der siges at man gætte sig frem til en problemformulerin til en ukendt tekst... Men det passer da vel ikke helt? hvad siger I? -Er jeg den eneste der umiddelbart ikke kan gennemskue hvad problemformuleringen (en problemformulering indeholder følgende; redegørelse, analyse og diskuterer) er til den nedstående tekst?
"I kultursamfund, hvor mad har været en mangelvare, og hvor kun de velhavende havde mulighed for at spise sig mætte, var kropsidealet derfor velnærede mennesker med bløde former. I dag er det dyrt at spise sig mæt i sund og slankende kost, som magert kød, fisk og grønsager, og det er derfor ikke muligt for enhver. Fedme og overvægt er i vores kultur blevet et tegn på lavere socialstatus, for det er kun de velhavende der har råd til at spise sundt og holde sig slank og i form.
Altid har der været fokus på, hvordan kroppen ser ud. Lige fra middelalderen har kunstnere udtrykt deres opfattelse af kroppen gennem kunst eller skulpturer. Et glimrende eksempel herpå er "Venus fra Willendorf". En figur fra ca. 21000 år før vor tidsregning. Dengang var kropsidealet, særligt for kvinder, at man havde svulmende former der symboliserede frugtbarhed, og at man var velhavende.
I 1880`erne var det ideelt at være snøret ind, så man stadig havde bløde former men med en smal talje. Korsettet var populært helt op til starten af 1900- tallet, og havde til formål at stramme taljen ind, fremhæve barmen og hoften. Ofte kunne en kvinde i et korset være i en kjole, der var op til flere størrelser mindre end hendes oprindelige mål. En almindelig korset talje målte ca. 47 cm.
I 1902 skabte den franske korsetmager, Inez Gache-Sarrautes, et nyt korset, der dannede det nye kropsideal. Det havde til formål at danne en S- form, hvor barmen blev skubbet frem, maven flad og hoftepartiet tilbage. Mange var imod denne ændring af kroppen, men de fleste kvinde ignorerede dette. Faktisk kan man kalde korsettet for datidens plastikoperationer. Der blev ikke udført nogle indgreb på kroppen blot en midlertidig ændring af kroppen.
Fra ca. 1910 blev igen et nyt kvindeideal formet. Nu skulle hverken barmen, taljen eller hofterne være markeret. Dette ideal blev ikke dannet fra den ene dag til den anden, men flere forskellige faktorer spillede ind. Modeskaberen, Paul Poiret, gjorde kvindekroppen fri fra indsnørede korset. Han blev inspireret af en ballet, hvor kvinderne havde en stor bevægelsesfrihed. Nu blev moden en rund og blød barm, smalle hofter og let markeret talje. Idealet var altså en velproportioneret slank, ungdommelig og bevægelig krop.
20’ernes kvindeideal var en fladbrystet smalhoftet drengepige. Grunden til dette var de foregående krigsår, hvor kvinderne havde arbejdet som mænd, og nu ville de derfor alle ligne dem. Den drengede og kropslige omformning var et udtryk for frigørelse. Allerede i 30’erne ændrede det kvindelige kropsideal sig igen. Nu skulle man igen være feminin, yndefuld og slank og ikke have en særlig sensuel krop, der kunne give anledning til erotiske anledninger.
Efter 2. Verdenskrig, omkring 1947, skabte Christian Dior en feminin mode, der dannede endnu et nyt kropsideal, timeglasfiguren, med smal talje og brystet løftet og fremhævet.
Fra 50`erne til 60`erne ændrede kvindeidealet fra en slank og ungdommelig kvinde til et meget ungt ideal, en spinkel lillepige-agtig type uden kvindelige kendetegn. De unge kvinder ville gøre oprør mod kønsdiskrimineringen, og derfor blev idealet dannet, som en slags frigørelse fra den traditionelle kvinderolle.
I slutningen af 70`erne vendte moden og idealet igen. Nu skulle kvinderne selv forme deres krop ved hjælp af motion, man skulle være ungdommelig, smidig, slank (men ikke tynd) og veltrænet. Faktisk fortsatte dette kvindeideal til langt op i 90`erne, og minder meget om nutidens.
Mændenes ideal har næsten til alle tider været en maskulin krop, der har skulle udstråle selvsikkerhed og være brugbar til hårdt arbejde. I 1960’erne, den såkaldte hippietid, var det dog populært at være tynd og ranglet. Man begyndte nu at sætte stor fokus på sammenhold og ligestilling og gå ind for fred. Grundet dette dannedes moden med det lange hår og den nøgne og naturlige krop, der var inspireret af indianerne. De ville være modsætninger til de karseklippede, autoritetstro og veltrænede maskuline soldater.
Det har næsten altid været mændene, der har været de stærke og magtfulde, men i de senere år har kvinderne fået mere kontrol. Dette kan afspejles i, hvordan kvindernes kropsideal har ændret sig fra den feminine og usikre kvinde til den mere selvstændige og veltrænede. I dag skal mændene stadig gerne have en maskulin krop, dog mere veltrænet end nogensinde, med store muskler i både ben, mave og arme.
Gennem de sidste 20 år er mandens krop blevet en slags sexobjekt. På den måde er der også blevet mere ligestilling mellem kønnene med hensyn til for eksempel fremstilling i reklamerne..."
|