---

Hej Alle,

Er der nogen der kort ved hjælp af stikord kan remse følgende op :)

Hvad er fordelene ved stram finanspolitik?
Hvad er ulemperne ved stram finanspolitik?
Hvad er fordelene ved lempelig finanspolitik?
Hvad er ulemperne ved stram finanaspolitik?

Mvh.

---

Der er vel bare et par stikord.

At man bor i DK og er glad for det

---

Ved en stram finanspolitik bliver der ikke brugt så mange penge. Så statens udgifter holdes i ro.

Fordelen kan være at det medvirker uændrede skatter og ingen inflation.

Ulempen er at det også kan medvirke til at fjerne dynamikken i samfundet at der ikke bliver flere arbejdspladser og på længere sigt vil BNP begynde at falde ( alt dette uden at der tages forbehold for konjukturene i udlandet)

Fordesen ved en lempelig finanspolitik er at staten bruger flere penge og der derfor kommer flere i arbejde og igen flere der betaler skat.

Ulempen at det på sigt fører til lønpres, arbejdskraft mangel og inflation

---

Et lille tillæg til Thomas.Haugaard,
Ved en rigtig stram finanspolitik opkræver staten flere penge end den bruger.
Det begyndte under kartoffelkuren (borgerlig regering) i firserne, hvor det var nødvendigt, fordi staten i næsten 30 år havde haft et overforbrug, så STATSGÆLDEN var enorm (husker ikke tallet), og vi samtidig betalingsballanceunderskud og udlandsgæld.
Finanspolitikken lempedes lidt, men var stadig stram, og dette videreførtes i nogen grad af Nyrup, og modsat af hvad mange tror har vi stadig, en stram finanspolitik, fordi STATSGÆLDEN endnu ikke er væk, mens vi i dag har BETALINGSBALLANCEOVERSKUD og ingen UDLANDSGÆLD.

---

Hej. Jeg kunne godt tænke mig at præcisere besvarelsen lidt:

Hvad er fordelene ved stram finanspolitik?
En stram finanspolitik går ud på at begrænse pengemængden i samfundet og dermed begrænse samfundets købemuligheder. Dette kan være et ønske ved en høj økonomisk aktivitet med stor efterspørgsel efter varer. Stor efterspørgsel kan risikere at øge priserne ekstra meget og derfor resultere i inflation. Det er den såkaldte "overophedning" af en økonomi. En stram finanspolitik kan således begrænse efterspørgslen efter varer og sænke prisniveauet og inflationen.
En stram finanspolitik kan praktiseres ad flere veje: lavere rente, øgede skatter og afgifter, lavere offentlige investeringer og generelt lavere offentlige udgifter.
Kort og godt er en stram finanspolitik et redskab til stabil prisudvikling (inflation) og at undgå, at høje produktionspriser gør det sværere at sælge varer i udlandet - altså bedre konkurrenceevne.

Hvad er ulemperne ved stram finanspolitik?
Ulemperne er som nævnt mindre beskæftigelse, derpå lavere skatte- og afgiftsindtægter i statskassen og igen derpå øgede udgifter til overførselsindkomster. Staten vil få vanskeligheder med at finansiere deres udgifter.

Hvad er fordelene ved lempelig finanspolitik?
Det er modsat den stramme finanspolitik og praktiseres ved eksempelvis lavere rente, øgede offentlige investeringer, lavere skatter og afgifter... altså således, at samfundet får et større økonomisk råderum til forbrug.

Hvad er ulemperne ved stram finanspolitik?
Ja, her bider det hele sig selv i halen ovenfor... Ulemperne er øget lønpres, øgede produktionsomkostninger, højere priser/øget inflation, dårligere konkurrenceevne overfor udlandet o.s.v...

Nationaløkonomi er svært at beskrive i korte vendinger, idet der er tale om et meget komplekst puslespil, hvor en given tilstand kan opnås på mange måder... men ovenstående var et forsøg på en enkel forklaring.

---

... og lige en kommentar til hjkofoed:

Ved en stram finanspolitik behøver staten ikke at opkræve flere penge end staten budgetterer med! Pointen er blot at absorbere tilstrækkeligt med likviditet i samfundet til, at stabilisere økonomien.
Det er en - efter min mening - forkert antagelse, at vi stadigvæk har en stram finanspolitik FORDI vi endnu har en statsgæld at afdrage på. Vi har en finanspolitik, hvor der bliver holdt et vågent øje med, hvad retning samfundsøkonomien bevæger sig i. Om den er stram eller lempelig, kan diskuteres i det uendeligt. Uagtet vores (bemærk: VORES gæld... ikke Statens!!! VI er staten. Vi har blot valgt nogle politikere til at have ansvaret for det hele!) statsgæld, så vær sikker på, at hvis den danske økonomi går i stå, så vil der være stor villighed til at lempe finanspolitikken, så der kommer gang i efterspørgslen igen! Det er ikke afgørende, om vi har noget gæld. Afgørende er, at vi har råd til at have gælden, og det har vi, men bedst er det jo altid at være gældsfri, idet det øget handlingsmulighederne i fremtiden.
Og til sidst: Om en finanspolitik er lempelig eller stram kan aldrig defineres. Man kan dog med sikkerhed altid sige, om den i forhold til det aktuelle BLIVER mere lempelig eller stram.

---

1. LAV rente øger forbrugsmuligheden og hører derfor til lempelig finanspolitik.
2. Offentlig gæld (der opstår, når det offenlige udbetaler mere, end der inddrives i skatter og afgifter) må nationaløkonomisk ikke blandes med privat/virksomhedsgæld.
3. Udlandsgælden er summen af offentlig gæld og privat gæld minus summen af offentlig opsparing og privat opsparing (herunder f.eks. obligationsformuer)

---

Ad 1. Ups ja.... det var en tanketorsk med renten! Beklager!!!!
Ad 2. Når jeg skrev "vores gæld" mente jeg ikke privat gæld, som vi stifter i realkredit, banker m.v.... Det var blot en kontrast til, at "Staten" ofte bliver omtalt som en enhed for sig, som kan leve sit eget liv. Vi skal ikke glemme, at borgerne i et land udgør hele samfundsøkonomien og dermed også er fundamentet i "Staten". "Staten" er jo en stor omfordelingsforretning, hvor alle bidrager mere eller mindre med skatter og afgifter, for at mange kan få noget (overførselsindkomster, serviceydelser, goder o.s.v.) den anden vej.
Ad 3. Skal man være helt korrekt, så skal der også korrigeres for udsving i værdien af valutareserven.
Så skal det også tilføjes, at ordet "opsparing" ikke er korrekt at anvende i forbindelse med udlandsgælden. Opsparing er resultatet, når vores indkomst er større end vores udgifter. Den akkumulerede opsparing over årene bliver "tilgodehavender", idet vi jo typisk investerer vores løbende "opsparing". Så det bør hedde "offentlige og private tilgodehavender".

---

Jeg tror vi dybest set er enige, men bruger lidt forskellige ord. Mit ordvalg skyldes hensyn til spørger, som jeg antager er skoleelev. Derfor har jeg også nævnt, at køb af f.eks obligationer er en opsparing og ikke (modsat en ud bredt opfattelse) investering.

---

Tak for svaret ulleulle.

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.