Da man ikke kan linke direkte til siden, får du hele smører her
413
Seks fordele ved at leve papirløst
Når mere end 292.000 par har valgt at leve papirløst sammen i stedet for at indgå ægteskab, kan det ikke være ud fra en rent juridisk vurdering.
Parterne i de papirløse forhold bliver nemlig stillet betydeligt dårligere end ægtefæller - under samlivet, i tilfælde af en samlivsophævelse og ved død!
Hvor ægtefæller automatisk får en lang række rettigheder og forpligtelser over for hinanden, tvinger lovgivningen de papirløse samlevere til selv at aftale sig til rette samt til at oprette en række forskellige dokumenter. I hvert fald hvis de skal sikre sig selv og hinanden!
Det kan heller ikke være af økonomiske årsager, at folk ønsker at bo papirløst sammen. For også på dette ganske vigtige område giver ægteskabet langt flere fordele, og dem kan du eventuelt læse mere om på emne nummer 511 under 'Ægteskab'.
Der er dog enkelte områder, hvor du kan få økonomisk fordel ved at vælge det papirløse samliv i stedet for at gifte dig. Og vi vil især fremhæve følgende seks:
Den 1. fordel gælder de enker og enkemænd, der sidder i uskiftet bo med deres børn:
For hvis du som enke eller enkemand sidder i uskiftet bo, kan du ikke indgå nyt ægteskab, før du har fået boet skiftet, dvs. børnene har fået deres arv efter din tidligere ægtefælle. Og et sådant skifte kan blive dyrt, idet børnene sædvanligvis skal have en tredjedel af den samlede formue. Hertil kommer omkostninger til bobehandlingen. Men disse beløb kan spares, hvis du i stedet for et nyt ægteskab vælger at bo papirløst sammen med din ven.
Den 2. fordel gælder for alle, som modtager kontanthjælp eller førtidspension eller folkepension:
For hvis du modtager eller senere får behov for bistandshjælp eller førtidspension eller folkepension, er det en stor fordel at leve papirløst sammen. Hvor en ægtefælles indtægter og eventuelle formue tæller med ved beregningen af disse ydelser, får din samlevers indtægt og formue ingen negativ indflydelse på din kontanthjælp eller pension.
Med virkning fra d. 01.03.1999 skal din samlevers indtægt tælles med ved beregningen af pensionstillæg og personlige tillæg. De nye regler gælder ikke de pensionister, som allerede levede i samlivsforhold pr. d. 01.03.1999, medmindre de indleder et nyt samlivsforhold..
Den 3. fordel gælder i alle de tilfælde, hvor din partner får en større skattegæld:
Hvis din papirløse samlever kommer til at skylde i skat, har skattevæsenet ingen mulighed for at røre din løn eller dine værdier. Men derimod kan skattevæsenet foretage udlæg i din samlevende ægtefælles værdier, og herunder i din ægtefælles særeje.
Den 4. fordel gælder i en del af de tilfælde, hvor forholdet senere går i stykker:
Som papirløs samlever har du ingen lovmæssig forsørgelsespligt over for din partner, og derfor kan du ikke - som en tidligere ægtefælle - blive pålagt at betale bidrag til vedkommende i tilfælde af, at jeres forhold går i stykker. Helt personligt føler vi os i øvrigt overbevist om, at det netop et det - altså risikoen for at blive pålagt bidragspligt - der især afholder mange mænd fra at indgå ægteskab. Men når vi tager det med som en fordel, må vi jo samtidig tilføje, at det kan være en ulempe for den anden samlever, som måske har passet huset og børnene i en årrække - og dermed har forringet sine muligheder på arbejdsmarkedet.
Den 5. fordel gælder i en del af de forhold, hvor parterne på ingen måde ønsker at blande deres økonomier:
Selv om du vælger et ægteskab med særeje, risikerer du ved en separation eller skilsmisse, at du skal af med en del af dine værdier til din eks-ægtefælle. Efter fem års ægteskab kan den fattige part nemlig få en godtgørelse efter en såkaldt 'urimeligt-ringe-regel'. En sådan mulighed gælder ikke efter fem års papirløst samliv, hvor parterne jo helt automatisk har en økonomisk ordning, der svarer til særeje. Men igen må vi tilføje, at denne fordel naturligvis vil være en ulempe for den anden i forholdet.
Den 6. fordel gælder i de forhold, hvor der opstår uenighed om faderskabet til et barn:
For som den mandlige part i et ægteskab, hvor der bliver født et barn, vil du så godt som altid blive udlagt som biologisk far til de børn, din kone føder, mens du i et papirløst forhold har en bedre retsbeskyttelse (læs eventuelt emnerne fra 311 til 313).
Men selv om det papirløse samliv giver en række juridiske og økonomiske fordele, må de betegnes som små i forhold til de mange ulemper, der er ved at leve sammen uden en vielsesattest. Og derfor må vi helt klart - medmindre du kan bruge en eller flere af de omtalte fordele - anbefale dig at indgå ægteskab!
Men da kold logik og følelser jo sjældent går hånd i hånd, vil vor juridiske anbefaling næppe ændre på det faktum, at der bliver stadig flere papirløse par her i landet. Og fortsætter du derfor med - eller etablerer du - et såkaldt papirløst forhold, bør du som et absolut minimum overveje:
1) Om du og din samlever skal eje de ting, I køber, i fællesskab?
2) Samt om I skal have arveret efter hinanden?
Hvis svaret er 'ja' på begge spørgsmål, kan du - eller måske rettere I - få de nødvendige juridiske sikringer i form af et gensidigt testamente samt en generel samlivskontrakt. Og begge disse dokumenter ligger i den særlige Samlivspakke, som I kan læse mere om i emne nummer 241 under Formularservice.
Samlivspakken
Ønsker du og din papirløse samlever at sikre jer selv og hinanden, bliver I nødt til at oprette forskellige dokumenter. I modsat fald står I nemlig i den situation, at I:
1) ikke har arveret efter hinanden,
2) ikke er begunstigede på den andens livs- og ulykkesforsikringer eller pensionsordninger,
3) ikke automatisk ejer ting i fællesskab,
4) og ikke har nogen regler at gå frem efter, hvis I på et tidspunkt bliver uenige og går hver til sit.
'Samlivspakken' indeholder de dokumenter, der er absolut nødvendige, hvis du ønsker et juridisk trygt parforhold. Og det gælder:
1) En 'Generel samlivskontrakt (i to eksemplarer).
2) En 'Samejeoverenskomst om fast ejendom' (i to eksemplarer).
3) Et 'Gensidigt testamente' (såvel til samlevere med børn og samlevere uden børn).
4) 3 erklæringer til brug for indsættelse af samlevere som begunstigede på pensioner og forsikringer .
5) Blanket til indsættelse af samlever som berettiget til samleverpension i ATP.
Ønsker I en introduktion til hvert af de nævnte dokumenter, kan I læse den på numrene 242, 243, 244, 245 og 246, lige som I naturligvis har mulighed for at bestille dokumenterne enkeltvis. Men da du og din samlever har brug for mindst to af dokumenterne, vil vi anbefale jer at overveje 'Samlivspakke', for det er billigere at købe hele pakken. Dokumenterne købt hver for sig koster i alt 1.200 kr.
Samlivspakken koster 500 kr. incl. moms og forsendelse. Ved underskrift af notartestamentet skal skifteretten have et gebyr på 300 kr.
Pas på fælden ved fælleseje
Om vi ved hvad fælleseje er..?
Det kommende brudepar gentager spørgsmålet med lettere vantro øjne, inden den ene af dem svarer:
Det betyder, at vi kommer til at eje alt i fællesskab!
Men begrebet "fælleseje" snyder endda ganske eftertrykkeligt, og det finder de to vordende ægtefæller i værste fald først ud af, hvis det en dag ikke længere er så yndigt at følges ad.
I den situation viser det sig nemlig, at de ikke automatisk kom til at eje noget som helst i fællesskab, og det vil langtfra være sikkert, at de ender med at få lige store værdier med ud af deres ægteskab!
Lovgivningen forsyner dig automatisk med den formueordning, der hedder "fælleseje", også kaldet for formuefællesskab, når du gifter dig. Men du risikerer at dumme dig, hvis du uden videre overvejelser tager – eller fortsætter med at have - den formueordning, der har været uændret i flere generationer.
I stedet kan du måske sikre dig selv bedre ved at vælge en blanding af skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje (populært kaldet kombinationssæreje) og tilpasse det til dine og din ægtefælles helt konkrete forhold.
Selv om formueordningen hedder ”fælleseje”, kommer du og din ægtefælle nemlig ikke automatisk til at eje noget som helst i fællesskab.
Alt, hvad I hver især medbragte i jeres ægteskab, bevarer I hver især ejendomsretten til, og alt, hvad I hver især har erhvervet under jeres ægteskab, fortsætter I med at eje hver for sig. Og tillige hæfter I hver især normalt kun for jeres egen gæld.
Eller sagt mere juridisk, så indgår alt, hvad I hver især medbragte i eller har erhvervet under jeres ægteskab i jeres respektive andele af "fællesejet", dvs. i jeres såkaldte bodele.
Har din ægtefælle fx købt malerierne, bilen og lystbåden, indgår disse værdier i din ægtefælles bodel, og din ægtefælle kan frit tage dem med sig i tilfælde af en separation eller skilsmisse. Til gengæld kan du kræve at få halvdelen af tingenes friværdi – sådan i kroner og øre. Men kun hvis din ægtefælles bodel slutter med at være positiv!
Juridisk set betyder "fælleseje", at du og din ægtefælle får krav på halvdelen af hinandens værdier, når jeres ægteskab bliver opløst. Og det gør alle ægteskaber på et eller andet tidspunkt – enten på grund af separation/skilsmisse eller på grund af død!
Ved en opløsning af jeres ægteskab, skal jeres respektive bodele gøres op og deles, men som sagt kun hvis de viser sig at være positive!
At det udelukkende er en positiv bodel, der skal deles, kan føre til helt oplagte urimeligheder, og denne fælde ved fælleseje kan måske bedst illustreres med et eksempel, hvor manden går ind i ægteskabet med en studiegæld på 180.000 kr., mens hans hustru kommer med nogle antikke møbler, hun har arvet, til en værdi af 50.000 kr.
Under ægteskabet tjener hustruen og manden nøjagtigt lige meget og indretter sig på en sådan måde, at hustruen betaler de daglige fornødenheder og ferierne, mens manden køber bilen og sparer penge op til et senere huskøb.
Da manden fem år senere forelsker sig i en kvindelig kollega, meddeler han sin kone, at han vil separeres, og derfor skal hver ægtefælles andele af "fællesejet" (dvs. deres bodele) gøres op. Bilen og boligopsparingen viser sig at have en værdi på 130.000 kr., men da mandens studiegæld er på 140.000 kr., slutter hans bodel med et minus på 10.000 kr. Konens bodel indeholder kun de antikke møbler, hun medbragte i forholdet, og de har fortsat en værdi på 50.000 kr.
Resultatet af bodelingen bliver følgende:
Manden beholder bilen og boligopsparingen, dvs. værdier for 130.000 kr., for en negativ bodel skal ikke deles. Konen har ret til at udtage sine møbler, men da hendes bodel slutter med 50.000 kr. i værdi, bliver hun nødt til at låne 25.000 kr., for dette beløb har hendes eksmand krav på, da hendes bodel slutter med at være positiv.
Eller summa summarum: Manden kører ud af ægteskabet og hen til sin nye kæreste med værdier for 155.000 kr. og kan glæde sig over, at han tillige har fået høvlet 40.000 kr. af sin gamle studiegæld, mens konen forlader ægteskabet med de møbler, hun selv havde med ind i det, samt en gæld på 25.000 kr.!
De to ægtefæller kom med andre ord ikke til at eje noget som helst i fællesskab, og de endte heller ikke med at få lige meget, selv om de havde fælleseje!
Nu skal du ikke lade dig skræmme af det omtalte eksempel, for så slemt går det kun i de ægteskaber, hvor den ene af parterne har eller pådrager sig en større gæld. Men skulle det være tilfældet i dit ægteskab, bør du og din mand overveje at aftale en anden formueordning, dvs. oprette en ægtepagt, som bliver tinglyst ved retten i Århus (gælder ægtepagter fra hele landet).
Ligeledes kan du til enhver tid sikre dig mod så oplagte urimeligheder som i det omtalte eksempel ved at gøre følgende:
1) Køb alle værdier, fx hus, bil, møbler, tv og stereoanlæg, halvt om halvt, dvs. i lige sameje, og få begge jeres navne på kontrakter, kvitteringer, skøder m.v.
2) Sørg for at du og din ægtefælle hver især hæfter for halvdelen af gælden i de ting, som I køber halvt om halvt, fx på bolig- og billån.