/ Forside/ Interesser / Fritid / Madlavning / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Gås og flæskesteg til Jul
Fra : jesper.s
Vist : 6645 gange
100 point
Dato : 13-11-08 07:49

Hej.

Jeh ved godt jeg er i god tid, men hellere være forberedt. Jeg skal have 12 personer til Juleaften, og vil gerne lave gås- og flæskesteg. Mit problem er nu hvordan jeg skel få lavet begge dele, når jeg kun har en alm. ovn (i komfur). Jeg tænker på at gåsen jo må fylde det hele, så hvordan gør jeg med stegen? Nej, jeg har ikke en nabo der kan hjælpe, men håber i kan hjælpe.

På forhånd Tak!



 
 
Kommentar
Fra : Sanne09


Dato : 13-11-08 08:09

Du kan stege gåsen dagen før og lune den (udskåret) juleaften, når stegen er stegt.

mvh Sanne09


Kommentar
Fra : HelleBirgitte


Dato : 13-11-08 08:09

Hej

Du kan stege gåsen i forvejen, og lune den inden den serveres. Flæskestegen steger du bare, så den er færdig til spise tid. Sådan har jeg gjort i mange år

Her kan du se fremgangsmåden


Stegning i forvejen af and, gås eller kalkun
Hvis du synes, det er helt håbløst at stege and, gås eller kalkun lige op til julemiddagen, kan du i stedet stege den helt færdig om formiddagen. Parter fjerkræet, og læg den i et ovnfast fad. Den skal så tildækkes og opbevares i køleskabet. Varm fjerkræet godt igennem i ovnen, inden den serveres. Den bliver ikke helt så sprød som en nystegt, men tager den værste stress. Saucen kan også laves helt færdig og opbevares i køleskabet. Den skal gennemvarmes inden servering.
http://www.hendesverden.dk/madopskrifter/gasesteg/





Kommentar
Fra : Thomas.Haugaard


Dato : 13-11-08 08:40

Steg flæskestegen i en kuglegrill, den bliver faktisk rigtig god.

Kommentar
Fra : dova


Dato : 13-11-08 08:50

Det skal altså være en meget stor gås hvis der skal være nok til 12 personer

Men som HelleBirgitte skriver, steg det i flere omgange før tiden og varm op eftehånden som det skal serveres.

Accepteret svar
Fra : vil.du

Modtaget 100 point
Dato : 13-11-08 11:20

Hej Jesper.s.

Jeg var i samme dilemma sidste år og fik så den gode ide som andre osse skriver om her, til dig - nemlig at stege, idette tilfælde ænderne, dagen før. Det var min datters svigermor som fortalte om metoden og jeg indrømmer blankt at jeg VIRKELIG tvivlede på om 'Moars Andesteg' ville blive forvandlet til en gang 'opvarmet bras'...
Nej! Det blev simpelthen perfekt! Jeg stegte ænderne dagen før, havde tid til at gå og småkæle for dem og tog mig endda tid til at langtidsstege dem. Da ænderne var færdige og afkølede (nemlig:INGEN skoldede fingre!) parterede jeg dem i fine stykker og satte det hele i køleskabet.
Undervejs i stegningen havde jeg selvfølgelig hældt fedt fra bradepanden, dette andefedt gemte jeg i en skål i køleskabet til næste dag, juleaftensdag.
På selve dagen tog jeg andestykkerne og placerede dem i en bradepande og så penslede jeg omhyggeligt hvert stykke med andefedt. Jeg dryssede en smule frisk salt over og så kom hele molevitten i ovnen i ca. ½ time ved 200 grader, undervejs penslede jeg dem en enkelt gang mere med fedtet. Tiden, andestykkerne skulle stå i ovnen, passede næsten med den tid flæskestegen skulle stå og hvile, efter stegningen, før udskæringen.

Jeg var, mildt sagt, MEGET spændt på resultatet! Alene dét at være spændt på resultatet af en julemiddag, var næsten skræmmende for mig - jamen der skal dælme slet ikke være tvivl, sådan noget skal bare være perfekt Familien var faktisk dybt forargede - at tillade sig at 'eksperimentere' med noget så helligt som en julemiddag...hmmm men, osse de, måtte kapitulere og indrømme deres begejstring og så det tæller altså osse at 'kokken' er mindre stresset og ikke går rundt med en andengrads forbrænding i juledagene
Det eneste negative var, at jeg ikke havde brugt metoden før. Jeg har stået for juleaften hele mit voksenliv og har hvert år været stresset, har brændt mig, er blevet fedtet ind osv. osv.
Aldrig mere - jeg bruger denne metode for eftertiden.

Derfor - gør som de andre siger og steg din gås dagen før

Rigtig god jul!

Venlig hilsen Dorthe



Kommentar
Fra : vil.du


Dato : 13-11-08 11:26

Lige en tilføjelse - jeg ser nu at der foreslås at du steger gåsen om formiddagen, juleaftensdag. Jeg vil blot sige at det altså ikke er nødvendigt at stege den samme dag, ved at stege dagen før, får du formiddagen 'fri' til andre 'småsysler' som sikkert skal foretages....når man skal have 12 til middag juleaften

Hmm..for at undgå misforståelser... ordet 'småsysler' er ment ironisk og betyder ikke at jeg tror du sætter dig ned og løser krydsord, juleaftens formiddag, jeg kan sagtens forestille mig de 'småsysler' der er, på sådan en dag

Mere god jul til dig og dine

Mvh Dorthe

Kommentar
Fra : m13ark


Dato : 13-11-08 21:31

du kan rolig bruge vil.du s metode, Det er en rigtig god måde, at fordele arbejdet og undgå stress. Jeg har brugt metoden i 20 år, og anden bliver faktisk meget bedre en på traditionel måde. Prøv også at bruge æblemost i bradepanden, istedet for vand. Det tager den fede smag af skyen.
Jeg bruger evt overskydende skind, til at dække skæreflader på mindre stykker.

Godkendelse af svar
Fra : jesper.s


Dato : 15-11-08 09:13

Tak for svaret vil.du. Efter det du har skrevet, kan jeg se frem til en Jul uden stress når jeg skal lave maden.

Glædelig Jul til alle.



Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste