/ Forside/ Interesser / Andre interesser / Politik / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4653
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
Er højreorienterede onde?
Fra : Gopinath
Vist : 1410 gange
41 point
Dato : 03-11-09 16:56

Jeg tænker ofte over hvem det er der stemmer på højre side af midten og hvad der mon drager dem til det?
Kan det være for at skrabe flere penge ind til sig selv, så man kan købe mere skrammel?
Hvad med alle de andre mennesker der ikke har så meget. Skal de ikke have det bedst muligt? Eller skal de bare få fingeren ud, selvom de måske er blevet banket synd og sammen, eller misbrugt af familien eller de evt. har mistet deres børn osv osv eller noget helt andet der gør at de ikke kan overskue hverdagen. Hvad med dem? Bliver der tænkt på dem fra de højreorienterede partier?

Hårdere straffe, i stedet for forebyggelse?

Forbud efter forbud efter forbud. Hvad ender det dog med? Nu må man heller ikke længere stiltiende demonstrere uden at komme ind og sidde i 40 dage. Det kan ikke forklares på 400 linier hvor dårlig en ide det er at indføre den lov. Det er det modsatte af frie dejlige Danmark. Lad os ikke ende som en militærstat..

Dette er ligeså meget en undren. Håber der er en der kan fortælle mig hvorfor de stemmer højreorienteret og samtigt tænker på andre end sig selv eller på andet end penge.

 
 
Kommentar
Fra : refi


Dato : 03-11-09 17:08

Citat
Håber der er en der kan fortælle mig hvorfor de stemmer højreorienteret og samtigt tænker på andre end sig selv eller på andet end penge.


Det vil du alligevel IKKE kunne forstå - med de tanker du giver udtryk for

Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 03-11-09 17:44


Citat
Nu må man heller ikke længere stiltiende demonstrere uden at komme ind og sidde i 40 dage.


Nej,det er godtnok for ringe,hvis man ikke fortsat må brænde andre folks biler af.For mill.af Kr.
Smadre andre folks boliger. Smadre butikker i hele gadens længde.Det gi`r jo dejlig beskæftigelse til renovationen.Og omsætning til forsikringsselskaberne.

Ærlig talt,så sandt så sandt:
Citat
Det vil du alligevel IKKE kunne forstå - med de tanker du giver udtryk for


Utrolig at jeg gider spilde min tid på sådan et indlæg.

Mosebaek.

Kommentar
Fra : pve


Dato : 03-11-09 18:41

Citat
Kan det være for at skrabe flere penge ind til sig selv, så man kan købe mere skrammel?
Hvad med alle de andre mennesker der ikke har så meget. Skal de ikke have det bedst muligt? Eller skal de bare få fingeren ud, selvom de måske er blevet banket synd og sammen, eller misbrugt af familien eller de evt. har mistet deres børn osv osv eller noget helt andet der gør at de ikke kan overskue hverdagen. Hvad med dem? Bliver der tænkt på dem fra de højreorienterede partier?
- meget godt "farvet" er du beslægtet med PeterTheisen ?

Kan man så også vende den om: Hvad får nogen til at stemme til venstre for midten ? Er det fordi de ikke under andre mere end de selv har ? Er det fordi de gerne vil have tingene foræret uden at yde noget ? Skal dem som knokler livet af sig selv for at holde på et arbejde ikke have lov bare at have lidt mere ud af det end dem som er ligeglade ? også taget i betragtning at deres familie er gået i opløsning på grund af meget arbejde - konen skredet med den som ikke gider arbejde ! + når de får stres sygdomme er det vel fair at de bare har lidt ekstra at gøre godt med ??

Det må jo være lige så relevante spørgsmål, omend lige så usaglige !!

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 03-11-09 20:24

Grundlæggende tror jeg det handler om menneskesyn.

Demokrati, som jeg en varm tilhænger af, handler jo om det enkelte menneske stemmer ud fra sine egne interesser, hvad har jeg mest gavn af?

Og, aom bekendt, penge er ikke alt, men det kommer langt forud for hvad der end måtte være nr.2.

Her i dk havde vi et, syntes jeg, fremragende system, hvor der - i hvert fald indtil slutningen af 2001- blev taget rimelige hensyn til dem der havde svært ved at klare sig selv.

Hvis jeg var ligeglad med hvordan de svage havde det, ville USA, eller andre lande der kører efter, "er du guds søn så hjælp dig selv" være mit drømmeland, men med mine holdninger syntes jeg et land skal måles efter,hvordan de svageste har det.

Og med flere skolekammeratter i USA, er jeg ikke et øjebliki tvivl om, at vi er et bedre land for de svage.

Men, verden er ikke sort/hvid, jeg er bekymret for den danske konkurrenceevne, faldet i vores økonomi i forhold til andre lande, og der er jeg bange for, at vores sociale model er et problem.

Kommentar
Fra : smuller54


Dato : 03-11-09 21:16

Citat
Hvis jeg var ligeglad med hvordan de svage havde det, ville USA, eller andre lande der kører efter, "er du guds søn så hjælp dig selv" være mit drømmeland, men med mine holdninger syntes jeg et land skal måles efter,hvordan de svageste har det.


kære vagnr. jeg er meget på linie med det du skriver og hvad du iøvrigt har givet udtryk for her på Kandu..

Men der er ved at ske et skred, i DK. Og jeg tror det er på tide at råbe vagt i gevær.
Det er ikke længere populært, at stå frem og argumentere for- de svageste i vores samfund.Definitionen på de svageste i vores samfund- er rykket.
Hvad mener vi egentligt når vi bruger det udtryk ?. Det er jo ikke den ældre eller den handicappede borger, eller den enlige mor, som vi er uenige om i det danske samfund.
Vi er vel uenige om hvilke grupper der iøvrigt hører til "de svageste" som bør beskyttes eller som samfundet bør tage særlige hensyn til eller gøre noget for- så de ændrer deres status og som kan være med til at de arbejder for og i vores samfund fremfor imod på den destruktiv facon.


Kommentar
Fra : pve


Dato : 03-11-09 21:28

Citat
Men, verden er ikke sort/hvid, jeg er bekymret for den danske konkurrenceevne
- enig med Vagnr, men men mest hvis Socialdemokraterne kommer til magten. De skatteudspil der tidligere er kommet fra denne kant er på ingen måde til gavn for arbejdsgiverne. Skatteudspillet herfra er i en meget udpræget grad præget af jantelov og "hvad kan give mig stemmer nu og her" holdninger uden at se på hvad Danmark som et samfund har bedst af på længere sigt.

Så ja jeg er også svært bekymret for konkurrenceevnen og om vi er i stand til at fastholde så lav en arbejdsløshed som de borgerlige har skaffet hvis oppositionen kommer til. Jeg tror desværre kun det kan gå ned af bakke hvis de kommer til

Kommentar
Fra : hjkofoed


Dato : 04-11-09 00:41

Citat
Jeg tænker ofte




Den er Go Go-pinath.

Hvordan bærer du dig dog ad med det?

Kommentar
Fra : hjkofoed


Dato : 04-11-09 00:45

Sorry, ku' ik' nære mig, er helt enig med de øvrige.

Kommentar
Fra : Gopinath


Dato : 04-11-09 01:22

refi:

Jo det ville jeg sikkert godt, men ikke når du ikke vil fortælle det.
Hvorfor poster du et indlæg uden det fjerneste indhold, når jeg prøver at starte en debat?
Kom med noget sagligt, til debatten. Jeg behøver vel ikke have de samme holdninger som alle andre før jeg må skrive noget herinde?

Hvis du syntes det jeg skriver er forkert, så fortæl mig hvorfor, eller lad være med at skrive noget, hvis du alligevel ikke gider.

Kommentar
Fra : Kbh-N


Dato : 04-11-09 06:31

Næh, højreorienterede, hvis du tænker på konservative, venstre, DF er ikke direkte onde. Mange er flinke mennesker, som bare tænker sådan som de gør. Kender nogle, som er meget sociale - giver af deres overskud til hjælpeorganisationer m.m
Og nogle kan da godt være onde og egoistiske, ja.

Nazister, Fascister, Revisionister er onde, vil jeg sige.

Nogle venstre-orienterede kan også være "onde", jeg er selv på venstrefløjen, men er bestemt ikke enig i alt, og nogle af mine bekendte har en helt andre venstre-orienteret holdning end min.

Faktisk kan man godt samarbejde i add-hock grupper om miljø eller lignende.

Højre-orienterede+venstreorienterede+dem i midten.

Når det er sagt, håber jeg snart på et regeringsskift + at Danmark trækker sine tropper ud af Afganistan, hvor vi aldrig skulle have været. Det samme med Irak.

Danmark er kommet på verdenskortet på en negativ måde de sidste 8 år.

Kunne bedre lide, da vi kun gjorde humanitære opgaver, og ikke militære.

24-års reglen er udemokratisk.

ØV !







Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 04-11-09 09:11

Egentlig ikke en kommentar til spørgsmålet (men alligevel) med den nyhed, at talsmændene for såvel danske soldater som do. officerer nu tvivler på Afghanistan-krigen og vil ud

http://www.berlingske.dk/krigen/soldater-tror-ikke-paa-afghanistan-mission

Accepteret svar
Fra : ampere

Modtaget 41 point
Dato : 04-11-09 10:06

Jeg stemer på højresiden og er ikke spor ond. Jeg har ikke behov for de store materielle ting - og slet ikke til fremvisning/blær. Jeg onder at andre oplever succes - succes i kroner såvel som de bløde succeser.

Jeg stemmer højreorienteret fordi jeg mener at der er 'dem' der forvalter skatteydernes penge bedst. Jeg betragter Danmark som en familie - en familie der består at ydere og modtagere. Forældrerne har en given indtægt til rådighed som skal/kan anvendes til forskellige formål. I familien er det forældrene der prioriterer og betaler for ønskerne. Ønskerne kan deles op i de oplagte behov der skal dækkes fx mad, tag over hovedet, tøj mv. Indenfor de oplagte behov kan der igen være forskellige grader af om hvad der skal dækkes. Maden behøver fx ikke indtages i form af fast food, restaurant mv. Tøjet behøver ikke være mærketøj, men skal først og fremmest dække behovet for TØJ. Og så fremdeles. Der er en grund til at det er forældrene der prioriterer og betaler fremfor børnene. Forældrene lærer at agere indenfor et budget og ved at de ikke bare kan gå til arbejdsgiveren og sige at de skal have mere i løn fordi der skal købes en wii, crosser eller andet. Forældrene må finde penge fx. ved at arbejde mere eller øge sine kvalifikationer.

I kan nok tænke scenariet igennem hvis det er børnene der bestemmer uden at skulle yde noget.

Nå men jeg er generelt af den opfattelse at Danmark skal have et sikkerhedsnet, men sikkerhedsnettet må ikke misbruges. Ja de ældre skal have hjemmehjælp i det omfang der er behov og der skal være madudbringnng til en fair pris (77 kr er ikke fair). Men sikkerhedsnettet skal ikke bruges til folk der er arbejdssky og misbruger nettet. Et eksempel fra det virkelige liv er en kvinder (eller stort barn på ca 30) som kun arbejder 3 måneder ad gangen fordi hun så er berettiget til kontanthjælp igen....dette har foregået i nu 10 år og ingen af arbejdsgiverne har været glade for hende, måske fordi at hun i de 3 måneder hun er på arbejdsmarkedet kan melde sig syg... Til hverdag ser hun ikke sine børn og har afgivet forældremyndigheden på den ene, men ikke den anden - hvorfor - jo, fordi når hun ikke har kæreste på, har hun brug for en lejlighed. Sidste gang beholdte hun sit ene barn 3 måneder for at kunne få en lejlighed af kommunen. Barnet blev simpelthen ikke leveret tilbage til faren, selvom det er der barnet bor og går i skole til daglig. Dette er et eksempel på at sikkerhedsnettet misbruges og for at kunne forsvare det overfor skatteyderne må der strammes op. Opstramningerne har til dato ikke ramt pågældende men sikkert mange andre som individuelt vurderet skulle have hjælp - det er bare et eksempel ud af mange!

Jeg er tilhænger af at man er ansvarlig for sig selv og sine børn. Man har pligt til at yde noget til fællesskabet, men man er også forppligtet til selv at forsøge at gardere sig fx. melde sig ind i en A-kasse. Jeg betaler GERNE min skat hvilket mindst dækker den kontanthjælp ovennævnte person bruger/modtager hvert år. Jeg betaler også GERNE afgiften på sodavand og slik - jeg fravælger bevidst kiosker hvor varerne helt oplagt ikke er lovlige. Jeg betaler gerne HVIDT til håndværkere. Alle disse afgifter anvendes til fællesskabet, og hvis man ikke vil betale til fællesskabet så har man ikke fortjent at være med i det.

Jeg er IKKE tilhænger af missundelsesskat - jeg er tilfreds med det skattesystem vi har i dag både 2009 og 2010. Jeg mener ikke at folk skal straffes fordi de tjener mere end gennemsnittet - vi er afhængige af at det ikke er alle der er lønmodtagere (nogle skal skabe arbejdspladser), vi skal derfor motivere iværksættere (og straffe selskabsryttere).

Jeg har selv valgt at tage en uddannelse udfra hvilke jobs jeg kunne tænke mig at arbejde med - og ja der har måtte nogle fravalg til. Andre har valgt et arbejde hvor de udfører et arbejde i 37 timer om ugen og når de har fri, ja så har de fri. Retfærdiggør det så at 'højtlønnede' skal beskattes hårdere?

Opsummeret: jeg er højreorienteret fordi jeg mener at de er bedst til at prioritere og forvalte pengene - det er ikke en kunst at stille krav side op og side ned, men at kunne prioritere, vælge og finde en forsvarlig finansiering. Skrækscenariet er Københavns Kommune hvor der sidder venstrefløjspolitikkere og som simpelthen ikke kan styre økonomien - det er 'Luksusfælden' i kommuneregi.

Mvh. ampere

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 04-11-09 10:38

Jeg syntes der er masser af volt i amperes indlæg, så mange watt i alt


Det ligger meget tæt på den gamle socialdemokratiske sætning, "Gør din pligt og kræv din ret", netop i den rækkefølge.

Sikkerhedsnettet skjal være der, men må ikke blive til en hængekøje, så langt hen af vejen er der ikke den store foirskel i holdningerne,

At jeg så mener, at de sidste 8 år med Fogh/Løkke har været en ulykke, hvor vi er faldet bagud økonomisk og konkurrencemæssigt (økonomisk fra 6. pladsen til 12 pladsen blandt de 30 OECD-lande, faldet relativt set i andelen med højere uddannelse, så SydKorea nu har overhalet os), mistet indbyrdes solidaritet og ikke mindst international prestige, netop viser, at de borgerlige ikke er de bedste til at forvalte vores samfund, er en anden sag


Kommentar
Fra : ampere


Dato : 04-11-09 11:09

Ja vi har alle pligt til at bidrage til fællesskabet indenfor rimelighedens grænser. Og JA vi kan også måle velfærden på hvordan de svageste i landet har det - så er spørgsmålet bare hvordan vi definerer de svageste. I min verden er en svag en person som uønsket er kommet i en kedelig situation - det kan være en arbejdsskade der bevirker at man ikke længere kan være på arbejdsmarkedet, eller en ældre person hvor helbredet gør at han/hun har brug for hjælp. Dem som jeg ikke betragter som svag er folk der VÆLGER at blive kasseassistenter/lavtlønnede og bliver i det arbejde resten af deres liv - de har selv foretaget et aktivt valg (ved godt at der er undtagelser). Skal lige fremhæve at det IKKE skal læses som en nedgørelse af kasseassistenter.

Jeg synes også det er godt at børnefamilier får et tilskud (har ikke selv børn, men betaler gerne til ordningen), men folke der VÆLGER at få 11 børn og er kontanthjælpsmodtagere, ja de er ikke svage - de har bare valgt at prioritere anderledes - i øvrigt på andres bekostning da den sociale hjælp så skal tages fra andre.

Danmark er efterhånden blevet et land hvor man tror man kan kræve at få andre folks hårdt tjente penge - selv hjemløse siger BE OM. Vi glemmer at det at være født i Danmark i sig selv gør at vi har vundet i LOTTO - nu er det bare hvad vi gør med denne gevinst....Jeg er glad for at bo i Danmark hvor selv de aller svageste er langt bedre stillet end arbejderklassen i Kina.



Kommentar
Fra : No1Here


Dato : 04-11-09 12:04

Citat
Jeg tænker ofte over hvem det er der stemmer på højre side af midten og hvad der mon drager dem til det?
Kan det være for at skrabe flere penge ind til sig selv, så man kan købe mere skrammel?
Hvad med alle de andre mennesker der ikke har så meget. Skal de ikke have det bedst muligt?


Du har sgu da sovet i timen, og aner åbenbart ikke hvad du taler om.

Det danske velfærdssamfund er kendetegnet ved en betydelig økonomisk omfordeling. Sammenlignet med andre lande har det danske samfund en høj grad af økonomisk lighed.

Den økonomiske omfordeling sker gennem skattesystemet, der bygger på princippet, at de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder. Det danske velfærdssamfunds MANGE serviceydelser er med til at sikre, at alle har mulighed for at deltage i samfundslivet. Kontantydelserne gives først og fremmest til de svage grupper i samfundet efter behov, hvilket er med til at mindske forskellene mellem borgernes indkomster.

Dit indlæg hørmer af misundelse, og drejer sig ikke en dyt om, at du bekymret for de svage i samfundet. Dit største problem er, at din misundelse til andre med en højere indkomst end din er ved at æde dig op indefra.

Godkendelse af svar
Fra : Gopinath


Dato : 04-11-09 23:34

Glimrende indlæg.

Kommentar
Fra : bilbjørnen


Dato : 05-11-09 04:22

Citat
Glimrende indlæg


Jo da ...

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177556
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408861
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste