/ Forside/ Interesser / Hus og have / Hus og have / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
Erfaring - tagrensning
Fra : thulin
Vist : 2532 gange
100 point
Dato : 19-08-08 11:55

Vil høre om der er nogle i dette forum, som har erfaring med rensning og maling af eternittag ?

Har fået et tilbud hjem på godt 28.500,- kr for rensning og maling af mit eternittag. Der er 2X 90 plader på et 45grader tag.

Synes bare prisen er lidt høj, forventer tag firmaet at man vil have slået 10-15% af prisen ??
Jeg synes deres tilbud lyder mere realistisk hvis man tag min.15% af.

Andre som har erfaring ?

Eller kan anbefale et godt firma

 
 
Accepteret svar
Fra : stig54

Modtaget 60 point
Dato : 19-08-08 12:03

Hvis det er et af de fima der er tilknyttet garanti ordningen og giver 7 eller 10 års garanti så synes jeg ikke prisen er høj.
Der er firmaer der renser med lavere tryk end 200 bar og så kommer de ikke helt i bund.
Går selvfølgelig ud fra at de opsauger og filtrer vandet og aflever asbestresterne på en godkendt plads.

Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 19-08-08 12:03

Jeg har selv renset og malet. = 6.500
grundplan 163 kv mtr - 30 gr. - bølge B5

Naboerne har fået renset / algestop / malet 2 gange. 16.000 incl moms.

Grundplan 100 kv mtr 30 gr. hældning bølge B5.

Jeg har hørt at det er dyrere når det er 45 gr. da de så ikke kan vandre rundt på taget uden ekstra sikkerhed.

Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 19-08-08 12:15

Det var nogenlunde det beløb, jeg gav for nedtagning af tagtegl, opretning af træværk, levering og pålægning af ståltrapezplader på en lille lade (8*12 meter).
Sagt med andre ord: Når du kan få et helt nyt tag for samme pris, så er det eddermame for meget!
mvh
pbp

Kommentar
Fra : thulin


Dato : 19-08-08 12:17

Firmaet yder 5års garanti, MEN.... kun hvis de i perioden laver 3 algebehandlinger a 1200,- kr. SÅ jeg er ikke klar over hvor godt deres tilbud er.

Firmaet er certificeret osv. til at samle asbest op. (Tror slet ikke selv man må rense den slags tage - ud over med algerens og en have slange)

Selvfølgelig koster det mere når taget har en stor hældning.



Kommentar
Fra : thulin


Dato : 19-08-08 12:21

--> pbp, et nyt tag på mit hus med undertag, nye lægter osv osv vil komme op i over 100.000 kr.

Var lige inde og regne på hvad nye tagplader koster, og de beløber sig til 35.000, så kommer rygningsten, undertag, lægter, timeløn..

Men generelt vil jeg bare høre om der er nogen derude som har erfaring på priser, og evt. firmaer.



Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 19-08-08 13:03

Mekanisk rensning er tilladt.
Hvis man bruger en 100 bars højtryksrenser og monterer en terrasserenser kommer der mindre sidesprøjt end når de professionelle gør det.
Afløbet foregår gennem filterposer og deponeres på containerpladsen som de andre gør i speciel container til formålet.
Så det kan man da godt med god samvittighed hvis det skulle være.


Kommentar
Fra : thulin


Dato : 19-08-08 13:20

--> Eyvind, tak for infoen, altid rart at vide at man kan hvis det skulle være

Men jeg har valgt at jeg ikke selv "gider" bøvle med det .

Kommentar
Fra : Thomas.Haugaard


Dato : 19-08-08 14:50

@pbp_et Hvis du kan få lagt nyt tag på mit etplanshus med et grundareal på 140 for 28.500 så er jeg villig til at betale 20 000 oveni som du efter behag kan gøre med hvad du vil med eller uden regning!!!!

Afrensning og maling af eternit tage er en jungle. Jeg har personligt ikke set noget der har holdt ordentligt i mere end 3 år og så er det sku for dyrt og jeg har set flere steder hvor det året efter bare var blevet værre.

Efter min mening skal man hvis ens eternit tag er ved at være slidt ned enten få lagt stål henover eller investere i et helt nyt tag. Det andet bliver dyrere og dårligere i længden.

Kommentar
Fra : Oldboston


Dato : 19-08-08 15:02

Der er en del firmaer, der tilbyder rensning samt påsmøring med algemiddel og efterfølgende maling. Nogle af dem annoncerer i dagspressen og det er mit indtryk, at der er stor forskel på priserne. Min erfaring er fra Østjylland for nogle år siden, hvor et lille firma, der kalder sig AH Tagrens, kan anbefales. Det er meget lille, jeg tror kun, der er indehaveren selv, som hedder Frode. Adressen er Industrivej 8, 8620 Kjellerup. Tlf. 86 88 35 33.
Prisen afhænger af, om der kun er brug for rensning mod alger, eller du også har brug fr at få malet. Den helt store tur er med højtryksspuling, efter følgende rensning med algemiddel, og påfølgende maling. AH Tagrens giver så vidt jeg husker 10 års garanti for malingens holdbarhed.
Hvis du kun skal have sprøjtet algerens på er det en lille udgift - og undertiden er det nok. Den store tur koster måske omkring det beløb, Eyvind nævner i sit svar. (Jeg husker et noget mindre beløb, men det er også nogle år siden). Men det tilbud, du har fået, thulin, lyder umiddelbart meget dyrt. Måske bor du i Hørsholm eller Lyngby, - og så er det måske prisniveauet der. Men måske kan du så finde et firma i Sydsjælland eller Vestsjællland, der kører i Hovedtadsområdet en gang i mellem.

Et råd: Når du har kontakt med et firma, så bed om navn og telefon på en eller to kunder, som har benyttet dem, og ring og spørg dem. Jeg synes, jeg har oplevet så mange letbenede firmaer, der tjente penge på hurtigt arbejde og eftelod sig stribevis af utilfredse kunder, så hvis du kan få lov til at snakke med et par af deres kunder, og helst køre ud og se, hvordan arbejdet ser ud, så er du godt tjent med det.

Tjek, om der er problemer med asbest i taget. Hvis det er et tag fra den "kriminelle" periode, hvor man fyldte eternit med asbest, så er det dybt problematisk at sætte højtryksspulingen igang. Udover at det er forbudt, risikerer du liv og helbred hvis asbestpartikler i millionvis flyver omkring og ind i dit hus. Du kan nok undersøge på nettet, hvilke "årgange" eternit, der er tale om. Hvis det er relevant for dig, så er det bedst at lade eternit fra den periode blive liggende uden at pille i overfladen. Men tagmanden ved også, hvordan det skal gribes an.

Held og lykke med arbejdet.


Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 19-08-08 15:44

Der er 4 huse her på vejen som har fået renset og malet tag.
1 hus sidste år (15.000)
3 huse i år på een gang af samme firma, dog ikke det firma som lavede det første. (16.000/stk.)
Alle huse har 30 gr. tage

Ingen af husene har klaget over noget og jeg har gået hjemme og kigget på - det ser proff ud.

Holdbarheden kan der ikke udtales om endnu.

Det er foretaget i Ballerup/Måløv området


Kommentar
Fra : thulin


Dato : 19-08-08 17:05

Bor i midtjylland.
Mit tag er meget stejlt, og med en del alger på, så det er den store tur mit tag skal have.

Nu har vi bestilt et tilbud hjem på min nabo´s tag, som er 30 grader og blev malet for 8år siden, så lad mig se hvad prisforskellen er ?

Mit tag er nok ikke det nemmeste, da det er så stort og stejlt

Kommentar
Fra : stig54


Dato : 19-08-08 22:39

De proffe er såmænd ligeglade med hvor stejlt taget e. Min genbo har lige fået malet sit tag 45 geader og med 10 års garanti. De gik med gummistøvlerog både ensede og malede. Et hotel i nærheden godt nok kun med 30 graders hældning fik nymalet tag på tre dage uden stilladser. De må godt nok være klæbrige de gummistøvler de går i


Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 20-08-08 10:05

Det skal lige bemærkes, at min lade ligger i Småland, og det var den lokale blikkenslager, der lavede det. Og prisen var inklusive plader, nye strøer, opretning med videre. Men han tar ikke mod nye ordrer for tiden; jeg bestilte ham lige efter orkanen Gudrun for 2½ eller 3½ år siden, og han har arbejdet på overtid siden dengang. Mit stuehus skal have samme omgang, men denne gang lægger jeg selv på.
mvh
pbp

Kommentar
Fra : thulin


Dato : 22-10-08 13:44

Har endelig fundet et firma og accepteret deres tilbud.

Så et stejlt tag bestående af 180 plader koster 25.000,- inkl moms 5 års garanti.
Samtidig får min nabo ordnet hans tag, det koster 12.500,- under 45grader tag og 2/3 størrelset af mit.

Godkendelse af svar
Fra : thulin


Dato : 22-10-08 13:45

.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408847
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste