Airminder er et total plastic anlæg, de ses af og til. Airminderen er åbenbart fremstillet af Vent Axia der eller er rimelig legendarisk for deres vindues-ventilatorer og ret gode axial-ventilatorer (også plasticvinger). Det er uden tvivl bedre end intet, men jeg kan altså ikke lide plastic i ventilationsanlæg.
At installere ventilation for at lave varmefordeling fra brændeovn. Glemt det. Det er noget lort. Du kan bedre din varmefordeling og fikse fodkulden lidt, and that's that. Gennem tiden har der været lavet talrige mere eller mindre heldige forsøg. En brændeovn med drøn på yder i omegnen af 5 kW. 100 m3 /h flytter knap 1 kW. Ergo skal der luftmængder til der siger spar to for at der opnås noget effektivt. Det er dyrt stort og støjende. At suge luften ved brændeovnen og blæse den andre steder hen er i direkte strid med Bygningsreglementet. At suge den ud og genvinde derfra er energispild, idet du hentet varmen - nyttiggør en andel af den og smider resten ud. Husk på virkningsgraderne i brochurerne er TEMPERATURVIRKNINGSGRADER ikke ENERGIVIRKNINGSGRADER. Derforuden er undertryk i et rum hvor der er brændeovn direkte farligt, idet du risikerer dårlig forbrænding/træk/røgnedslag/CO2/lugt og alt mulig øv bøv.
God latin har altid været udsugning i vådrum (bryggers, bad, toilet og evt. køkken). Indblæsning i sove- og opholdsrum (stue, soveværelse og værelser).
Lyd kan sagtens fikses - det kræver bare lidt beregninger.
Jeg har selv tidligere forsøgt at tildanne et kombineret recirkulationsanlæg med tvunget luftskifte. Erfaringerne var lugtspredning, støv og støj. Projektet opgav jeg og gik tilbage til simpel luftudskiftning efter ovenstående device, omend fyringsøkonomien klart var bedre med det kombinerede anlæg. Det er bare noget bøvl at få til at virke ordentligt og det er bestemt ikke billigt.