Syntes lige du skal ha´ teksten, den er så god
Danmarkssang
Poul Henningsen
Nu er vi på toppen. Se ud over landet.
Markerne modnes og roerne gror.
Der køres i hus i det bondeland Danmark,
som årstid og vejrlig går hen over.
Her tordnede bisper, og bonden red træhest.
Fattigmand slæbte det tungeste læs.
Der var ikke bare et smilende Danmark,
århundreders vilkår gik hen over.
Se møllen som maler for vinden fra havet.
Markernes fold blir det daglige brød.
Snart hviler en fyraftens fred over Danmark,
som tusmørkets vifte går hen over.
Der skramles med gryder og lamperne tændes,
så tier til sidst selv den knagende seng.
Med rolige åndedræt sover et Danmark,
som måne og stjerner går hen over.