Med hensyn til vejret, så er der regntid fra november til marts (ca) man kan sagtens rejse til Bali i regntiden, man skal bare være forberedt på et par timer om dagen med heftige regnskyl.
I vores forår, altså maj/juni er Bali fantastisk, temperaturen ligger nogenlunde konstant omkring 29 grader hele døgnet.
Der er mange forskellige ting at opleve på Bali, enten kan man tage på techno/party ferie til Kuta hvor der findes noget af det bedste surfing i verden, eller man kan vælge at tage lidt længere ind på øen til Ubud, som er øens kulturelle centrum.
Bali er en farverig ø med masser af oplevelser et rigt kulturliv og nogle af de mest imødekommende og gæstfri mennesker på planeten.
Jeg har selv opholdt mig en del i Ubud og kan anbefale både overnatningsmuligheder og spisesteder ligesom der er masser af spændende udflugter.
Der er masser af bureauer der arrangerer ture til Bali, men der er penge at spare ved at arrangere rejsen selv, og der er stadig masser af muligheder for at finde udflugter og andet godt, selvom man ikke rejser med et bureau.
Jeg kan eventuelt anbefale en turguide som kan vise jer rundt på øen, billigere end noget der er arrangeret gennem et bureau.