/ Forside/ Karriere / Erhverv / Jura / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
bodeling i f.med flytning på plejehjem.
Fra : granada
Vist : 1898 gange
50 point
Dato : 26-06-02 11:06

Den sidste af mine forældre skal på plejehjem, i den forbindelse skal vi fire søskende have delt hjemmet i fire dele, på en så lempelig måde, at ingen bliver forfordelt, og således at vi kan have et godt søskendeforhold efter bodelingen.
Er der nogen der har erfaringer med dette.
Skriv svaret her Tak.

 
 
Accepteret svar
Fra : franke

Modtaget 60 point
Dato : 26-06-02 11:14

Pkt 1,- hæng jer IKKE i lovgivning, da den er lavet til de situationer, hvor tingene går i hårdknude. Prøv i fællesskab at gå tingene igennem, og skriv ned, hvem der ønsker hvad, set ud fra minder, historier eller barndomsoplevelser,- det hedder vist nok affektionsværdi. Kig herefter på tingenes værdi,- så man nogenlunde kan se, hvem der har fået for hvormeget. De ting og sager, som måtte være tilbage, skal så fordeles blandt jer. Og hvis der skulle være noget tilbage, så find ud af om det skal i Kirkens Korshær eller skal sælges, og hvem der varetager dette.

Husk på at mange gode familer er gået i stykker pga deling af et bo,- og den eneste måde man kan undgå at det sker, er ved at være åben, ærlig, fleksibel og fordomsfri. På den måde får man med 99% sikkerhed også de ting, som lige netop har værdi for en selv, og man kan endda glæde sig over sine søskendes glæde.

PS. Tag ikke jeres ægtefælder, børn, svigerforældre eller andre udeforstående med. Det gør det hele meget mere besværligt og risikoen for hårdknuder er forstærket......

Kommentar
Fra : kjeldgaard


Dato : 26-06-02 12:03

Hej Granada,

jeg har ikke personlig erfaring med dette spørgsmål, men jeg kom til at tænke på en af mine nabokoner og hvordan hun og hendes 2 søskende gjorde. Det syntes jeg lød godt: de skiftedes simpelthen til at vælge en ting ud, som de gerne ville have. Jeg spurgte om ikke der opstod uoverensstemmelser i forbindelse hermed, men det havde de aftalt på forhånd, I så fald ville de simpelthen lægge tingene tilsid og enten trække lod eller dele det i mindelighed. På et spørgsmål om, deres søskendeforhold var specielt velfungerende, lød svaret, at det var ikke gået så gnidningsløst, hvis deres ægtefæller havde deltaget! Så spurgte jeg ikke om mere.

mvh kjeldgaard
Jeg kunne forestille mig, at der i tilfælde

Kommentar
Fra : kjeldgaard


Dato : 26-06-02 12:04

Sidst linje er en smutter - overse den! kjeldgaard

Kommentar
Fra : franke


Dato : 26-06-02 12:31

Jeg vil lige komme med lidt oveni. Det vigtigste ved sådan en proces er, at ALLE har samme holdning til tingene. Hvis der sidder nogen med en skjult dagsorden, kan det ødelægge det hele. Jeg har været politimand i 10 år, og har været til en del sager, hvor familer ikke kunne finde ud af tingene selv,- eller rettere, den stærkeste ville have det hele. Hvis I alle er eninge om at være ærlige, så skal det nok gå. F.eks. hvis der er et billede, som DU gerne vil have fordi du var med din mor da hun købte det, så sig det. Måske vil en af dine søskende også have det, fordi det er et Ib Eisner til 10.000,- så skal det siges højt, så man ved hvilke værdier, man skal dele. Måske vil den anden indse at pengene for billedet ikke kan betale den oplevelse du har haft med det. Så ærlighed og fleksibilitet er vigtig.

Ægtefælder, venner og naboer skal kun med, hvis de har et specielt forhold til boet. Hvis de "bare er almindelige" ægtefæller, vil deres tilstedeværelse bare sinke det hele, og de ser ikke på de genstande, som I gør det. En ægtefælle vil kun se de 10.000 kr til den nye carport, og ikke den personlige oplevelse, som hænger med det.

Hvis du vil læse lovgivningen så er den her.

http://www.familieadvokaten.dk/lovsamling/Arveloven.html

Held og lykke med det. Hvis man gør det rigtigt kan det bliver en meget hyggelig, bevæget og speciel dag, hvor man sammen går en tur ned af "momery lane" sammen, og genoplever gamle minder...... gode og dårllige....

Kommentar
Fra : Nyhedsbruger


Dato : 26-06-02 12:12

On Wed, 26 Jun 2002 09:06:11 GMT, "granada" <granada.news@kandu.dk>
wrote:

>Er der nogen der har erfaringer med dette.

Gå rundt sammen og sæt prislapper på ALT! Bagefter vælger man så i
fred og ro fra koner/mænd/børn det man godt kunne tænke sig. Skriv ned
hvad folk får og så prisen på det. Så kan man styre at alle får for
det samme beløb (eller nogenlunde det samme).

Er afprøvet i praksis

Mvh. Brian
--
Min private babeside.
http://www.patricia-brinch.dk
(Dette år fejrer siden 1 års jubilæum)

Kommentar
Fra : Nyhedsbruger


Dato : 26-06-02 14:25

On Wed, 26 Jun 2002 09:06:11 GMT, "granada" <granada.news@kandu.dk>
wrote:

>Den sidste af mine forældre skal på plejehjem, i den forbindelse skal vi
>fire søskende have delt hjemmet i fire dele, på en så lempelig måde, at
>ingen bliver forfordelt, og således at vi kan have et godt
>søskendeforhold efter bodelingen.
>Er der nogen der har erfaringer med dette.

Hold alt der hedder svigersønner og -døtre udenfor! Det er oftest dem
der er skyld i diskussionerne!
Spørg din forælder, om der er noget de har tænkt sig, ex.
sølvbestikket skal gå til storesøsteren o.lign, så de også er med i
fordelingen. Han/hun er trods alt ikke død endnu!


Henning
hsb@FJERNESimage.dk

Kommentar
Fra : Nyhedsbruger


Dato : 26-06-02 18:44

Henning skrev:

>Hold alt der hedder svigersønner og -døtre udenfor!

Da også ægtefæller.

--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Kommentar
Fra : Nyhedsbruger


Dato : 26-06-02 18:47

granada skrev:

>Er der nogen der har erfaringer med dette.

[Megen humor, lidt brugbart, nul jura:]

Lagkagemetoden kan tage lang tid, men den sikrer at ingen brokker
sig:

Arving 1 tager en part fra som vedkommende vil kalde en rimelig
fjerdedel.
Arving 2 overvejer andelen og accepterer.
Arving 3 mener den er for stor og fjerner noget derfra. Arving 3
har nu retten (og pligten) til andelen.
Arving 4 accepterer.
Arving3 drager bort med sin andel.

Således fortsætter man til alle har fået en andel. Sidste arving
får resten.

--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Kommentar
Fra : Nyhedsbruger


Dato : 26-06-02 19:16

On Wed, 26 Jun 2002 19:43:52 +0200, Bertel Lund Hansen
<nospam@lundhansen.dk> wrote:

>Henning skrev:
>
>>Hold alt der hedder svigersønner og -døtre udenfor!
>
>Da også ægtefæller.

Det var det jeg mente - svigersønner og-døtre til personen, som er på
vej til plejehjemmet


Henning
hsb@FJERNESimage.dk

Kommentar
Fra : Nyhedsbruger


Dato : 26-06-02 19:54


"Bertel Lund Hansen" <nospam@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:fcvjhuc5qpohhtv9gcmv8eoilpkb9kgsod@news.telia.dk...
>
> Arving 1 tager en part fra som vedkommende vil kalde en rimelig
> fjerdedel.
> Arving 2 overvejer andelen og accepterer.
> Arving 3 mener den er for stor og fjerner noget derfra. Arving 3
> har nu retten (og pligten) til andelen.
> Arving 4 accepterer.
> Arving3 drager bort med sin andel.
>
> Således fortsætter man til alle har fået en andel. Sidste arving
> får resten.
>
Arving 1,2,3 m.v Hvem er det egentlig der er død?

PH



Kommentar
Fra : Nyhedsbruger


Dato : 27-06-02 06:18


"Bertel Lund Hansen" <nospam@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:4vbkhuk6pqinbcm0v5o5tl8shil6a16lmm@news.telia.dk...
> Peter Hansson [8520] skrev:
>
> >Arving 1,2,3 m.v Hvem er det egentlig der er død?
>
> F.eks. faderen til arving 1, 2, 3 og 4.
>
Det faktum at den sidste af forældrene skal på plejehjem udløser vel ikke et
skifte.? Vi har ikke oplysninger om hvem og hvornår f.eks. faderen skulle
være død.
Derfor synes det lidt anstrengt at tale om skifte.

PH



Kommentar
Fra : Nyhedsbruger


Dato : 27-06-02 12:01

Peter Hansson [8520] skrev:

>Det faktum at den sidste af forældrene skal på plejehjem udløser vel ikke et
>skifte.?

Der blev spurgt om hvordan man bedst deler et hjem i 4 dele, og
det svarede jeg på.

--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Kommentar
Fra : Nyhedsbruger


Dato : 27-06-02 14:14

Jeg har god erfaring med at holde auktion mellem alle implicerede over alt,
hvad hjemmet indeholder - og hverken sviger - dit eller dat skal være
forment adgang (det øger bare budgivningen).

Når så alt er "solgt" / øremærket, deles "rovet" mellem de arveberettigede
familiemedlemmer. I princippet behøver man jo ikke at have pengene op af
lommen førend mellemværendet mellem arvingerne skal udlignes og man skal
betale forskellen mellem det man har "købt" og det beløb, der tilkommer én.

I vores tilfælde fik vi en meget fornøjelig dag ud af det, og ingen følte
sig forbigået / snydt.

ab



Kommentar
Fra : Nyhedsbruger


Dato : 05-07-02 19:48

"granada" <granada.news@kandu.dk> wrote in message
news:hofS8.9670$va.873854@news000.worldonline.dk...
> Den sidste af mine forældre skal på plejehjem, i den forbindelse skal vi
> fire søskende have delt hjemmet i fire dele, på en så lempelig måde, at
> ingen bliver forfordelt, og således at vi kan have et godt
> søskendeforhold efter bodelingen.
> Er der nogen der har erfaringer med dette.
> Skriv svaret her Tak.

Del tingene op i fire lige store bunker, sådan at alle er enige om, at
bunkerne er lige store. Træk så lod om, hvem der skal have hvad, og aftal,
at man har ret til at sige nej til at bytte.



Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177500
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408518
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste