Jeg er netop hjemkommet fra Gambia. Vi boede i Kotu på Bungalow Beach Hotel. Vi var meget tilfredse med hotellet, som ligger lige i vandkanten. Vi havde en pragtfuld ferie og så nogle fantastiske ting og oplevede en masse. Vi var i bushen flere gange, i Jufureh og hilse på Kunta Kintes efterkommere, i abeskov, hvor en abeunge svingede hen på min skulder, hvor den sad og spiste peanuts og naturligvis har jeg klappet Charlie, den 30 år gamle krokodille!
Der var ikke meget kryb og kravl, men der er masser af myg, så husk myggeolie. Vi så forskellige abearter, alskens slags fugle i former og farver, krokodiller, firben, frøer som kunne kvække virkelig højt, vilde æsler, krabber og fisk. Den værste fisk vi så var en ”jelly-fish”, som jeg ikke kan finde på nettet – men jeg har ikke søgt så meget – den var lilla, oppustet som en ballon og med en fin pink finne. Men når du ved, at man kan brænde sig voldsomt på dem, og de ligger i hundredvis i strandkanten, så går JEG ikke i vandet.
Vejret dernede kan jeg ikke klage på. Det var bare perfekt, specielt hvis der er mulighed for at kravle i skygge i middagsheden. Ude i bushen er der smeltende hedt om eftermiddagen, men det er spændende at se. Selv om der er 30 grader lufter det meget, så det føles behageligt. Om natten var der 24-26 grader på vores værelse, men det var ikke ubehageligt og vi sov som babyer under vores moskitonet.
Desværre får man bekræftet evt. fordomme, som man kan have. De er dovne og mange vil hellere tigge end have et ”rigtigt” job. De lyver også og når du konfronterer dem, smiler de stort og siger, at sådan er systemet. Mange er også korrupte, jeg så både soldater, politi og vagter tage imod penge. Vi blev dog ikke bestjålet, men vores værelse blev gennemrodet, de havde ødelagt et glas med sødetabletter, så der var ingen tvivl om der havde været ubudne gæster.
Men de sidste 3 dage dernede orkede jeg ikke at forlade hotellet, da hver eneste gang vi trådte udenfor hotellets område, blev vi nærmest overfaldet af 20-25 unge mænd, som skreg mit navn og falbød taxaer og guide-bistand. Det var hæsligt ud over alle grænser og da de absolut ingen hæmninger har, så overskrider de min intimsfære og rører ved en hele tiden.
Naturligvis er de meget fattige og mangler alt. Om det berettiger deres opførsel er jeg nu ikke sikker på. Men tager man derned kan de bruge ALT! Vi havde masser af kuglepenne med derned og fik afleveret de fleste på en skole, hvor vi så de mest bedårende børn, de ville gerne have sko, tøj, alt batteridrevent – helst med batterier, stearinlys, briller (de billige fra f.eks. Tiger), moskitonet, vi havde fundet nogle lygter, som var med håndsving, så de ikke krævede batterier. Vi fordelte vores ting blandt de ansatte på hotellet og vores chauffør.
På vores ture sørgede vi for at have slik til børnene, og på nogle strækninger er børnene vænnet til at turister smider slik til dem, så når de ser en bil løber de skrigende efter den og tigger slik. Det var ret nedværdigende og vi bad chauffører om IKKE at smide slik til dem. Så stoppede vi i stedet i bilen når der var knap så mange børn forsamlet og gav dem det. Men da skulle vi også være lidt påpasselige, for der kunne pludselig stå 20 børn med armene inde i bilen!
Det bedste dernede er klimaet og naturen, det værste er prisniveauet og de lokale! De lokale kan drive en til vanvid, du går ingen steder uden en hale efter dig. Desværre er de fleste også uopfindsomme, så når du for 117. gang har svaret på, at du er dansker, skal være der i 2 uger, har været der i x dage, bor på BB og du får at vide, at du ”Welcome to the smiling coast” og ”It’s nice to be nice” kan man risikere en smule kvalme til sidst. Jeg som ikke er voldelig overvejede at blive det! Fortæller du dem, at du er ved at få pip, fordi du aldrig kan gå i fred, nikker de og siger, at det kan de sørme godt forstå, men de følger lige i hælene på dig, mens de plaprer løs. Først hvis man bliver grov og beder dem i karpe vendinger om at lade en være i fred, lykkedes det måske.
Nu er jeg måske en kylling, men jeg tør ikke spise på de lokale restauranter. Min mave er ikke vildt sart, men måske nok lidt. På f.eks. Bakuto, som ligger lige overfor BB, koster en 3 retters menu uden drikkevarer 450 dalassi – ca. 100 kr. uden drikkevarer. Tager man prisniveauet for de lokale i betragtning er det decideret latterligt. Vores vagt på hotellet tjente 1200 dalassi om måneden. En heldagstur i bushen koster 2000 dalassi, knapt 500 kr. og selv om der er slid på bilen og benzin trækkes fra, så tjener chaufføren altså godt. Turisttaxaer dernede er næsten lige så dyre som i DK på korte ture.
Det korte af det lange er at jeg aldrig mere skal til Gambia. ALDRIG. Men jeg har samtidig ikke fortrudt min tur derned – blot ville jeg ønske at turen havde været på 10 dage i stedet for 14!