Hej Sanni --Tak for opbakningen.
Til 120102360913
Prøv at læse her:
Afkald på arv
Der er forbud mod dispositioner over forventet arv. Arvelovens § 30 indeholder således et ubetinget forbud imod, at en arving sælger, pantsætter eller på anden måde - f. eks ved bortgivelse - overdrager den arv, han har i vente. I denne arv kan der heller ikke søges fyldestgørelse af arvingens kreditorer, jf. Arvelovens § 30 2.pkt og RPL § 508 som indeholder forbud mod udlæg i fremtidige erhvervelser. Forbudet er begrundet i både hensynet til arveladeren og i at dispositioner over et så usikkert aktiv som forventet arv kan føre til urimelige transaktioner. Forbudet gælder også selvom overdragelsen sker med arveladerens samtykke.
Forbudet omfatter også aftaler mellem arvinger om arvens fordeling. En aftale med en kreditor, hvorved denne accepterer kun at søge sig fyldestgjort i den arv, der i vente, uden at der herved tillægges kreditor nogen fortrinsret til arvekravet er dog gyldig.
En arving kan dog over for arveladeren mod eller uden vederlag give afkald på sin arveret. Arvingen kan ikke ensidigt træffe beslutning om afkald på arv. Da et arveafkald påvirker fordelingen af arveladerens efterladenskaber, kan arvingen ikke ensidigt træffe beslutning herom. Ved afkald på forventet arv har arvingen afgivet et løfte, som arveladeren kan afslå at modtage med den virkning at arveretten fortsat består. Arveladeren kan også senere annullere et afkald.
Der er ingen formkrav til hvorledes arveafkaldet skal være afgivet for at være gyldigt, men afkaldet skal være givet overfor arveladeren. Hvis afkaldet ikke foreligger skriftligt, er der en vis formodning for, at der ikke foreligger en definitiv beslutning om arveafkald. Det kan derfor anbefales at nedskrive arveafkaldet og få afkaldserklæringen underskrevet af afkaldsgiveren og arveladeren evt. hos notaren eller i overværelse af 2 vitterlighedsvidner, som på dokumentet kan bekræfte datering, underskrifternes ægthed og parternes myndighed.
Afkaldet skal være afgivet overfor arveladeren, jf. § 31.1. Afkald kan dog også gives over for ægtefællen, når denne sidder i uskiftet bo. Så længe begge ægtefæller lever kan den ene ikke gyldigt modtage afkald på arv efter den anden.
Alm. habilitetskrav - dvs. krav om at afkaldsgiverens og arveladerens myndighed. Mindreårige og personer under værgemål må indhente værgen og statsamtets samtykke. Normalt kun godkendelse hvis der er tale om afkald mod vederlag. Arveladeren skal endvidere være testamentshabil !
Virkningerne af arveafkald
Et arveafkald behøver ikke at være fuldstændigt. Arveafkaldet kan være begrænset til en brøkdel af arven eller værdien af det modtagne vederlag (arveforskud)
I Arveafkaldserklæringer tages ofte forbehold af livsarvingernes arveret, således at arven går videre til afkaldsgiverens livsarvinger. Ifølge Arvelovens § 31 stk.1. har et arveafkald nemlig virkning for udstederens livsarvinger, medmindre disses arveret er forbeholdt.
Eksempel vedrørende forbehold :
En søn af insolvent. Faren der ikke ønsker at sønnens arv efter ham skal tilfalde sønnens kreditorer, kan båndlægge arven, så sønnen får renterne, så længe han lever, men med hensyn til sønnens tvangsarv vil denne til sin tid tilfalde sønnens dødsbo og dermed kreditorerne. Hvis faderen vil sikre sønnen renterne og sønnens børn kapitalen, kan det ordnes ved et personligt arveafkald fra sønnen på betingelse af, at han for sin livstid får rentenydelsen af hele arven.
Vil faren derimod også sikre sønnens hustru rentenydelsesretten, hvis hun overlever sønnen, må forbeholdet ordnes ved, at sønnen giver et blankt arveafkald, og at faren, der med hensyn til sønnens slægtslinje ikke længere har tvangsarvinger, samtidig opretter et uigenkaldeligt testamente, der indsætter børnebørnene som ejere af kapitalen, men med respekt af sønnen og dennes hustru skal have rentenydelsesret til kapitalen, som derfor ved farens død indsættes i en forvaltningsafdeling og først kommer til udbetaling til børnebørnene, når rentenyderen er afgået ved døden.
Har du ikke selv fået en Kopi af det Dokument du har skrevet under på ? Helt klart er din Søn din Livsarving. Dokumentet du på daværende tidspunkt skrev under på,---samt tilkendegav at du ikke havde nogen Livsarvinger,--kan under ingen omstændigheder erklæres for gyldigt. Din søn vil arve på lige fod med dine Søsters børn.
Men for at du kan ro i sindet,-ville det så ikke være en god ide at kontakte "Den Gratis Advokathjælp" der findes i de fleste større byer,--allerbedst ville det være, hvis du kunne medbringe en kopi af det du har underskrevet.
I første omgang kunne du prøve at kikke på denne liste over Gratis Advokat-jælp:
http://www.advokatsamfundet.dk/default.asp?ID=7
MH
Vestergade