14-09-04 00:32

Det du siger kan jeg til en viss grad være enig i.Men mange svindlere er notoriske, så alle tror jeg ikke skal jobbe for samfundet. God nat BjarneD,
alimak

Kommentar
Fra : emesen


Dato : 14-09-04 00:34

Ja så vil jeg lige mene at der er forskel på fru Olsens taske med kostpengene og de mange penge fra PFA/andre store.
Fru Olsen har nu ingen penge til at købe mad for.
PFA/andre store - behøver blot at flytte et komma i regnskabsoverskudet.
Men hvordan og hvor de skal straffes ved jeg ikke rigtigt.



Kommentar
Fra : alimak


Dato : 14-09-04 00:36

Dova- jeg er enig med deg.De har det svært.Men det er mange der får metadon og lever et liv helt normalt som dig og mig. arbejder betaler skat. de er også narkomaner.
alimak

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 14-09-04 00:36

Omkostningerne alene ved den kriminalitet, som narkomaner begår for at skaffe midler til deres misbrug er simpelthen gigantiske og det er desværre en kendsgerning, at mange overfald og røverier begåes af narkomaner og blandingsmisbrugere, enten for direkte at skaffe penge til forbrug eller for at betale af på gæld ved at udføre de kriminelle handlinger for organiserede kriminelle.

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 14-09-04 00:38

Godnat Alimak. Du skal jo op i morgen tidlig og reparere elendige Peugeoter

Kommentar
Fra : alimak


Dato : 14-09-04 00:40

Nemlig,BjarneD
alimak

Kommentar
Fra : Neutron


Dato : 14-09-04 08:23

BjarneD

Kender du nogle samfund på denne jord, hvor tæsk, skærpede forhold i fængslerne, længere fængselsdomme mv. har fjernet kriminalitet af nogen slags fra samfundet??
Nej vel. Så hvis man tror på dette idioti som den suveræne løsningsmodel, så føler jeg det nærliggende at kalde en person, som går ind for denne idiotiske tanke for en idiot

Nææ du. Resets holdning er blot et umodent og ignorant udtryk for hans/hendes egen frustration over ikke at vide hvad løsningen er. Oplyste og forstandige personer, kan godt leve med ikke at kende løsningen uden at forfalde til primitiv "øje for øje" tankegang. Lad mig udtrykke mig så primitivt, at selv Reset kan følge med: Hvorfor give en person er røvfuld, når det ikke fremover vil forhindre vedkommende i at gentage sin kriminalitet. Så er der den med at slå dem ihjel. Se.. det vil hjælpe - med garanti, men Reset og ligesindede kan være 100 % sikker på, at det kun vil afskære den henrettede fra at fortsætte.

Den endnu ikke henrettede hob, vil lystigt fortsætte deres kriminalitet, men den vil blive uhyggeligt mere alvorlig. Og hvorfor så det? Joo når man har en latent dødsdom hængende over sig, hvis man opdages, vil man gøre betydeligt mere for at skjule sin identitet, og kan Reset så udlede hvad dette vil medføre?? Nej vel, men det vil uværgeligt udløse et anseeligt antal mord på personer, der ellers ”kun” ville blive udsat for berigelsesforbrydelser.

Med hensyn til skærpede forhold i fængslerne, kan det vel diskuteres hvad formålet skulle være. Hvis man ikke slår dem ihjel, så løslader man på et eller andet tidspunkt et psykisk knækket, hadsk og endnu mere desillusioneret samfundsfjendsk menneske, som ikke har det overskud der skal til, for at frigøre sig fra sin uuddannede sociale lavstatus, som for langt flertallets vedkommende er årsagen til den kriminalitet som de røg ind for.

Men selvfølgelig...Reset og ligesindede vil have det godt med at de lider mens de er derinde, og det ville da være helt i orden, hvis det førte til noget brugbart. Men belyst fra andre nationer, som vi sammenligner os med, er det så glimrende bevist, at det ikke hjælper en skid. 90 % af de indsatte i disse fængsler er recidiver.

Oplysning og uddannelse er vejen til frigørelse og deraf følgende evne til selvforsørgelse, som samtidig giver incitamentet til at holde sig stoffri, med den effekt at kriminaliteten ophører. Tror jeg Reset kan fatte dette? Nææ det tror jeg ikke. De skal bare ha nogle tæsk, tæsk, tæsk
*********

Er din bemærkning møntet på min "joke" om Franksp, så skal den tages som udtryk for denne personages evindelige indlæg for at bringe sig i fokus, som den pæne, gode, rettroende og tænkende pæne i nålestribet klædte øhhh ”mand”, men hvor jeg efter at have læst riiiigeligt af hans indlæg, opfatter ham som en hyklerisk og selvglad navlebeskuer.

At starte denne debat er for så vidt et glimrende tiltag, men når man (jeg) læser den måde hans indlæg er sat op på, så starter kvalmen helt nede fra fødderne

Han skrev: ”Hvis du har nogle gode forslag, vil jeg tillade mig, at bruge dem i et "åbent" brev til Lene Espersen.”

Åbent brev *LOOOL* Er det ikke så kvalmende tydeligt, at denne Franksp her fortæller at:”JEG FRANSP vil gerne i fokus som den gode og retfærdige person med de rigtige meninger og holdninger, så derfor skal mit brev til justitsministeren offentliggøres som åbent brev”.

Hold da kæft hvor kvalmt. Send dog DIN mening til justitsministeren, men du skal jo som sædvanlig have en hob i ryggen for at turde gøre noget, rystende af angst for ikke at have den rigtige mening, som tager kegler på Parnasset. I guder…. Det næste bliver vel, at du stiller op som folketingskandidat.


Du skrev ”Efter min mening, må dette "lovløse" samfund, vi lever i - snart stoppe”

Fantastisk indset *GGG* – ”Snart stoppe” En floskel af rang, og tilpas vagt formuleret. SNART – Hvad mener du? Er du bange for at jokke nogen over tæerne, ved at stoppe det så hurtigt som en lovgivning evt. kunne gøre dette muligt?

Du skrev: ”Jeg vil lige gøre opmærksom på, at jeg ikke klandrer politiet, som jeg synes gør et kæmpe stort arbejde”

Så kommer den velkendte Franksp-smørekande lige frem igen. Disse latterlige pansere gør IKKE et kæmpe stort arbejde. De har mere travlt med at uddele fartbøder for hastighedsovertrædelser lavet kl. lort om natten, hvor det er umuligt at finde et øje, som man kan køre ned med 60 km/t hvor 50 km/t er max. - uddele tisseoffentligtbøder, hive BZere ned fra træer, osv. osv.

De lider af kronisk proportionsforvridning og akut fejlprioritering. Den enkelte betjent har ikke noget ansvar for dette vanvid, men det har politiledelsen, som eklatant misbruger deres bevillinger, ved ikke at satse dér, hvor folket har behov for det politi det betaler for at have.

Men det er så behageligt nemt for disse ligusterfacister og sofareformatorer at have en mening om og løsning på problemerne i det omgivende samfund. Et samfund som de reelt kun kender fra TV avisen, Ekstrablabet og BT, sammenholdt med, at deres reelt største problem i tilværelsen er, at de skal vælge mellem HOF eller Tuborg, samt om deres for tiden yndlingsrødvin Chateau S.N.O.B er udsolgt fra Netto

Kommentar
Fra : dova


Dato : 14-09-04 10:43

Neutron
Der er kun en ting jeg ikke forstår i dit lange indlæg.
Hvorfor i alverden er det stilet til BjarneD, når det er Reset og Frank der er de "rette" modtagere. For så vidt jeg kan læse, er dig og Bjarne da ikke uenige om noget af det du skriver.
mvh dova

Kommentar
Fra : Neutron


Dato : 14-09-04 11:07

Dova
Læs BjarneD 13-09-04 23:16.. derfor, men ellers har du ret.

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 14-09-04 13:37

Vi er i hvert fald uenige om hvordan man omtaler/tiltaler meddebattører!

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 14-09-04 13:54

Neutron, på trods af de noget hadske udfald mod Frank tyder det dog på en vis indsigt.

Stilen minder mig meget om en vis PutteNus, men det kan selvfølgelig være et tilfælde

Kommentar
Fra : creamygirl


Dato : 14-09-04 14:08

Tja, tæsk løser da i hvertfald ikke problemet

Bor selv i Århus, hvor der også forekommer ret mange overfald og tyverier. Jeg ser mere problemet som en del af forældreopdragelse der er slået fejl.

I hvertfald bliver disse overgrebsmænd yngre og yngre.
Hvad med at lovgivningen blev lavet om, så der bliver mulighed for at straffe forældrene for deres børns handlinger det skulle vel få de fleste forældre til at være mere opmærksomme. I hvilket omfang denne straf så skulle omfatte ved jeg ikke, men noget må kunne realiseres - og/eller måske kan man samtidig nedsætte den kriminelle lavalder?!? man får ind imellem indtryk af, at mange af de helt unge nærmest griner af os, fordi de ved de ikke kan straffes.

Er helt enig med Neutron i dette:
Citat
Oplysning og uddannelse er vejen til frigørelse og deraf følgende evne til selvforsørgelse, som samtidig giver incitamentet til at holde sig stoffri, med den effekt at kriminaliteten ophører.


//Creamy

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 14-09-04 14:12

Creamy, det var dog utroligt - vi er enige!

Kommentar
Fra : creamygirl


Dato : 14-09-04 14:14

I hvad dog?!?!?!?!

Kommentar
Fra : Neutron


Dato : 14-09-04 15:12

Hej Creamy.

Du har ret i, at det er en løsningsmodel at gribe fat i forælderne. Men det er et meget komplekst problem. Hvis der skal være en rimelig grad af sandsynlighed for, at det skal hjælpe på de unges adfærd, så de tillæres en social adfærd der er brugbar, skal man ind meget tidligt, og jeg mener at lovgivningen allerede pt. gir mulighed for indgreb i form af tvangsfjernelse, med omsorgssvigt som retsgrundlag. Omsorgssvigt er der efter MIN opfattelse tale om, når forældre udviser manglende evne eller vilje til at opdrage deres børn.

De fleste kommuner er dog alt for tilbageholdende med dette - de har simpelthen berøringsangts med begrebet tvangsfjernelse. De tør først gribe ind, når problemet er så åbenlyst, at det er synligt for alle, at et indgreb er nødvendigt, men på det tidspunkt er det for de flestes tilfælde forsent.

Det er en næsten umulig opgave at resocialisere en person, som andre har haft 10 - 14 år at påvirke i negativ retning, og den "helbredelsesprocent" man opererer med, i forbindelse med en tvangsfjernelse og anbringelse på social institution eller privat pleje, er gruopvækkende lav.

Din model med af straffe forælderne for den kriminalitet deres yngel afstedkommer, er i strid med min grundlæggende opfattelse af, hvem der skal straffes for en begået forbrydelse, og vist også lovgivningsmagtens. Den ville også være ret svær at administrere og mange af de begåede forbrydelser små som store bliver jo alligevel ikke opklaret, fordi den disponible politistyrke bl.a. er ude og fortage de yderst vigtige politiopgaver som fartkontrol og udskrive tisseoffentligtbøder.

Kommentar
Fra : Neutron


Dato : 14-09-04 15:30

Men de skal bare have nogle TÆSK TÆSK og atter TÆSK. Ikke sandt Reset?

Og forælderne også, hvis der er så meget pis med dem. Ikke sandt Reset?

Og det vil hjælpe. Ikke sandt Reset?

BjarneD.
Er en primitiv intellektuelt udstyret person, en bedre betegnelse end en idiot??
(Jeg mener Resets udsagn er et klart udtryk for en yderst primitiv måde at tænke og håndtere problemer på) jeg mener det ikke, og vi kan dermed tolke dette, som at du og jeg har forskellige opfattelser af, hvad der er en passende tiltale og omtalefacon.

Kommentar
Fra : creamygirl


Dato : 14-09-04 16:34

Jamen så ved jeg sq ikke - andet har jeg ikke at byde på.

Min egen dreng er fem år, og jeg er ret sikker på, at hvis jeg ved jeg kan få en eller anden form for straf i tilfælde af han senere i livet går ud og tæver folk, eller rydder en døgnkiosk - så vil jeg med garanti gøre en ekstra indsats allerede tidligt i hans liv for at forhindre ham i at ende i ' dårligt selskab'

Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at mange forældre 'lader stå til' i deres opdragelse, eller mangel på samme. Det kan der selvfølgelig være mange årsager til, men så må man jo se på, hvad der er sket i samfundet siden jeg var 'ung' *host host*
for jeg husker det IKKE som værende så slemt som tilfældet er idag.

De unge er langt mere rå og selvcentrerede end jeg mindes både min og andres 'kliker' nogensinde har været. Bare at overhøre to unge knægtes samtale i en bus kan få det til at løbe mig koldt ned af ryggen - de har ganske enkelt ingen respekt for andre mennesker. Aldrig har vi haft så mange narcissistiske unge som vi har idag. Bare det faktum, at gymnasieelever ikke længere kan gå til eksamen uden de først skal have psykologhjælp og fyldes med beroligende midler - siger meget om, hvor selvoptaget de er. De vil for alt i verden være den bedste og magter ikke nederlag. Netop hvad en del af begrebet narcissistisk personlighedsforstyrrelse står for. Bag den ofte ekstreme interesse for sig selv, skjuler sig en lige så stor angst for ikke at være noget værd. Selvoptagetheden handler lige så meget om ikke at elske sig selv nok - og hvordan hulen skal man så være i stand til at elske andre.... Noget er gået galt i lille Danmark.

I mit arbejde ser jeg dagligt hvor overbeskyttende forældre kan være. Jeg spekulerer på om ikke vi har glemt, at dårlig opførsel skal have en konsekvens.
Jamen helt ærlig... altså - det ses oftere og oftere, at forældre går ned psykisk og må have professionel hjælp, fordi de ikke kan styre deres børn når de er tre og fire år gamle. Det er dælme tankevækkende.

//Creamy

Kommentar
Fra : Neutron


Dato : 14-09-04 17:26

Creamy

Ja DU ville, hvis du kunne straffes, gøre en ekstra indsats for et bibringe din dreng en ordentlig opdragelse, men alene det faktum at du ville gøre dette, sætter dig uden for den gruppe, som du vil ramme med retslige sanktioner, i forbindelse med deres børns lovovertrædelser.

Problematikken er at sammenligne med, at man har sat en supertanker i fart. Først lige så langsomt, så det næsten ikke kunne ses, men efterhånden er farten øget, og man (nogle) er nu klar over at denne hastighed er dødsensfarlig. Men en supertanker bringes ikke til standsning på en studs, det tager også lang tid. Måske tager det en hel generation eller mere, at ændre holdningen, og dette sker kun, hvis man realiserer at retningen og hastigheden er katastrofal.

Så du kan godt indstille dig på, at du kun har set toppen af et isbjerg. Det har ikke gjort det nemmere og mindre problemfyldt, at vi har fyldt DK op med celler, der har et menneskesyn langt fra de etniske danskeres, samt at deres forældres opdragelsesholdning er til et 03 eller det der er værre.

Kommentar
Fra : creamygirl


Dato : 14-09-04 18:41

hehe...fedt at sammenligne problematikken med en supertanker. Tror faktisk vi er enige, så jeg vil ikke komme med yderligere kommentarer.

//Creamy

Kommentar
Fra : Neutron


Dato : 14-09-04 18:57



Gu er vi da enige... Er det forresten rigtigt, at du er ret god til at bælle øl??


Kommentar
Fra : creamygirl


Dato : 14-09-04 19:01

Øhm; bælle øl?!? hvad hulen snakker du om!

Kommentar
Fra : Neutron


Dato : 14-09-04 19:13



Tænker på, om jeg ville have råd til at fylde dig op.... med øl

Ja ja - jeg ved godt det ikke er en hverdagsforteelse, men når det skal være, sååå
Er det rigtigt???

Kommentar
Fra : Neutron


Dato : 14-09-04 19:17



Nå godt ord igen Creamy *GG* - hvis det går galt, (følsom elektronik, tøj mv. *GG*) så er der jo altid en tank i nærheden, der handler med Dansk vand Ik??

Kommentar
Fra : creamygirl


Dato : 14-09-04 19:27

Puu haa!!
Gad ikke svare dig før, fordi jeg blev paranoid og troede dit næste indlæg ville afsløre en vis ekspert. Du har læst rødvinstråden kan jeg forstå

Rødvin er godt, men en øl eller to er da heller ikke at foragte

Kommentar
Fra : Neutron


Dato : 14-09-04 19:35



Ajiii Creamy... Hi Hi Experten BVADR - Han kan få nogle Resethøvl..

Jooo jeg har såmænd læst rødvinstråden, men har min info fra min sædvanligvis pålidelige kilde, hvor alle detaljerne er med. Er gode venner med en "meddeler" (i al uskyldighed) i det vestjyske, som forsyner mig med saftige detaljer fra det pågældende postnummer

Du er bare for vild *GGGGGGGGG*

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 14-09-04 19:57

Hej Kim!

Kommentar
Fra : Franksp


Dato : 14-09-04 20:10

Tak for de indtil nu, mange gode indlæg. Jeg lader tråden være åben lidt endnu.
Det er åbenbart lige meget hvad jeg skriver her KanDu, så er der altid "en person efter mig".

Mvh
Frank

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 14-09-04 20:15

Sk.. hul i det Frank. Dit spørgsmål har da affødt en glimrende debat om ikke andet
Bjarne

Kommentar
Fra : creamygirl


Dato : 14-09-04 20:32

Ja fin debat, blot ærgeligt at du ikke bidrog med mere Bjarne!

Og Neuton, angående din 'meddeler' og mit postnummer så tror jeg du enten er eddie_skov i ulveklæder eller én af hans sjukker

Find dig dog et andet sted at lege.

Kommentar
Fra : Neutron


Dato : 14-09-04 20:44

Ja ja cremebolle. Så fik du mig afsløret, men jeg er kold. Men dine analsvampe aka kjeldddd og arne gror vel stadig lystigt. med væmmelig hilsen og lig i lasten
Neutron


Kommentar
Fra : emesen


Dato : 14-09-04 21:09

Tag dig ikke af det - dit debatoplæg er godt nok.
Men der vil altid blive vrøvlet i debatter...........men bare der gå's efter bolden er det vel ok.


Kommentar
Fra : TheRipley


Dato : 15-09-04 00:24

-og dropper lige alle de mindre seriøse indslag (hvoraf mange for resten er ret underholdende)
Hvis jeg boede et sted, hvor der var meget vold/kriminalitet, ville jeg også have lyst til, at gøre noget ved det, flyt ud på landet, her kan du næsten nøjes med at holde øje med dine heste
Og kan ikke se noget som helst problem i, at du skriver til Lene Espersen, hun er valgt af borgerne og det er os hun skal repræsentere, og jeg tror da på, at det eneste der hjælper, det er selv at gøre en aktiv indsats.
Held og lykke - Ripley

Kommentar
Fra : arne.jakobsen


Dato : 15-09-04 01:24

Hold da helt op. Nu har the_expert alias Skvadderhovedet alias så mange andre, endnu engang forsynet sig selv med et nyt alias: nu kan vi også kende ham som Neutron. Skvaddernakke: jeg gider ikke tale med dig, men til alle I andre: Prøv at lær hans mange forskellige alias'er at kende og så gå uden om dem. De bringer ALDRIG noget godt. KUN brok, æwl og ondskab. Alene det at man ikke kan se hvem han er: Han Gemmer sig nemlig bag mindst 5 forskellige alias'er. Det er SQU da det mest uærlige man kan. Så "FY FOR FANDEN" :Skvaddernakke (Nyt alias by Mee)

Kommentar
Fra : emesen


Dato : 15-09-04 17:04

Det kunne ellers ha' været en god debat - hopper af her.

Kommentar
Fra : Franksp


Dato : 15-09-04 20:53

Jeg takker endnu engang for mange gode indlæg.

Som et - af de sidste indlæg - fra min side i denne tråd, kan jeg da oplyse, at jeg i maj måned i år, var medunderskriver af et åbent brev, til netop Lene Espersen, angående tilladelse, til at opsætte videokameraer foran bankernes indgangsdøre. (De fleste ved sikkert jeg er ansat i et pengeinstitut). Det må vi ikke nu, da det efter "hendes og hendes forgængeres mening", "forstyrre det offentliges fred". Vi har ansøgt mange gange, men altid med afslag.
Nu tror jeg/vi, at hun har ændret mening. Hun har haft det første møde med Finansforbundet, og det ser ud til, at vi (bankerne) nu for tilladelse til det, på en masse betingelser. Det er jeg personligt meget glad for. Så i nogle tilfælde, kan det godt betale sig, at man som borger i Danmark, gør en aktiv indsats.

Grunden til, at jeg startede dette indlæg var, at der er meget store problemer på min kones arbejdsplads. Hun er skolelærer på Humlehaveskolen i Vollsmose. Hun/og andre lærere, er den sidste måned, blevet truet på livet. (98,? % af eleverne på denne skole er af anden etnisk herkomst end dansk.
Det finder jeg ikke acceptabelt, at man skal udsættes for, fordi hun/man passer sit arbejde.

Hvis nogen af jeg så Jørgen Flindt Petersens udsendelse i TV, der hed "Drengene fra Vollsmose", så var min kone med i udsendelsen. Det var hendes bil, der blev stjålet og brændt af, af nogle 13-15-årige drenge, af anden etnisk herkomst end dansk.

Med venlig hilsen
Frank


Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 15-09-04 21:16

Jeg forstår fuldt ud din frustration og der er ingen tvivl om, at problemet er slemt i det område, men det er ikke kun "nydanskere" der udøver chikane, hærværk, terror og vold mod andre borgere. Det foregår alle steder hvor forældrene ikke er deres ansvar bevidst og der meldes om flere og flere forekomster af den slags begået af børn under den kriminelle lavalder og noget tyder på at problemet er større en man hører om fordi det ganske simpelt ikke bliver registreret. Det er klart, at problemet er større hvor der bor mange mennesker der af tradition ikke påbegynder opdragelse af drengebørn før de er 10-12 år, men det er lige som for sent, at straffe når skaden er sket, og derfor kan vi kun håbe på, at politikerne og alle forældre vil være deres ansvar bevidst (nogen forældre er ).
Måske skulle din kone og hendes kollegaer begynde, at søge læge og fortælle om de traumatiske oplevelser og ellers gøre sig klart hvornår det er på tide at sygemelde sig for ingen holder til den slags ret længe.

Kommentar
Fra : Franksp


Dato : 15-09-04 21:29

Til BjarneD

Jeg er meget glad for dit sidste indlæg, og er meget enig med dig. Dit sidste afsnit i dit indlæg, er jeg også meget enig i, men der nogle "SEJE KÆLLINGER" der arbejder der, så de er ikke nemme til ændre "DERES KALD".

mvh
Frank

Kommentar
Fra : TheRipley


Dato : 15-09-04 21:43

Til Bjarne D
Jeg ved heller ikke, hvor længe din kone kan holde til til det, men hold da op, hvor skal vi alle være stolte af hende, så længe hun klarer det - uden sådan nogen som hende var der nemlig aldrig noget der hed integration.
Hils hende mange gange - knus Ripley

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 15-09-04 21:56

TheRipley det var da vist forkert adresse - Du mente vel til Frank.

Jeg syntes ikke, at nogen skal sætte deres helbred på spil, hverken i integrationenes eller den manglende opdragelses navn.


Kommentar
Fra : dova


Dato : 15-09-04 22:01

Hej Frank
Ja, jeg gættede jo så rigtigt med "målgruppen" for dit spørgsmål.
Jeg har også med stor harme fulgt omtalte, og øvrige, udsendelser af lignende slags.
Og mener, at det er totalt uacceptabelt de forhold der hersker.
Simpel mangel på respekt for alt og alle, og især for samfundet der har åbnet dørene for omtalte grupper.
Det kan ikke være rigtigt, at et samfund der bruger så store ressourcer til det formål, kan blive ved med at lukke øjnene for de forhold de enkelte personer, som her lærerne og folk i kvarteret, bliver udsat for dagligt.
Og alt det sødsuppeævl med identitetskrise, socialbelastning og kulturforvirring, og hvad der ellers bliver brugt af undskyldninger,det giver jeg ikke meget for.
Jeg vil ikke engang kalde det mangel på opdragelse, for de samme holdninger hersker også blandt mange af forældrene som giver det videre til børnene. Men forkert opdragelse der ikke harmonerer særlig godt med det samfund, der forgæves bliver ved med at håbe på en succesrig integration.
mvh dova

Accepteret svar
Fra : TheRipley

Modtaget 1 point
Dato : 15-09-04 22:16

Mente til Frank
Men mener stadigvæk, at han har en kone han kan være stolt af. Selvfølgelig er der ikke nogen, der skal sætte deres helbred på spil, men hvis alle opgiver på forhånd, så kommer vi aldrig nogen vegne og jeg er glad for, at der er nogen, der vil gøre en indsats.
Ved godt, at der er forskel på at bo i en lille landkommune, hvor flygtninge/indvandrere har en chance for at blive integreret, fordi vi simpelthen ikke tager imod så mange og så at bo i en storby, hvor de bliver integreret i ghettoer, men der er vel alligevel brug for mennesker med vilje til at gøre en indsats for et godt Danmark for alle, eller........
Mvh Ripley - der er ret glad for at adresserne ikke kan ses på google


Kommentar
Fra : dova


Dato : 15-09-04 22:31



Jeg er også ret glad for, at adresserne ikke kan ses på google.
Har da prøvet at få en stak "hadebreve" og telefonopringninger, efter et par læserbreve i Ekstra Bladet for nogen år siden.
Men der kom så også endnu flere positive meldinger fra folk der ikke selv turde lægge navn og adresse til i aviserne.
mvh dova

Kommentar
Fra : TheRipley


Dato : 15-09-04 22:37

Hej Dova
Måske er det heller ikke fordi jeg ikke vil lægge navn og adresse på det jeg skriver, bare en simpel erkendelse af, at vi altså lever under forskellige vikår - og at jeg respekterer dem, der gør en indsats, selvom deres område er mere belastet end mit eget.
Mvh Ripley

Kommentar
Fra : TheRipley


Dato : 15-09-04 22:41

-og er vist for træt til at stave, men vikår = vilkår. Arbejder i en børnehave med både "fremmede" og menigitis - så må hellere gå i seng, og passe det jeg skal i morgen -
Knus og godnat - Ripley

Kommentar
Fra : Franksp


Dato : 16-09-04 23:06

Til TheRipley

Jeg har lige viderebragt dine KNUS til min kone. Det blev hun meget glad for.

Til alle jer andre, der også har givet nogle gode, seriøse og "medfølende" svar, skal jeg også hilse fra hende.
Som hun sagde, da hun læste jeres indlæg: "Det giver mig ekstra energi, til at fortsætte mit arbejde med "mine unger"".
Hun er klasselærer for en 1. og en 3. klasse. Det gjorde også mig glad. Hun er trods alt 58 år, og stadig energisk. Dejligt.

Nu lader jeg tråden stå åben, til i morgen aften.

1000 tak for alle jeres indlæg.

Frank

Godkendelse af svar
Fra : Franksp


Dato : 17-09-04 22:50

Tak for svaret TheRipley. Jeg ved ikke om du er mand eller kvinde, men det er da i denne sitiutation også særdeles ligegyldigt. Min kone, som jeg bakker 100% op, har bestemt, at du skal have det ene point jeg har udlovet. Hun synes jeg har været alt for fedtet, så hun tvinger mig, mens hun ser på det, til at gi' dig 100 point oveni. Det gør jeg så i et andet spørgsmål. Det opretter jeg lige om lidt.

Både min kone og jeg selv, siger alle jer (de fleste, kun - én) som har givet udtryk i denne tråd, mange, mange tak for jeres deltagelse. Vi har nu noget materiale, at arbejde videre med. Jeg kan da, også her på det sidste fortælle, at jeg gennem en god ven og folketingsmedlem, har fået aftalt et møde med Lene Espersen. Dette møde er jeg meget spændt på, og også meget nervøs, men skal nok klare det. Jeg skal nok klare det. Jeg har godt 3 uger til at forberede mig, så det skal nok gå. Jeg har været til møde på Christiansborg én gang tidligere, hvor jeg fik 15 minutter med statsminister Poul Slütter
                        

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 17-09-04 23:10

Held og lykke med det Frank!

Kommentar
Fra : TheRipley


Dato : 18-09-04 01:42

Hej Frank, Er kvinde, arbejder selv i børnehavesektoren og er ofte udsat for forsømte børn på den ene eller anden måde- men modsat det din kone udsættes for, udfører jeg aldrig mit arbejde, med en personlig risiko for mig selv. Det gør din kone, og hun magter alligevel at holde ved og at hjælpe, det er bare flot.
Og held og lykke med mødet, kan du ikke lade os vide, hvad udfaldet bliver?
Hilsen Ripley

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177553
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste