|
| Subwoofer buldrer for meget! Fra : Brassovitski | Vist : 1841 gange 200 point Dato : 04-08-11 17:46 |
|
Hej
Min kærestes datter har et Samsung HT-TX Q120 Surround Anlæg. Jeg har her i sidste uge været ude hos hende, og vi har fået sat det hele fint op på væggen med kabelskjulere og det hele. Det slog mig blot at uanset at subwooferen er skruet helt ned, så buldrer den uhyggelig meget, det er ikke bare en dyb bas, den gengiver (som den jo skal), men den buldrer/blafrer nærmest, så det dybe basområde faktisk bliver forvrænget en del, så det ikke lyder særlig godt, og det er lige meget om der afspilles en DVD/CD eller der lyttes til radioen, eller lyden fra fjernsynet.
Der er ingen ydre justeringsmuligheder på subwooferen, så man kan ikke umiddelbart sænke lydtrykket yderligere. Der er så vidt jeg kan fnde ud af heller ingen menupunkt under setup, hvor man kan indstille frekvensområdet wooferen skal dække.
Er der nogen der har erfaring med et tilsvarende anlæg, og hvad kan man evt. gøre for at sænke lydtrykket fra subwooferen?
| |
| Kommentar Fra : grow |
Dato : 04-08-11 18:53 |
|
Det er sikkert kassen der buldre, prøv at lægge en flamingo plade eller rockwool i den.
| |
|
Hej
Tak for rådene så vidt, men jeg havde regnet med, måske en vejledning til at ændre grundindstillingen ved at pille et eller anet sted i elektronikken.
| |
| Kommentar Fra : LuffeA |
Dato : 04-08-11 21:31 |
|
Der må da være en mulighed for at justere bassen uden at skulle gøre et indgreb.
Resonanser der går lige lukt i trægulvet kan også være årsagen, det er faktisk noget mange udnytter til at få rigtig god baslyd.......til gene for naboerne.........og det var også resonanser der fik pickuppen til at hoppe på pladerne i gamle dage, hvilket fik mig til at montere pladespilleren direkte på væggen.
Resonanser der vil gå i gulvet kan stoppes ved at anbringe subwooferen på noget fandens tungt, f.eks en haveflise eller en 8-10 mm jernplade som er tilpasset størrelsen på kassen.
| |
| Kommentar Fra : Snedig |
Dato : 04-08-11 21:42 |
|
Som fotowig korrekt anfører, kan placering specielt i hjørner el tæt på væg betyde at bassen boostes uønsket meget. Nu er boxe af den slags normalt uden speciel dybbas information og lyder lidt boomede. Hvis den har to reflexporte, kan sokkeideen være god, idet man så ændrer tuning af den resterende port i nedadgående retning. Det kan hjælpe noget.
Du har fulgt vejledningen mht opstilling og test af anlægget? Til OR kan man på større anlæg selv vælge delefrekvens når der køres Prologic. Ved 5.1 og DTS er delingen allerede klaret digitalt. Men ved afspilning af noget der skal dekodes analogt, altså f. eks Prologic og musik, kan relativt prisbillige dimser godt lyde træls. Iøvrigt må man jo sige de lovede data er imponerende - hele 1000W! På papiret har jeg vist 750, men det spiller til gengæld så højt at tingene falder ned i stuen.
| |
|
Hej Snedig
Citat Du har fulgt vejledningen mht opstilling og test af anlægget? Til OR kan man på større anlæg selv vælge delefrekvens når der køres Prologic. Ved 5.1 og DTS er delingen allerede klaret digitalt. Men ved afspilning af noget der skal dekodes analogt, altså f. eks Prologic og musik, kan relativt prisbillige dimser godt lyde træls. Iøvrigt må man jo sige de lovede data er imponerende - hele 1000W! På papiret har jeg vist 750, men det spiller til gengæld så højt at tingene falder ned i stuen. |
Jo vi har fulgt vejledningen med hensyn til psætning osv. og har foretaget en autokalibrering, og ja det kan spille enormt højt, men et bliver dybdebassen ikke mindre af.
Subwooferen er placeret i venstre foreste hjørne, med refleksporten i retning mod venstre ca. 20 cm fra muren. Åbningen i siden af wooferen (der hvor bashøjtaleren sidder) vender så ind mod den forreste væg (fronten vor TV osv. hænger) i en afstand af ca. 15 cm. Så det burde være bedste placering i følge vejledningen der fulgte med. Det skal siges at vi prøvede med wooferen stående en meter fra hjørnet i begge retninger, men det lød nøjagtig lige så ulden.
| |
| Kommentar Fra : Snedig |
Dato : 05-08-11 09:50 |
|
Jeg må indrømme jeg besidder en voldsom mistro mod den slags apparater, og ikke mindst "auto-kalibrering", med en medfølgende målemikrofon. Problemet er, du kan ikke få noget der tilnærmelsesvis kan betegnes som godt - indenfor mikrofonverdenen - på den pæne side af et par tusind. Bevares, en god sangmikrofon koster fra en tus og opefter, men tålelige instrumentmikrofoner kan nemt rende op i både 20000 og 30000. Derfor kan det undre, at man kan medlevere målemikrofoner, der jo i sagens natur skal være fuldkommen neutrale, til kr ingenting.
Hvis autokalibreringen kun er på lydstyrke går det endda, men opstillingen af målemikrofonen medens man gør det er vigtig.
Hjørneplacering er ved ønske om alt andet end boom-bas uønsket, og vil give ballade i form af refleksioner (hvad i også oplever).
Men iflg datablade skal apparatet indeholde DSP til lydbehandling. Ergo burde der være nogle settings hvor at man formentlig kan vælge mellem nogle presets - det er det man normalt har DSP til. At apparatet er oplyst til samlet 6 x 167 W opfatter jeg som det rene fantasi og stiller mig stærkt tvivlende overfor de effektoplysninger. Andre fabrikanter bruger tre gange så store kabinetter til at producere en tredjedel udgangseffekt. Men oplysninger på dtabladene og manualerne er så ringe så de ikke kan bruges til noget overhovedet. Umiddelbart kan jeg ikke se hoved og hale i det jeg kan finde.
| |
|
læg noget blødt ind i den eller under den det virke cirka ligesom et trommesæt så prøv at gær det
| |
|
Tak for svaret Snedig.
Jeg vælger at lukke spørgsmålet her. Da anlægget står i Rødovre og jeg selv bor i Sønder Jylland, varer det nok lidt inden jeg kommer over, og får afprøvet de forskellige råd, Men tak for alle input.
| |
|
PS. Jeg prøver lige at søge råd hos Samsung og evt. Hi-Fi klubben.
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|