/ Forside/ Interesser / Andre interesser / Politik / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4653
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
Almen politik.
Fra : Mosebaek
Vist : 1035 gange
350 point
Dato : 31-03-13 15:37

Efter at have nået et vist mætningsgrad,hvad angår politik,synes jeg nu alligevel at det kunne være interessant,at høre jeres mening...at få gang i lidt diskussion,om rigets almene tilstand.Jeg vil selv,prøve at forholde mig lidt i ro.Men med interesse læse jeres mening.

Der sker jo,i disse år en interessant udvikling,i dansk politik.Som normal,af "blå" herkomst,er jeg da ved at blive lidt bange,for mig selv. Jeg har efterhånden,på flere områder,stor sympati for den nuværende regering.
For økonomiens vedkommende,har jeg bemærket at de gør meget,for at udgifter og indtægter,skal hænge sammen.Og ikke bare forlade sig på udenlandsk låntagning,som var meget brugt,i de forrige/gamle Socialdemokratiske regeringer.
Jeg synes bl.a. Bjarne Corydon,har en meget fornuftig mening om økonomien.At de forsøger at stramme op på SU`en f.eks.,synes jeg er helt iorden.Det har for mig at se,gennem mange år været en slendrian....mere eller mindre,et ta`selv bord.
Hvad angår lærerne,mener jeg også der er brug for en opstramning.Jeg mener de har været privilegeret,gennem de sidste mange år.......en tre til fire timers undervisning....så køre hjem,for at lave "forberedelser",resten af dagen. Hvad de "forberedelser",ellers består i,har vist været mere eller mindre, "lukket land". Lad dem blive på skolen 37 timer,som mennesker på alle andre arbejdspladser.

Lad mig nu høre jeres mening.....og der må godt være "kant" på.Ordet er fuldstændig frit.Denne regering,har fået nogle drøje hug.Men jeg mener på flere punkter,de gør det rimeligt godt.Har været modige. (Bl.a. selskabsskat).Og er slet ikke sikker på,at det bliver nemt for Løkke,at efterfølge dem.Arbejdsløshed,er for en stor dels vedkommende,noget vi kan "takke" EU for.

I håb om mange interessante indlæg....jeres M.

 
 
Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 31-03-13 16:03

Hej Mosebaek

Tidliger på dagen sendte jeg denne mail til en jeg diskuterer politik med, den er måske ikke helt i øjet, men heller ikke helt uden for skiven, tror jeg

"Jeg læste engang noget management/virksomhedsteori, der ret morsomt beskrev den udvikling mange virksomheder tager, de starter som unge, dynamiske, kort afstand mellem tanke og handling, og går gennem en række faser, der (for nogle) slutter i det der blev kaldt den sen-aristokratiske fase.

I den er virksomheden mest optaget af sine indre anliggender, arkitekturen i det nye hovedsæde, møblering, rangfølge osv, og fokuserer ikke længere på kunder, produktuudvikling mv.

Efter min opfattelse er det der Dk befandt sig i det der i mere end en forstand hed nullerne (fasen var nok begyndt inden årtusindskiftet, men fik mere medvind og næsten ingen modvind under Fogh/Løkke), og som der nu søges rettet op på.

I den periode faldt vores konkurrenceevne 25%, men alle var glade for afdragsfrie lån, lave renter og gensidig onani (lønforhøjelser, friværdi mv.).

Jeg ser det der er ved at ske nu, som et forsøg på at styre den proces, der skal genskabe Dks konkurrenceevne, og vende tilbage til en situation, hvor det sociale område er et sikkerhedsnet, ikke en hængekøje, alle kan hvile sig i.

Alternativet ville være, at lade stå til, vores konkurrenceevne vil fortsat falde, så falder lønninger/købekraft voldsomt, uden styring og rammer helt vilkårligt, og så vil vi lave samme bundvending som Sverige nu stort set er kommet ud af, og som Japan knap er ude af endnu.

Så jeg er enig i kursen, stilkarakteren i kommunikationen kunne snildt være bedre, jeg håber bare at Løkke når han formentlig kommer til roret igen fastholder linien, mens han selvfølgelig skyder skylden på altsammen på SRSF.

Du har helt ret i, at der er sket et kursskifte siden VKO, men jeg vil nu hellere skifte kurs end gå ned med mand og mus."



Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 31-03-13 16:04

Hvis lærerne skal have arbejdet tilrettelagt af deres leder indenfor normal arbejdstid skal de også fritages for at blive ringet op af forældre klokken lort........

Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 31-03-13 16:25


Foreløbig tak vagnr,for en dybdegående indlæg. Den skal jeg lige læse een gang til.Men håber du har mange flere kommentarer,som tråden skrider frem.

Citat
Hvis lærerne skal have arbejdet tilrettelagt af deres leder indenfor normal arbejdstid skal de også fritages for at blive ringet op af forældre klokken lort........


Er det ikke bare den sædvanlige tårerperser,fra lærernes side.....for at opretholde deres status???

Jeg nægter at tro,forældrerne kimer de stakkels lærere ned,på alle tider af døgnet.Vist et fordom lærene selv har fremelsket.Men "problemet",burde kunne måles.Fakta er at lærere,i de 60 år,jeg husker,altid har været en slags overklasse......man tog ærbødigt hatten af,når man mødte en lærer.
Det er heldigvis,udvandet noget,de senere år.Men stadigvæk...........

M.

Kommentar
Fra : hjkofoed


Dato : 31-03-13 18:10

Folkeskolens (og lærernes) problem er, at alle tror at vide alt, fordi de engang har gået i skole.
Jeg bor i et murstenshus, men ved trods alt, at jeg ikke ved alt om murerarbejde.
Der er ikke to ens klasser, følgelig kan man ikke engang bruge samme forberedelse til 2 parallelklasser - med mindre det middelmådige er godt nok.
Hvis man som matematiklærer(quid sum) kun retter blækregninger i "rigtigt" kontra "forkert", kan det naturligvis gøres hurtigt, men arbejdet er spildt for både lærer og elever.
Ser man istedet efter "hvad eleverne har tænkt", tager det en hulens tid, men til gengæld kan man tilrettelægge den efterfølgende undervisning derefter.
Som bonus opnår man desuden, at eleverne gør sig umage, når de opdager lærerens rettemetode hvilket igen forbedrer elevernes eksamenspræstation.
Sproglærerne må (set i min uvidenhed) - grundet besvarelsernes større forskellighed - have et langt sværere rettearbejde.

Så undskyld min harme: Leve stupiditeten hos de alvidende, der ikke har sat sig ind i forholdene.

Kommentar
Fra : hjkofoed


Dato : 31-03-13 18:11

sæt selv det manglende komma

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 31-03-13 18:23

Ang skolen generelt, denne

http://www.b.dk/nationalt/danske-elever-har-mistet-1.300-timer

Og så sidder jeg og undrer mig ikke spor over, hvaor meget af det jeg fik lært inden jeg forlod skolen i Dk efter realeksamen, mine to sønner først lærte i gymnaiset, eller slet ikke lærte.

Men, jeg tror måske situsationen er endnu værre end der står i artiklen, for da jeg gik i skole i urtiden, var en time 50 min mod nu 45.

Hvis der ikke er korrigeret for det, er billedet det at jeg og andre i 50-60'erne, der gik 9 år i skole (meget langt fra alle) havde 7333 klokketimer mod 5603 i dag. I så flad får eleverne i dag kun lige godt 75% af den undervisningstid, som jeg og andre fik anno dazumal! (76,4%, hvis man er matematiklærer, de 75% er hovedregning, som man også lærte dengang!)
Komma efter rettemetode?

Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 31-03-13 20:44


Er lige kommet hjem.Men er glad for jeres indlæg.Har bare læst dem hurtigt igennem.Men vil fordybe mig mere i dem.....også i håb om nogle nye input.

Skal indrømme at jeg ikke har meget føling,med f.eks. undervisningssektoren.Nogle vil måske endda påstå,at det hviler på fordomme.Men man danner sig jo en mening,gennem bl.a. pressen.

Derfor er indlæg fra lægmand og eksperter,lige velkomne.

M.

Accepteret svar
Fra : o.v.n.

Modtaget 350 point
Dato : 31-03-13 23:19

Rigets almene tilstand er i gode hænder så længe at dronning Magrethe den 3. styrer Helles og Anettes politik, Lars Løkke behøver bare læne sig tilbage og lade dem om det beskidte arbejde, jo mindre han agerer jo flere stemmer vil han få, jeg tænker en gang imellem på det ramaskrig som der ville være fra S og SF hvis det var blå blok som gennemførte den nuværende regerings politik.

Hvorfor er i sådan efter de stakkels lærere? De har nogle privilegier som de kæmper for at beholde, det vil enhver samfundsgruppe gøre, hvem vil frivillig give afkald på de goder man har? Uanset om det er nødvendig med en regulering eller ej

Kommentar
Fra : hjkofoed


Dato : 01-04-13 03:36

Komma efter rettemetode?
Nemlig Vagn

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 01-04-13 07:29

Ja, ja, hjkofoed, den var nu ikke graverende (i forhold til dagens standard), jeg lagde ikke mærke til den første gang jeg læste indlægget.

Men, da du ligefrem gjorde opmærksom på det, var den nem at se

Mange år med juridiske tekster vænner en til at være opmærksom på detaljen, den gamle jura-joke om dommeren, der ikke sætter det rigtige komma i dommen, der kan få afgørende betydning for den mulige misdæder, sidder altid i baghovedet:

Frifindes ej skydes

Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 01-04-13 10:18


Den har jeg aldrig set/hørt.Men kan godt se at placeringen af komaet,har en vis betydning.

Frifindes,ej skydes.

Frifindes ej,skydes.

Forøvrigt hørte jeg lige at Bjarne Corydon,er DK`s mest troværdige politiker.
Så min "antagelse",er altså ikke helt forkert.

M.

Kommentar
Fra : pifo


Dato : 01-04-13 12:21

Citat
Hvad angår lærerne,mener jeg også der er brug for en opstramning.Jeg mener de har været privilegeret,gennem de sidste mange år.......en tre til fire timers undervisning....så køre hjem,for at lave "forberedelser",resten af dagen. Hvad de "forberedelser",ellers består i,har vist været mere eller mindre, "lukket land". Lad dem blive på skolen 37 timer,som mennesker på alle andre arbejdspladser


Sjovt som alle har en holdning til lærernes arbejde. Jeg synes hele debatten viser en skærende mistillid til lærerne. Hvor er det synd, at denne gruppe arbejdere nærmest hænges ud som forkælede og dovne. De vilkår, de har opnået og forhandlet sig til gennem årene, er resten af befolkningen nu misundelige på.

Det er ikke mange år siden, at vi talte om at få flere hjemmearbejdspladser, og mange mennesker kan faktisk i dag tage en dag hjemmefra og arbejde dér, uden at vi taber tilliden til deres arbejdsindsats. Men når det gælder lærerne, så synes man pludseligt, at det er vigtigt, at de retter stile og opgaver på skolen og ikke hjemme i sofaen? Mistillid!

Citat
Og så sidder jeg og undrer mig ikke spor over, hvaor meget af det jeg fik lært inden jeg forlod skolen i Dk efter realeksamen, mine to sønner først lærte i gymnaiset, eller slet ikke lærte.


jo jo, vi lærte vel noget mere udenadslære end nutidens børn. Vi var dygtige til kongerækken og tabellerne, men nutidens børn og unge er væsentlig bedre til at indgå i dialog / diskussioner. De lærer i højere grad at tage stilling til ting, og ikke mindst er de væsentlig bedre til at stille sig op og præsentere. Og når det gælder engelsk, så taler børn væsentlig hurtigere engelsk, end vi andre gjorde. Børn kan andre ting i dag. De har lært at benytte Internet og lært om kildekritik i en helt anden grad end vi andre. "Hvis noget stod i en bog, så var det sandt"

Vi har så mange dygtige og engagerede lærere, og det er synd og skam at vi har så lidt respekt for dem.

Når det så er sagt, så er det jo ikke fordi jeg synes, man slet ikke kan lave noget om. Det er da meget muligt at der er ting, der skal ændres, men derfor kan vi nu godt bevare respekten for lærergerningen. Jeg er sikker på, at mange forældre har oplevet at have både dygtige og engagerede lærere på deres børns skoler. Men væk med administration og møder. Giv lærerne plads til at gøre det bedste, de kan. De er uddannet til det.


Politikken generelt i DK? Tja, det er vel blå politik udført af rød hånd. Det var ikke muligt at få gennemført alle disse reformer med Lars Løkke ved roret. Og fint nok - vi skal nok igennem en del forandringer, så der er masser af gode tiltag. Vi må bare ikke glemme, at så længe det ikke rammer os selv, så har vi ikke så store problemer med, at andre skal sluge et par kameler.
Jeg er nu ret sikker på, at Helle ikke får min stemme ved et evt valg

Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 01-04-13 18:51


Citat
De vilkår, de har opnået og forhandlet sig til gennem årene, er resten af befolkningen nu misundelige på.

Nemlig,derfor er det nødvendig,med en opstramning.Hvor de kommer ned af deres piedestal.
Er f.eks. en murer eller tømrersvend`s arbejde ikke lige så prisværdig,som en lærers.De står ude,til fri skue.Retter de lige ryggen,for at tænde piben,ved man godt hvad folk tænker.

Ta`r vi virkningsgraden,af den danske undervisning,og sætter i forhold til lande,vi sammenligner os med,er der ingen grund til det store rygklapperi.Der ligger DK,langt nede på tabellen.
Citat
men nutidens børn og unge er væsentlig bedre til at indgå i dialog / diskussioner.

Ja,de er gode til at høre sig selv,men pli,takt og tone,lærer de ikke meget om. Jeg krummer tæ`er,når jeg hører børn og unge,fremhæver sig selv først: Mig og Jonas......mig og min kammerat....mig mig mig.

De er nok rimelig velbevandret i sprog.(Det lærer de af komputer-spillerne).Men almen viden,lader noget tilbage at ønske.Jeg har bemærket dette,bl.a. i radioens "Danmarksmester"....hvad hedder hovedstaden,i Ægypten,eller Finland.Der er rigtig mange på herrens mark,lige med det samme.

Det er sikkert ikke livsnødvendig kundskab,men vi lever trods alt i en mere og mere globaliseret verden.

JEG ER SLET IKKE IMPONERET,AF DEN DANSKE FOLKESKOLE.

Skal jeg komme med en lille indrømmelse,skal det være på grund af den uhæmmede indvandring,fra alle verdens hjørner.Det har ikke gjort lærernes job nemmere.

M.



Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 01-04-13 19:27


Nu hørte jeg lige,lærerne underviser 16 timer om ugen.Resten er "forberedelse".
Altså,jeg går da ud fra at lærerne selv,er rimelig uddanet i diverse skolefag,såsom matematik,stil,fysik,og hvad der ellers henregnes til normale kundskaber.

For igen at "bruge" en Murer,Tømrer eller maskinarbejder....han må starte kl. 7 om morgenen,og drage nytte,af det han nu engang har lært.....og vel at mærke i ugens 37 timer.Der er ikke tid til "forberedelse".I såfald bliver det i hans fritid.

M.

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 01-04-13 19:33

Jeronimus er jeg sikkert født som, men med årene bliver jeg efterhånden noget endnu værre, en gammel Jeronimus

Jeg er fsv enig i, at børn og unge i dag lærer meget, vi andre ikke lærte, men hver gang jeg hører et ungt menneske sige de ikke behøver at vide nogetsomhelst, de kan bare google det, svarer jeg, at det kræver et skelet af paratviden for at undre sig nok til at google nogetsomhelst, porno muligvis undtaget.

Et eksempel, hvorfor er der så tit grænsekonflikter i det sydlige Afrika? Hvis man ikke ved noget, googler man det så, næppe.

Hvis man nu ved lidt om Afrikas historie, diamanter, råstoffer mv., så er det langt mere sandsynligt man bliver nysgerrig, google er din ven!

Follow the money

Men vi gamle må også acceptere, at mange ting ændrer sig, ikke nødvendigvis til det bedre, men de ændrer sig.

Mosebaek og jeg er sikkert helt enige om det netop hedder Mosebaek og jeg, ikke MIG og Mosebaek, men vi har nok accepteret de ting der var ændret INDEN vi blev født, som fx lemfældig, der engang, før vi begge blev født, betød omhyggelig!
Men vi har nok ikke rigtig vænnet os til, at en bjørnetjeneste, eller forfordele, for mange unge betyder det modsatte af det vi lærte som børn





Kommentar
Fra : pifo


Dato : 01-04-13 20:06

Citat
Men vi gamle må også acceptere, at mange ting ændrer sig, ikke nødvendigvis til det bedre, men de ændrer sig.


Og det samme sagde vores forfædre om os. Det har altid været sådan, at alting var meget bedre i gamle dage

Citat
Er f.eks. en murer eller tømrersvend`s arbejde ikke lige så prisværdig,som en lærers.De står ude,til fri skue.Retter de lige ryggen,for at tænde piben,ved man godt hvad folk tænker.


Ja, så tænker vi "gad vide, hvor meget han tjener på sort arbejde" Nå, spøg til side. Jeg håber da ikke, at vi er ude i en situation, hvor vi bare synes alle skal have samme vilkår, samme løn, arbejdstider m.v.? Jeg talte med en kvinde forleden dag, hendes datter er gravid, og kvinden her var så forarget over de barselsbetingelser, som datteren havde. Tænk at man i Novo Nordisk og andre større virksomheder har så anderledes favorable betingelser. hun var tydeligvis misundelig over det på sin datters vegne. Misundelse er en grim ting...

Citat
Men vi har nok ikke rigtig vænnet os til, at en bjørnetjeneste, eller forfordele, for mange unge betyder det modsatte af det vi lærte som børn

Tja, måske er det så på tide, at vi skiller os af med de gamle udtryk, hvis der alligevel ikke er nogen af de unge, der kan bruge dem, som de var tiltænkt. Der opstår jo så mange nye udtryk alligevel.

BTW:
Måske var det sådan, at lærerne fik forhandlet sig til nogle favorable seniorbetingelser på bekostning af lønstigninger?

Forresten, så er det interessant, at vi har stemmeret fra vi er 18 år. Burde vi måske fratage de ældre deres stemmepligt også? Burde der ikke være en øvre grænse? Mange ældre stemmer jo, som de altid har gjort, uden at sætte sig ind i den konkrete politik? Hvis man kan være for ung til at stemme, kan man måske også være for gammel?


Kommentar
Fra : hjkofoed


Dato : 02-04-13 03:00

Citat
Nu hørte jeg lige,lærerne underviser 16 timer om ugen.Resten er "forberedelse".
Altså,jeg går da ud fra at lærerne selv,er rimelig uddanet i diverse skolefag,såsom matematik,stil,fysik,og hvad der ellers henregnes til normale kundskaber.


Hvis det nu var sådan, at læreren bare skulle lire sin viden af som en forelæsning, ville du have fuldstændig ret.

Virkeligheden er bare, at den omtalte viden skal præsenteres ind "i elevernes tankegang" ellers kan det være lige meget. Og den spredning der er i levernes forforståelse er vokset væsentligt. Kunsten er at nå dem alle - og helst ved at bruge spredningen konstruktivt. Det er det forberedelsen bruges til.

For resten talte jeg forleden med en præst, der kan sin Bibel på både dansk, latin, græsk og noget hebraisk. Selv om han kun skal prædike i 20-25 min. over et stykke der tager 2-5 min at læse, bruger han flere timer på at tænke det ind i menighedens hverdag.

Ved vielser og begravelser sætter han sig ind i parets, familiens, følgets tanker, og bruger igen timer på talen.

Er han derfor en dum og doven præst?

Kommentar
Fra : hjkofoed


Dato : 02-04-13 03:02
Kommentar
Fra : hjkofoed


Dato : 02-04-13 03:05
Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 05-04-13 10:14


hjkofoed,er desværre/heldigvis (vælg selv) ikke på Facebook. Klarer mig udmærket med Kandu.

Hørte en fin pointe,tirsdag i Tv2`s udsendelse om lærer-konflikten.Henrik Qvortrup læste et passus op fra sin ipad??. Så vidt jeg husker,fra en pensioneret lærer.

Den lød i alt sin enkelthed: Lærergerningen er DK`s bedst betalte,halvtidsjob.

M.

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 05-04-13 11:13

Med dette system behøver lærerne ikke rette stile mm, så bliver der mere tid til undervisning

http://www.nytimes.com/2013/04/05/science/new-test-for-computers-grading-essays-at-college-level.html?

Kommentar
Fra : hjkofoed


Dato : 06-04-13 04:50

Citat
Hørte en fin pointe,tirsdag i Tv2`s udsendelse om lærer-konflikten.Henrik Qvortrup læste et passus op fra sin ipad??. Så vidt jeg husker,fra en pensioneret lærer.

Den lød i alt sin enkelthed: Lærergerningen er DK`s bedst betalte,halvtidsjob.


Hvis det er skrevet af en pensioneret lærer, er det skrevet af et af de dovendyr, der aldrig burde have arbejdet med børn; til godtroende tåber, der søber deres egen misundelse.

Citat
Med dette system behøver lærerne ikke rette stile mm, så bliver der mere tid til undervisning

http://www.nytimes.com/2013/04/05/science/new-test-for-computers-grading-essays-at-college-level.html?


Problemet er bare, at det, man ser gennem opgaveretning, er grundlaget for tilrettelæggelse af efterfølgende undervisning.
Og tager jeg fejl, når jeg fornemmer en svag sarkasme.

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 06-04-13 06:06

hjkofoed, jo sarkasme kan aldrig udelukkes

I øvrigt synes jeg denne fra den anden side af dammen er ret "sjov", det er lige præcis det der blev forudsagt i "Freakonomics"

http://www.nytimes.com/2013/03/30/us/former-school-chief-in-atlanta-indicted-in-cheating-scandal.html?emc=na

Men det danske prøvesystem er selvf. 100% skudsikkert, ik'?

Kommentar
Fra : hjkofoed


Dato : 06-04-13 21:08

Intet er 100%sikkert, ikke engang at fattigdom følger overforbrug - idioten kunne teoretisk finde en tabt lotteriseddel med gevinst på.

Og til arbejdsforhold -
Det er i grunden også for galt:
At mekanikkerne får løn for at adskille bilerne.
At malerne får løn for at rense/slibe, før de spartler, maler/tapetserer.
At tømreren får lån for at nedtage de rådne vinduer, før de monterer de nye.
At mureren får løn for at rense murværket, før han reparerer og pudser op.

Som det kan ses kræver det kun snæversyn, at pege fingre ad andre, hvis arbejde man ikke har sat sig ind i.

Og kære Mosebaek, brug den sunde fornuft, du så tit har demonstreret, og skild dig igen ud fra de snæversynede stupider, der er en plage for demokratiet.


Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 08-04-13 16:45


Citat
At mekanikkerne får løn for at adskille bilerne.
At malerne får løn for at rense/slibe, før de spartler, maler/tapetserer.
At tømreren får lån for at nedtage de rådne vinduer, før de monterer de nye.
At mureren får løn for at rense murværket, før han reparerer og pudser op.


Sådan kan du ikke stille det op,hjkofoed.Hvis vi fortsætter i din tankegang,burde maleren og mureren ha`ca. 3 timer dagligt,til at fundere over,hvordan de 5 timers arbejde skulle udføres.

Men det er unødvendig for en håndværker.Det har han på "fornemmeren",gennem erfaring,og til dels kurser.Og er han i tvivl om noget,må han klare det efter fyraften.Der er jo hele tiden bevægelse,inden for arbejdsmarkedet.Det gælder skam ikke bare lærerne.

En lærer får forhåbentlig også en vis erfaring.Og her skal der måske nok,skelnes mellem de yngre,og ældrer lærerer.Og derfor tror jeg vi trygt,kan lade skolelederne stå for uddeligeringen af arbejdet.

Alle andre steder er der jo en sjakbajs,formand eller værkfører.Hvis de "menige",selv skulle bestemme dagligdagen,ville det sikkert ende i kaos.

Iøvrigt så jeg lige en diskussion i tv,mellem to lærere.Den ene var faktisk enig med KL.Hun havde så også,modtaget flere trusler,pr. e-mail.Men også flere,der var enig med hende.

M.

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 08-04-13 17:08

Uden at jeg skal kloge mig på mureres, maleres (men jeg har dog både muret og malet til husbehov) eller læreres arbejde, så har jeg en fornemmelse af, at de to første grupper, efter lige at have set på forholdene kan lave det meste stort set som de plejer, mens lærere, der har over 20 forskellige unger, heraf sikkert et par knajte med ADHD, nok er nødt til at tilpasse arbejdsmetoderne noget mere fra gang til gang!

Jeg har nogle gange undervist voksne, det kræver såmænd også andet end bare at lire den samme tekst af hver gang

Men jeg kan nu ikke forstå, at en skoleleder, i dialog med den enkelte lærer, ikke kan aftale nogle rammer for forberedelsestiden, som andre chefer gør med deres medarbejdere

Kommentar
Fra : pifo


Dato : 08-04-13 18:15

Citat
Men jeg kan nu ikke forstå, at en skoleleder, i dialog med den enkelte lærer, ikke kan aftale nogle rammer for forberedelsestiden, som andre chefer gør med deres medarbejdere


Men det er vel også i høj grad, det der sker i det nuværende system? I øvrigt er jeg enig med dig vagnr. At være lærer kræver forberedelsestid - meget mere end man kan nok forestille sig, hvis man ikke har været lærer.

Når det er sagt, så er jeg sikker på, at man kan gøre meget for at skolen kan blive endnu bedre, og det er fint, men heldagsskole...? Stakkels børn. Det er slut med at holde hest, gå til ishockey, skøjteløb, optimistjollesejlads, vandski m.m. I fremtiden skal børnene have fritidsaktiviteterne lagt ind imellem skoletimerne. Og så bliver de specielle fritidsaktiviteter ikke tilgængelige mere. Hvad sker der med vores foreningsliv?

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 08-04-13 18:39

Citat
heldagsskole...? Stakkels børn.


Jeg har haft fornøjelse af 3½ år i heldagsskole i hhv Frankrig og UK, i hver sin ende af skolen, begge steder med skoledage MEGET længere end det der nu er foreslået, det var de bedste skoleår jeg har haft!

Skoleårene i Dk, dengang i 50'erne og 60'erne, derimod, var den rene ørkenvandring.

Jeg var heller ikke imponeret over mine drenges skolegang i sen-80'erne og 90'erne!

Men både i min og ungernes skoletid var der dog nogle få lærere der lyste op i tusmørket

Jeg mener, at skolens væsentligste opgave er at få alle eleverne til at udvikle deres evner og færdigheder maksimalt Måske er det næsten vigtigere at skolen kan bryde den negative sociale arv, det var vi engang rigtig gode til, nu er vi blevet overhalet af mange lande, herunder USA

Kommentar
Fra : hjkofoed


Dato : 08-04-13 18:55

Jeg går så ud fra, at hvis man har opmålt akkordarbejde, så er det i orden, at mester ændrer på akkorden efter for godt befindende, og håndværkerne skal blive på pladsen til arbejdstids ophør, i stedet for at hente materialer!

Kommentar
Fra : hjkofoed


Dato : 08-04-13 18:56

Jo, uvidenhed og misundelse er en giftig cocktail.


Kommentar
Fra : hjkofoed


Dato : 08-04-13 19:01

Citat
Jeg mener, at skolens væsentligste opgave er at få alle eleverne til at udvikle deres evner og færdigheder maksimalt


Tak! Lige præcis, og til det behøver man den opmærksomhed og målrettede forberedelse, som de selvkloge misunder lærerene

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 08-04-13 19:04

hjkofoed, hvis den var møntet på mig, skulle du læse det jeg skrev lidt nøjere!

Dialog er ikke i min forståelse af sproget det samme som "efter for godt befindende", undskyld, efter forgodtbefindende

(http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=forgodtbefindende

Kommentar
Fra : hjkofoed


Dato : 08-04-13 20:40

Nej kære vagnr tværtimod,
du havde jo lige fremhævet værdien af- og formålet med forberedelsen.
Det var møntet på én endnu højere oppe i tråden. Det var derfor, jeg skar det lange svære ord ud i småbidder.
Jeg var såmænd ved at sætte bindestreger i, men de fandt jeg dog lidt for provokerende.

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 08-04-13 21:25

Citat
Nej kære vagnr tværtimod




Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 08-04-13 21:54


Citat
hjkofoed, hvis den var møntet på mig, skulle du læse det jeg skrev lidt nøjere!

Jeg ved godt,hvem den var adresseret til.
Citat
Jo, uvidenhed og misundelse er en giftig cocktail.

Når du selv fremhæver misundelse,bekræfter du jo netop,nok inddirekte,og mod egen vilje,at lærerne har nogle specielle favorable vilkår,som ikke ret mange andre steder,på det danske arbejdsmarked.
....... det skulle da lige være bibliotekarer.Gad vist hvor mange pund kaffe,der gik pr.uge,på vores lokale bibliotek.Så det selv,da jeg arbejdede der.Dog kun som murer."Meen,de havde styrtendes travl".

Nå,det var en sidespring.Men jeg kan stadigvæk ikke se,hvorfor lærerne- og med dem,mange andre offentlige ansatte skal specielt forkæles. Nu kunne jeg høre igår,at det er en katastrofe,hvis betalt kaffepause bortfalder..........vor herre bevar mig vel.

Hvem af den "arbejdende" del af befolkningen,har fået betalt diverse pauser.

Næhh......kom ned på jorden,til os andre.

Jeg kan næsten med sikkerhed sige,hvis denne røde regering,får ryddet op i det offentlige morads,får de min stemme næste gang.

M.

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 08-04-13 22:20



Jeg synes det må være dejligt for lærerne at få "fast arbejdstid" 8-15.30, ingen skole hjem samtaler, ingen skolefester/lejerture, ingen opringninger fra forældrene, om aftenen, alt skal klares inden for tidsrummet. Og ikke nok med det, så kan de få mere plads i de private hjem, for nu får de vel stillet et lokale med pc til rådighed på skolen hvor de kan sidde i ro og mag og forberede sig. Der kommer også mere arbejde til håndværkerne, for der er ikke lokaler nok til at lærerne kan sidde uforstyrret

Der må da også skulle fyres en del personale i landets SFO'er, for børnene har ikke længere så stort behov for at komme der.

Når eleverne kommer hjem fra skole, er det ved at være for sent til fritidsaktiviteter, så kan forældrene spare de penge, og ungerne kan "nøjes" med pc spil.

Der bliver fyret flere og flere lærere, og specialklasserne bliver nedlagt på stribe, og de dårlige børn kommer ind i alm. klasser, af sparehensyn, jeg kan slet ikke forstå nogle gider være skolelærer, hvor ville vi være henne, hvis ingen gad??

Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 08-04-13 22:42


Citat
jeg kan slet ikke forstå nogle gider være skolelærer,


Det forstår jeg udmærket. Vi har også hørt adskillige gange,den sidste fjorten dags tid,de selv udbassunerer,at de har verdens bedste job........ja det tror fa`en.......

M.

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 08-04-13 22:46



Prøv engang at læse denne artikel

http://politiken.dk/debat/laeserbreve/ECE1909750/laererjobbet-er-ikke-for-boern/

Og se så lige denne video.... altså lærerjobbet er da en drøm

http://denkorteavis.dk/2013/tysklands-mislykkede-integration/

Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 08-04-13 23:46


Ja lige netop de lærere,der måske har halvdelen af klassen fyldt op med det muslimske afkom,har jeg stor sympati for.Det har jeg vist også givet udtryk for,i begyndelsen af tråden.Det må være en daglig psykisk belastning.Hva`ska`jeg si`e...........katastrofen er jo total,i det meste af vest Europa.Det gør ikke forbandelsen mindre.......

Vor egen datter var for år tilbage...skal vi sige,temmelig "flegmatisk",over for vore "kære"indvandrere.
Hende og mig,havde ind imellem nogle hede diskussioner.

Men hun ændrede opfattelse,da hendes første barn skulle i skole.Og de var rundt på Amager og Christianshavn,for at se på "herlighederne".Det var helt tydeligt at se,på hvilke skoler der var et stort hob af muslimske børn.......så de blev frasorteret.
Nu har vi ikke de store diskussioner,længere.

Vi har jo også set læssevis af politikere,der varmt hylder den danske folkeskole,sender deres egne børn,i private skoler.

M.

Kommentar
Fra : hjkofoed


Dato : 09-04-13 00:12



Citat
Når du selv fremhæver misundelse,bekræfter du jo netop,nok inddirekte,og mod egen vilje,at lærerne har nogle specielle favorable vilkår,som ikke ret mange andre steder,på det danske arbejdsmarked.


Nej, jeg fremhæver såmænd bare, at uvidenheden er grundlaget for misundelsen

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 09-04-13 14:35



Mosebaek, nu skriver du godt nok at du vil forholde dig lidt i ro, men kan du alligevel ikke for min skyld uddybe denne bemærkning

Citat
Jeg synes bl.a. Bjarne Corydon,har en meget fornuftig mening om økonomien.At de forsøger at stramme op på SU`en f.eks.,synes jeg er helt iorden.Det har for mig at se,gennem mange år været en slendrian....mere eller mindre,et ta`selv bord.


Og lige denne

Citat
For økonomiens vedkommende,har jeg bemærket at de gør meget,for at udgifter og indtægter,skal hænge sammen.


Sammenholdt med dine bemærkninger om videoen i skolefilmen?? Rød har lempet reglerne for familiesammenføring, så der kommer endnu flere herop, samtidig med at rød også har hævet ulandsbistanden!!

Og til sidst

Citat
Arbejdsløshed,er for en stor dels vedkommende,noget vi kan "takke" EU for.


Til dels ja, vi har jo fri bevægelighed indenfor EU, men de danske virksomheder flygter til udlandet, det kan vi ikke give EU skylden for??

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 10-04-13 14:32

Nu hvor tråden har taget lidt retning mod skolen, denne fra

https://www.mm.dk/kommission-folkeskolereform-er-afgoerende-danmarks-produktivitet?

Citat
Vi er endnu ringere, end PISA viser

Konkret henviser produktivitetskommissionens nye rapport til internationale studier, der viser, at kvaliteten i folkeskolen betyder mere for et lands økonomiske vækst, end hvor lang en uddannelse befolkningen har i gennemsnit. Og rapporten peger i den sammenhæng på, at kvaliteten i den danske folkeskole, ifølge OECD’s såkaldte PISA-undersøgelser, ligger under middel, når man sammenholder niveauet blandt de europæiske lande.

PISA-målingerne opfanger naturligvis ikke alt. Men de giver en indikation af, hvor vi har udfordringer. Og noget tyder på, at den danske folkeskole er udfordret, både når det gælder håndtering af svage elever og støtten til de bedste elever,” siger Peter Birch Sørensen.

Dette kommer blandt andet til udtryk, ved at det danske skolesystem har valgt at fritage hele 8,2 pct. af alle danske elever fra PISA-testen, fordi man mener, de er ”for svage”. Ser man på gennemsnittet for alle OECD-landene, er det kun 2 pct. af eleverne, der fritages fra PISA-testen med netop den begrundelse, at de er ”for svage”. Ifølge produktivitetskommissionen kan den i forvejen lave danske PISA-score derfor endda være overvurderet med helt op til 10 point.


Gennemsnittet i pisa er ca 500 point, såvel i læsning, matematik som "science" kommer vi i 2009 lige akkurat over snittet, men trækker vi 10 points fra, er vi under snit i det hele.

http://ourtimes.wordpress.com/2008/04/10/oecd-education-rankings/

Det er godt nok ikke imponerende, når man tænker på hvor mange penge vi bruger på skolen (den er dog ikke verdens dyreste, men alligevel)

Kommentar
Fra : hjkofoed


Dato : 10-04-13 17:22


Citat
men kan du alligevel ikke for min skyld uddybe denne bemærkning


Citat
Jeg synes bl.a. Bjarne Corydon,har en meget fornuftig mening om økonomien.At de forsøger at stramme op på SU`en f.eks.,synes jeg er helt iorden.Det har for mig at se,gennem mange år været en slendrian....mere eller mindre,et ta`selv bord.


Det tror jeg, at jeg kan:

Det er slendrian at give andre noget, jeg ikke også har fået

Det ku' se sjovt ud, hvis vi alle fik gips om benet, bare fordi de, der har brækket deres, får det gratis på skadestuen.

Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 10-04-13 19:02


Citat
Mosebaek, nu skriver du godt nok at du vil forholde dig lidt i ro, men kan du alligevel ikke for min skyld uddybe denne bemærkning

Undskyld Nordsted1,men jeg er rimeligt "ophængt",lige i de her dage.Bliver kysset og krammet,rykket i ørerne og håret.Har en fornemmelse af,jeg ligner Stan Laurel,ind i mellem.

I morgen skal jeg køre ca. 350 km. (Tur/retur) + 6-8 timers børnepasning.

Så jeg orker ikke (lige nu ialtfald) at finde diverse link,til underbygning,af min "påstand".Men vil gerne prøve senere.Jeg har jo "min vurdering",som nok mange andre,hovedsageligt fra aviser og tv.Så du skal være velkommen til at Google. Men min overbevisning,er stadig indtakt.

Citat
Det tror jeg, at jeg kan:

Det er slendrian at give andre noget, jeg ikke også har fået

Det ku' se sjovt ud, hvis vi alle fik gips om benet, bare fordi de, der har brækket deres, får det gratis på skadestuen.


hjkofoed,jeg kan godt li`din,skal vi sige lidt særegne,form for humor.Men har set den bedre.Ud af 6,
får du 2½.

M.

Godkendelse af svar
Fra : Mosebaek


Dato : 16-04-13 15:02

Tak for svaret o.v.n..
Citat
jeg tænker en gang imellem på det ramaskrig som der ville være fra S og SF hvis det var blå blok som gennemførte den nuværende regerings politik.

Samme tanker her.Så var der blevet revolution i landet.
Det var måske også lidt overilet,med denne her:
Citat
Jeg har efterhånden,på flere områder,stor sympati for den nuværende regering.

Nu ville jeg hellere,der havde stået:
Citat
Jeg har efterhånden,på flere områder,nogen sympati for den nuværende regering.

Jeg har jo været lidt "overkørt",på det sidste.På grund af "skoleferie".Og i går,var det næsten bogstaveligt.Kom "i nærkamp",med en modkørende gyllevogn.De bagerste slanger,vippede lige ud i siden af vores bil.Resultat: V. sidespejl smadret,samt en "pæn" ridse på fordøren.Mit ADHD,var lige ved at flamme op.Men fandt ikke fyren.Så en planlagt køb af ny pc,er nu udskudt.Så beløbet går istedet,til rep. af bilen,da det ikke kan betale sig,at involvere forsikringen.

Så mit blodtryk,er helt i top for tiden.

Vh. til alle. M.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177554
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408858
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste