Mobiltelefonen er nok den bedste løsning, når du vil have fortrolige samtaler. Her vil der være forskellige abonnementer, hvor du skal vælge det der passer bedst.
Som gammel walkie-talkie mand, vil jeg nok vælge et par gode håndholdte, gerne nogle af dem der kan køre AM (amplitude modulation) og helst med løse krystaller. Så vil der være forskellige snedige muligheder for at have frekvensen for sig selv.
Jeg ved godt at de fleste WT'er i dag, bruger FM. Men de har den ulempe, at der er frekvenssus på kanalen, når der ikke er aktivitet, det kan man dog squelse ud, men det kræver så et signal af en vis styrke for at åbne for squelsen. Her er AM langt mere behageligt, og man kan endda høre selv svage signaler i baggrundsstøjen.
Sådanne håndholdte vil nemt kunne række 3 til 5 km, under normale gode forhold.