/ Forside/ Interesser / Andre interesser / Politik / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4653
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
Er det kloge ord fra Tage Voss?
Fra : PeterTheisen
Vist : 576 gange
10 point
Dato : 20-01-13 17:47

De kommercielle kræfter har solgt os en illusion om, at livet for alvor begynder, når man går på pension og bevæger sig ind i den tredje alder. Men den lykkelige alderdom eksisterer ikke. Det er løgn. Det er selvbedrag.

Alderdom er et helvede, og det er ikke kun noget, jeg siger, fordi jeg snart bliver 95 år. Sådan var det også, da jeg var i 60’erne, 70’erne og 80’erne. Det er én lang nedadgående kurve. Det er nærmest, som om alle benægter, den vil komme. Der er intet godt ved at blive gammel. Alle omkring én dør, ensomheden tager over, og helbredet styrtdykker. Jeg kan ikke længere smage, jeg kan ikke holde balancen, og jeg kan ikke pisse. Det er jo ikke til at holde ud.

Dem, der glorificerer alderdommen, er dem, der ikke har oplevet den. Der er en stor angst forbundet med at blive gammel, fordi man ikke aner, hvad det vil ende med for én selv. Og så forsøger man at takle usikkerheden med et selvbedrag om, at der venter en lykkelig tid, men det gør der ikke. Fysikken bliver dårligere og dårligere, ens gode kammerater falder fra, og man bliver mere og mere ubrugelig.

Jeg er overbevist om, at jeg ikke har mere end et par måneder tilbage. Der er mange, der ikke tror på mig og siger, at ’ork, du bliver da over 100 år’, men hvad skulle jeg det for? Der er jo ikke noget perspektiv i bare at blive ved og ved og ved. Kvitteringen for at leve er, at vi skal dø – sådan har det været, siden vi kom ned fra træerne. Jeg forstår ikke, hvorfor der er så mange, der ikke kan se det i øjnene. Folk er så bange for at dø.

Jeg kan ikke forstå, at vi ikke kan se døden i øjnene. Og det bliver ikke bedre af, at vi som samfund ikke kan erkende, at vi en dag bliver gamle. Det er derfor, der er en masse mennesker, som i sidste øjeblik omvender sig og bliver religiøse og finder på alle mulige krumspring med Vorherre og det evige liv, og jeg ved ikke hvad. Så forestiller de sig, at Vorherre tager dem under armen og giver dem en ny identitet og et nyt liv. Det er latterligt og helt utrolig barnligt. Ren og skær angst for at se realiteterne i øjnene.

 
 
Kommentar
Fra : Maksimus


Dato : 20-01-13 19:10

Jeg synes han er meget interessant og det fik mig da til at tænke lidt over livet. Endda på om jeg overhovedet gider at blive gammel
Men på den anden side så synes jeg også at han kun skal tale for sig selv.
kender da en ældre herre der rejser frem og tilbage fra til og fra Mexico og skirver bøger. Det er da ikke alle der sidder tilbage og er ensomme.

Accepteret svar
Fra : refi

Modtaget 10 point
Dato : 20-01-13 19:24

Det er jo blot en anskuelse....

Den samme beretning kunne skrives 100% modsat....

Det bliver INGEN af dem "sandhed" af - ikke 2 mennesker på jord er ens
De nærmeste ens der findes er nok tvillinger og selv de kan være 100% forskellige.

Kommentar
Fra : trimare46


Dato : 20-01-13 19:44

ja, der er bestemt ingen grund til at være optimistisk.
en optimist er jo bare en pessimist på begynderstadiet

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 20-01-13 19:59

Politikkens tegnere ramte den positive pessimisme meget godt med denne stribe:

http://heltnormalt.dk/striben/2013/01/17

Det er vel noget i den retning Voss konkluderer?

</MOLOKYLE>



Kommentar
Fra : hjkofoed


Dato : 21-01-13 00:34

Hvis helbred og økonomi holder, er alderdommen nok hverken bedre eller ringere end resten af livet.

Godkendelse af svar
Fra : PeterTheisen


Dato : 21-01-13 06:52

Tak for svaret refi.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177555
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408859
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste