/ Forside/ Interesser / Hus og have / Hus og have / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
Vedligeholdelse af motorsaven
Fra : jdynastiet
Vist : 4835 gange
200 point
Dato : 26-05-03 15:09

Jeg ramte selvfølgelig et søm med motorsaven og nu er den så godt som ubrugelig...

Hvordan sliber man kæden (har den rigtige fil) og kan det betale sig når den er så sløv som min er ?

 
 
Kommentar
Fra : per0702


Dato : 26-05-03 16:51

Jeg vil anbefale dig at købe en ny kæde. Filen bruger du til at kvikke kæden op med, når du bruger saven meget. En god kæde er det halve arbejde for en motorsav.

Kommentar
Fra : DonAndre


Dato : 26-05-03 17:00

tjaa... god nok ide med at købe en ny kæde! den koster jo ikke mere end ca. 170,-
kontra et filanlæg der godt kan koste helt op til 300,- men så slipper du også for at købe en ny kæde hver sommer!

eller er fremgangsmåden, at du skal file i en 30 graders vinkel på kæden...

husk at tjekke rytterne ud på kæden.....

Accepteret svar
Fra : skingur

Modtaget 200 point
Dato : 26-05-03 19:25

Prøv at læse nedenstående artikel..
Mvh

http://www.lav-det-selv.dk/ubb/Forum3/HTML/000433.html
Pas din kæde ordentligt - for så passer du på dig selv!
Jeg er i bund og grund så ”forfærdet” over at læse herinde at nogle behandler deres motorsavskæder så voldsomt og ukærligt, at jeg simpelthen er nødt til at reagere. Jeg troede virkelig ikke mine egne øjne til at begynde med da jeg læste at nogle vitterlig ”filede” deres kæder med en vinkelsliber! Jeg bider mig i læben og undlader at kommentere det yderligere – jeg håber bare at der ingen ulykker sker!

Jeg har arbejdet med motorsav i femogtyve år – og kan med denne erfaring stå inde for at alle de producenter af motorsave, kæder, sværd, kædefile og mobile savværker jeg har kendskab til har ret i deres anvisninger for pasning af savkæder…

Skæretænderne på en motorsavskæde er belagt med et tyndt lag krom der giver en meget skarp æg. Således kan man save en del med en ny kæde før man filer den første gang. Når man mærker en svag træghed – når kæden ikke skærer lige så hurtigt mere – filer man den for første gang. Man skal fra nu af altid file sin kæde lige så snart den udviser en smule træghed. Fra nu af skal man altså file sin kæde meget ofte! Venter man for længe med at file sin kæde er der en risiko for at æggen er slidt forbi kromlaget og så er der yderligere risiko for at man ikke får filet sig frem til kromlaget igen. Og så kan man ganske vist godt file kæden skarp – den holder sig bare ikke skarp ret længe…Og får således et kort liv! Det forholder sig nemlig sådan at jo oftere man filer sin kæde jo længere tid holder den fordi sliddet minimeres under brug! Det burde sige sig selv at man overhovedet ikke må presse med sværdet når man saver – kæden skal selv æde sig vej ved et let tryk – ellers bliver både kæden og sværdet meget varmt med et alt for stort slid og fare for alvorlige ulykker til følge. Her skal så tilføjes at det er vigtigt at bruge en kvalitetskædeolie. Der findes faktisk flere dårlige olier på markedet. Bemærk at olien skal være sej og danne ”tråde”.

Har man ikke håndelaget er det en god ide med en fileholder hvor både rundfil og fladfil sidder i ét greb (dobbeltfil) og filer både skær og rytter på én gang – for rytteren er ikke noget man først filer når skæret ikke kan komme til! Skæret skal kun have et ”touch”. Man skal kun skubbe filen frem – læg aldrig tryk på tilbagetrækningen! – en eller to, højst tre gange med et svagt pres. Fil altid med gode, lange strøg væk fra dig selv. Brug kun de rigtige file med de rigtige mål! Tag først højretænderne. Vend saven (hvis man filer imens kæden er monteret) og tag derefter venstretænderne. På en almindelig kapkæde er skæret lagt i tredive grader (enkelte er lagt i femogtredive grader og på en kløvkæde er det ti grader) men de tredive grader er ikke det vigtigste at være omhyggelig med. Det er vigtigere at man får filet skæret, altså sørget for at der kommer en skarp grat, end at holde den rigtige vinkel. Vi taler naturligvis om små afvigelser. Brug et kærligt håndelag ved filningen – pres aldrig hårdt! Sørg for at alle tænder holdes i samme længde og kassér kæden når der er under fem millimeter tilbage af skæretænderne. Tjek også dit sværd. Hvis der er ujævnheder eller grater skal sværdet også slibes. Brug en fin fladfil og fil både siden og toppen af sporet med – igen – kærlig hånd indtil det er helt plant. At de grove metoder jeg læser at nogle bruger koster en masse kæder siger vist sig selv, men det er altså også smadder farligt.

Sværdet skal vendes efter hvad der svarer til en dags arbejde ellers bliver det slidt skævt. Spænd også kæden til inden du begynder at save. Den skal være spændt til så man ikke kan løfte den ud af sporet men så den ligger godt til og samtidig er let at trække rundt med hånden. Når man har arbejdet sig varm er kæden også blevet varm og så skal den spændes igen, for den udvider sig naturligvis når den bliver varm. Husk det. Vent ikke til du ser kæden slippe sporet for så lurer ulykken. Efterse også sværd og kæde for afvigelser – selv en lillebitte revne kan forårsage en ulykke. Jeg vil anbefale at man holder flere kæder. Hav for eksempel fem kæder at skifte imellem; de kan således ”følges ad” sammen med sværdet - sværd og kæder kan så udskiftes på én gang når tiden kommer.

Jeg har dog ikke læst om det herinde men jeg har hørt fra mine leverandører at der også er nogle der justerer deres motorer og kædeløb fuldstændig tilfældigt. Når en ny motorsav er kørt til bør man nøjes med at stille tomgangen ned hvis man i øvrigt ikke rigtig ved hvad man gør. Få én der ved han gør til at stille omdrejningsskruerne. Der er vitterlig nogle der bruger kædebremsen til at afholde kæden fra at løbe ved tomgang!?! Når nogle herinde kan finde på at sætte en vinkelsliber til deres savkæde mistænker jeg at det er på sin plads også at advare imod dette. Det er farligt fordi bremsen brænder varm, selvfølgelig slides gevaldigt og måske svigter på et afgørende tidspunkt. Læs brugsanvisningen på motorsaven; der er flere steder der skal have fedt dagligt og filtre der skal renses. På nogle maskiner skal nålelejet for eksempel også udskiftes efter hvad der svarer til en uges arbejde!

Ikke bare får saven, sværdet og kæden et langt liv ved en rigtig pasning, der sker heller ikke så mange ulykker når gearet er trimmet rigtigt.

Og så kan jeg i hvert fald ikke selv se bort fra glæden ved sikkert, effektivt og velfungerende gear – det giver stor arbejdsglæde!



Godkendelse af svar
Fra : jdynastiet


Dato : 26-05-03 21:00

Tak for svaret skingur.
                        

Kommentar
Fra : filoc


Dato : 22-09-04 17:57

Ja, og så kan du bruge en Filoc til at file din sav med. Det tager mindre end et minut for den skrueformede fil at sno sig igennem alle tænderne på saven - faktisk files der 4-9 tænder PR SEKUND, fordi den skrueformede fil sliber en tand for hver omdrejning akkuboremasknen, som driver den, kører rundt.
Filoc'en kan ses demonstreret på www.filoc.com som også har en liste med ca 125 professionelle motorsavsforhandlere, som forhandler Filoc'er. Den koster ca. 700 kr.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408848
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste