/ Forside/ Teknologi / Internet / Hjemme sider / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hjemme sider
#NavnPoint
molokyle 23766
Klaudi 7947
bentjuul 7763
BjarneD 4584
severino 4460
Manse9933 4366
natmaden 3985
disken 3947
miritdk 3593
10  refi 3578
Er klunsning i orden?
Fra : lisberg.johansen
Vist : 2791 gange
50 point
Dato : 22-09-03 19:05

Jeg er en af de ganske mange mennesker, som - ved besøg på kommunale containerpladser - hæmningsløst kigger i containerne og tager det med jeg kan bruge. Faktisk kommer 3/4 af hjemmets indbo derfra.
Trods alle tidens forsøg på at øge genbruget, så sporer jeg imidlertid en underlig dobbeltmoralsk holdning hos folk:
På mange containerpladser er det af en eller anden grund forbudt at tage ting med.
Alle mennesker synes dybest set, det er interessant, hvad man kan finde. Men mange bliver alligevel moralsk forargede: "Det kan man da ikke!"
- Hvorfor så ikke det, spørger jeg bare. Hvad mener I?

 
 
Kommentar
Fra : skingur


Dato : 22-09-03 19:08

Her i Nordjylland er der HELDIGVIS opsat en container, hvor man kan stille det skrammel, man synes er for godt til at blive smidt væk. Da jeg boede i Århus var det STRENGT forbudt og jeg fik tit skældud af de blå mænd... Jeg synes det er TOTALT umoralsk, uetisk osv osv at det er forbudt at hjembringe noget, der dybest set ikke fejler andet end at nogen er blevet træt af det!!!!

Kommentar
Fra : emesen


Dato : 22-09-03 19:30

Et lille "fif" er når du har fundet noget "godt" og vil hjembringe det.
Citat fra mig selv:"Jeg har ombestemt mig, så "det" skal alligevel ikke smides ud"
Min moral når jeg har "ombestemt" mig for noget computer er straks at slette den HD som måtte ligge i PC'en.
Og min mening er så, at selvfølgelig kan man da genbruge noget som andre ikke mere kan bruge.
Emesen.

Kommentar
Fra : hedefelt


Dato : 22-09-03 20:06

Hjemmesider?? * Nå det kan jo ske for enhver!

Årsagen til at nogle kommuner forbyder klunsning er at man skal være sikker på at de ting man smider ud her ikke ender hos naboen - dog er der flere kommuner som indfører en byttecentral/genbrugsbiks i forbindelse med genbrugspaldserne. Her kan borgeren så stille de ting som han/hun mener at andre skulle kunne få brug for! - og det er frivilligt for borgeren om han stiller til genbrug, eller smider i kontainerne, hvorfra intet må fjernes!

Michael

Accepteret svar
Fra : skingur

Modtaget 60 point
Dato : 22-09-03 20:09

jeps, sådan er det her.. jeg har som regel mere med hjem end med derud! (Gæt om min mand synes det er et hit!! Not....)

Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 22-09-03 21:09

Naturligvis er det i orden. Her i København kaldes det "genbrugspladser", men Gud nåde og trøste den, som vil genbruge noget! Jeg skal nu alligevel prøve på et tidspunkt at tage en bærepose med 4 bajere og 4 sodavand med til pladsmændene og snakke godt for dem. Jeg tror årsagen til forbudet er, at folk RODER og ikke lægger det op igen, de ikke kan bruge. Der er også den mulighed at have sit skrammel med i en stor bærepose. Det kan bære, at den også "poser" lidt på tilbagevejen. Moralsk finder jeg det dybt forkasteligt ikke at genbruge tingene. Det sparer på både råvarer og den energi, det koster at forarbejde dem.
mvh. pbp

Kommentar
Fra : lisberg.johansen


Dato : 22-09-03 21:25

Ups - nej, det burde ikke have stået under hjemmesider.
Men jeg vil meget gerne spørge Hedefeldt, hvorfór de ting, man smider ud, ikke må ende hos naboen? Hvis klunseren er flov over det, så bliver det jo værst for een selv.
Selvfølgelig må en ægte klunser ikke lave rod - men når nogle mennesker smider regulære antikviteter ud, så må det da være i orden med lidt "civil ulydighed" overfor forbudsskiltene!
mvh
L.J.

Kommentar
Fra : rosekamp


Dato : 23-09-03 07:49

Jeg synes det er helt fint at genbruge alt det man kan. F.eks. havde jeg selv en klapvogn med hjem igår, som efter en vask ser ud som ny. Det er også en god ide med føromtalte kommunale genbrugsforretninger. Der ligger bl.a. en i Fredericia, som jeg til besøger - og dér har jeg virkelig gjort nogle kup. Det er lige før jeg får penge for, at tage tingene med hjem.

M.h.t. at tage naboens ting med hjem igen, så kunne jeg forestille mig at det er for at undgå at f.eks. ens afdøde slægtnings ting havner et sted, hvor man ikke kan undgå at støde på den. (hvis det nu er noget som har affektionsværdi for én, men som man ikke kan holde ud at se på, p.g.a. minderne). Der er mange som f.eks. ikke afleverer afdøde venners/slægtninges tøj til genbrugsforretningerne, simpelthen fordi de ikke vil støde på mormors blomstrede kjole nede i Kvickly.

Kommentar
Fra : hedefelt


Dato : 23-09-03 08:12

Som rosekamp nu skriver er det ikke klunseren som er "flob" men derimod den som smider tingene ud, hvorfor der som nævnt også er kommuner som giver mulighed for begge dele, altså genbrug man kan tage med hjem i gen, eller genbrug af råvarerne, og det er så den der smider tingenne ud som vælger om det skal være det ene eller det andet.


Kommentar
Fra : viskinge


Dato : 23-09-03 08:19

I Aalborg bliver du nærmest skudt, hvis du vover, at tage noget med hjem fra genbrugspladsen. Her er de så emsige, at alt elektronik (radio,tv,højttalere, pc osv,) straks bliver sprayet med maling. Der går ikke 30 sekunder, fra man har sat, sine gl. højttalere i trådburet, til de er malet lilla.
Jeg mener det er forkert, da der kasseres mange ting, som andre godt kunne bruge.

MVH

Kommentar
Fra : rosekamp


Dato : 23-09-03 08:48

Ja det er da virkelig helt hen i vejret. Man kan da iøvrigt også tjene lidt håndører på at sætte ting i stand fra genbrugsstationen. Tit er der jo smidt ting ud som ikke fejler noget, men som måske er møgbeskidt eller som folk ikke gider have mere, eller som mangler en skrue eller....

Og det synes jeg faktisk heller ikke der er noget galt i. Jeg er personligt ligeglad om noget jeg køber er blevet sat i stand, bare det virker og prisen tiltaler mig.

Kommentar
Fra : ellebye


Dato : 12-10-03 14:46

Da jeg er lidt af et miljømenneske, går jeg fuldt og helt ind for genbrug.
Hvis genbrug ikke er afhentet fra den enketle husstand (en ordning vi har i Solrød Kommune) kan man jo blot spørge naboen om man må tage noget af "affaldet".

Man skal blot være opmærksom på, at tage selv er det samme som tyveri, selv om det står ved vejen.

Der er også mange kommuner der har aftaler med specielle aftagere eks. metal, træ eller papir netop med henblik på genbrug.

Men der hvor der er affaldspladser eller genbrugsstationer, kan jeg kun opfordre, at men slår sig sammen og forhører sig ved ens kommune om ikke der kunne laves en ordning hvor folk kunne hente ting og sager der kunne genbruges.

Så mit råd er henvend jer til jeres kommune og forsøg at "komme" igennem med jeres forslag.

mvh
ellebye

Kommentar
Fra : viskinge


Dato : 27-07-04 07:13

Vær venlig at lukke dit spørgsmål.

MVH

Godkendelse af svar
Fra : lisberg.johansen


Dato : 27-07-04 07:46

Tak for svaret skingur.
                        

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste