Hvad er et grafikkort?
Det billede du ser på en computerskærm bliver leveret af grafikkortet. Det er grafikkortet, der "oversætter" data, så skærmen kan lave et billede ud af dem. Grafikkortet sidder i en port på bundkortet, og er gennem et kabel forbundet til skærmen. Porten på bundkortet skal passe til grafikkortet, og i dag er AGP-porten mest brugt. Den er hurtigere end PCI porten, som blev brugt til grafikkort tidligere. Der er kommet en nyere type AGP-port, som hedder "AGP Pro port". Denne port tillader endnu højere spædinger til grafikkortet for mere strømslugende grafikkort, og for at du får glæde af AGP Pro, skal både grafikkortet og AGP-porten på bundkortet, understøtte denne feature.
Generelle begreber om grafikkort
Vi starter med at kigge på nogle overordnede begreber om grafikkort, som man bør have kendskab til før et køb:
2D
Når du arbejder med almindelige Windows kontorprogrammer – fx tekstbehandling, e-mail program, web-browser og lign. – er der tale om almindelig 2D grafik, som grafikkortet skal beregne. De allerfleste grafikkort i dag er meget gode til 2D grafik, og beregner data hurtigt. Her vil de fleste også være så hurtige, at de sagtens kan følge med i, hvad du foretager dig på skærmen. Billedet er godt, og de fleste brugere skal ikke tænke på 2D grafikken, når de køber grafikkort.
3D
3D bruges hovedsageligt til spil, hvor grafikken bliver beregnet i 3D. Grafikken her er meget levende og flot, og dertil skal der bruges mange beregninger. Det er her, der er større forskel på de enkelte grafikkort, og der findes noget for enhver pengepung. Fra grafikkort til et par hundrede kroner, til dem der koster flere tusinde kroner. Dog er det ikke kun i spil 3D grafikken har relevans. Der findes også 3D programmer til 3D animationer og lign., hvor det også er nødvendigt med hurtigere grafikkort til beregning af 3D-data.
På computeren skal der være et program, der styrer selve 3D grafikken – og altså giver de enkelte spil/programmer adgang til 3D grafikfunktioner. Til spil er det meste populære Microsofts Direct3D, hvilket er en del af DirectX. Dette følger med Windows 98 og nyere, og bliver automatisk installeret sammen med mange spil – og derfor er det meget udbredt. OpenGL er en anden standard, der mere bruges i en professionel sammenhæng (3D animering), men der findes også spil som bruger OpenGL.
Skærmopdatering og –opløsning
Skærmbilledet har en bestemt opløsning – altså en bestemmelse af hvor detaljeret billedet er. Dette måles i pixels – antallet af prikker på skærmen. Fx betyder 1024x768, at der er 1024 små prikker vandret og 768 lodret. Jo flere af disse prikker, jo mere detaljeret er billedet. Skærmopdatering måles i Hz, og fortæller hvor mange gange i sekundet billedet opdateres. Således betyder 70Hz altså 70 opdateringer per sekund. Jo højere skærmopdatering, jo mere roligt er billedet, og altså mere behageligt for øjnene.
Både skærmen og grafikkortet skal kunne klare den enkelte opløsning/skærmopdatering, før billedet vises på skærmen. Men de fleste grafikkort klarer i dag meget høje opløsninger/skærmopdateringer, så det vil i de fleste tilfælde være skærmen, der sætter grænsen. Det anbefales mindst at bruge en opløsning på 1024x768 med en opdatering på 70 Hz. Så godt som alle grafikkort kan klare dette, og de fleste skærme skulle gerne kunne følge med.
RAM
Der findes også RAM på grafikkortet, som er en hukommelse grafikkortet bruger. Heri gemmes diverse grafikdata – fx det du ser på skærmen, samt diverse beregninger, som grafikprocessoren er ved at lave. Jo mere RAM der er, jo flere data kan den gemme ad gangen, hvilket igen medfører at ydelsen bliver højere. For hvis der er meget RAM, kan meget af grafikken ligge klar i RAM’en før det kommer ud på skærmen. Dette sikrer så at billedet hakker mindre, og at grafikkortet generelt kan behandle flere data.
Hastighed
Grafikkortet har også en processor – ligesom der jo sidder sådan en i selve computeren. Denne processor tager sig af grafikberegninger, og derfor aflaster den computerens ”almindelige” processor, når der arbejdes med grafik. Processorens hastighed er – ligesom RAM – den afgørende faktor for hastigheden af grafikkortet. Dette har mest noget at sige, når grafikkortet bruges til 3D, da det er meget krævende. 2D grafikken kræver ikke så meget af grafikkortet, og her kan så godt som alle grafikkort følge med. Konklusionen er altså, jo højere hastighed grafikkortets processor har (såkaldt core/kerne hastighed), jo mere yder grafikkortet.
Udover processoren, har RAM’en på grafikkortet også en hastighed. Denne er også meget afgørende for ydelsen, for jo hurtigere data kan transporteres ind og ud af RAM, jo bedre yder grafikkortet.
Grafikchips
Grafikchips er de komponenter og chips, der bliver brugt på de enkelte grafikkort. Der kan findes forskellige grafikkort fra forskellige producenter, som stadigvæk benytter samme grafikchip. Derfor er disse grafikkort i princippet ens, men den enkelte producent kan godt have lavet mindre ændringer (fx sætte hastigheden lidt højere op). Kun de nyere grafikchips er taget med i oversigten. Hvis du skal købe et grafikkort i dag, anbefales det at vælge en af de grafikchips der er nævnt i denne guide.
ATi Radeon 9700
Dette er ATis seneste grafikkort, som er rigtigt hurtigt, faktisk det hurtigste på markedet, mens dette skrives. Af nye funktioner kan her nævnes SMARTSHADER™ 2.0 (bedre videokvalitet i kommende programmer/spil), SMOOTHVISION™ 2.0 (forbedret billedkvalitet) og understøttelse af 8x AGP. Radeon 9700 er desuden DirectX 9.0 kompatibelt, og vil altså understøtte kommende spil, der vil bygge på DirectX 9.0. Kernehastigheden er 325MHz, mens RAM kører med 620MHz DDR. Her er der tale om et supermoderne grafikkort, der er enormt hurtigt og understøtter mange nye ting. Man skal bare være opmærksom på at det først er ved DirectX 9.0 spil, at grafikkortet kan udnyttes fuldt ud, og der vil gå lidt tid, inden disse spil er på markedet. Grafikkortet anbefales til de mere krævende gamere.
GeForce4 Ti
GeForce4 Ti er den hurtigste serie af GeForce4 chips, og indeholder en række nyheder i forhold til GeForce3. Først og fremmest er hastigheden endnu højere. Derudover indeholder GeForce4 Ti kortene en forbedret TV-udgang med indbygget MPEG2 dekoder, og der er også DVI-udgang. Der er også tilføjet en ekstra Vertex Shader, som giver endnu bedre ydelse i spil der understøtter dette, og siden T&L er blevet implementeret som en Vertex rutine, vil denne ekstra Vertex Shader i teorien gavne alle spil. Instruktionerne til Pixel-shaders er ligeledes blevet opdaterede, og der er derudover en række mindre forbedringer. Al denne tekniske snak betyder kort og godt at spil ser endnu flottere ud med GeForce4 Ti – såfremt det enkelte spil understøtter disse teknologier. Det gør kun de allernyeste spil. Men alle spil kører hurtigere med GeForce4 Ti, end med GeForce3.
GeForce4 MX
Denne serie af grafikkort skal ikke direkte sammenlignes med GeForce4 Ti, da det er en lavprisudgave, der bruger en anden chip, end GeForce4 Ti. GeForce4 MX-kortene er altså betydeligt langsommere, og rent ydelsesmæssigt ligger de lige under GeForce3 Ti200.
GeForce4 MX har ikke de samme nye funktioner, som GeForce4 Ti. Rent funktionsmæssigt ligger den på nogle punkter på linje med GeForce2 MX, men der er også tilføjet fx AccuView AntiAliasing, som hverken findes på GeForce2 eller 3 kortene. Så hvis du går efter at kunne udnytte de nyeste grafikfunktioner i spillene, så de ser flottest ud, skal du ikke lade dig narre af at dette grafikkort hedder ”GeForce4”. Det er kun GeForce4 Ti-serien, som har de nyeste funktioner. GeForce4 MX er dog stadig et godt lavpris grafikkort, og TV-out/DVI funktionen er fx den samme som på GeForce4 Ti-kortene, med bl.a. indbygget MPEG2 dekoder.
ATi Radeon 8500
Denne grafikchip slår faktisk selv GeForce3 Ti 500, og er stadig en af de hurtigste grafikchips man kan få lige nu. Samtidig er prisen faktisk også lavere end på GeForce3 Ti 500, så det er umiddelbart et meget godt køb. Grafikchippen har en hastighed på 275 MHz, mens RAM kører 550 MHz DDR. Det er meget hurtigt, og derudover er der understøttelse af DirectX 8.1 og 4x AGP. I stedet for almindelig FSAA (Full Screen Anti-Aliasing), som nVIDIA benytter, kommer ATi med SmoothVision, der både giver bedre ydelse, men faktisk også ser bedre ud. Læs mere om denne grafikchip i vores anmeldelse: ATi Radeon 8500
ATi Radeon 7500
ATi har også lavet en discount udgave af 8500-chippen. Her er hastigheden lavere – grafikchippen kører 290 MHz, mens RAM kører 460 MHz DDR. ATi Radeon 7500 er hurtigere end GeForce2 kort, og kommer tæt på GeForce3-niveau. Så det er helt klart et godt køb hvis man ikke lige skal bruge det allerhurtigste, men samtidig vil have en god TV-udgang. Tv-udgang på ATi kort er af god kvalitet – og meget bedre end på de fleste grafikkort med nVIDIA chipsæt. Derfor er det godt til folk, der fx bruger computeren til afspilning af DVD-film. Radeon 7500 understøtter også DualDisplay, så man kan få billedet på både skærm og TV samtidigt.
GeForce3
GeForce3 er et forholdsvis hurtigt grafikchip. Der er en række forbedringer i forhold til GeForce2. Der er flere transistorer i chippen, hukommelsen er blevet optimeret, der er programmerbar T&L m.m. Sidstnævnte vil også aflaste computerens processor endnu mere. GeForce3 følger fint med, og slår uden problemer GeForce4 MX kortene ydelsesmæssigt, ligesom der i mange tilfælde er grafikfunktioner som GeForce4 MX kortene ikke har.
Udgåede grafikchips
Der findes en masse andre, ældre, grafikchips på markedet. Disse kan næppe følge med dagens krav til grafikkort, og de er derfor heller ikke beskrevet grundigere i denne guide. Nogle af disse chips er: Voodoo 1/2/3/4/5, TNT/TNT2, GeForce 256, GeForce2 (GTS/MX/Ti), ATi Radeon256, Savage4, Matrox G200/G400, Kyro I.
Anbefaling/Systemkrav
Husk at disse anbefalinger kun er vejledende, og der kan være tilfælde hvor andre grafikkort bedre kan svare sig. Du bliver nødt til at være klar over hvad du vil bruge din computer til, og overveje hvor mange penge du vil bruge på grafikkortet.
Almindelig hjemme PC
GeForce4 Ti 4200
DVD PC og mere professionelt brug
Matrox Millennium G550 eller ATi Radeon 8500
Spille PC
GeForce4 Ti eller ATi Radeon 9700.
Ekstra udstyr
DVD-film er ved at være mere og mere populære, og mange har sikkert også et DVD-drev i deres computer. Det er dog ikke så fedt at se film på en computerskærm, og her kan et grafikkort med tv-udgang hjælpe. Der findes flere forskellige typer grafikkort med tv-udgang, og her er det også vigtigt at du undersøger hvad dit fjernsyn kan klare. Udover almindelig udgang til computerskærmen, kan der være følgende andre udgange:
DVI-udgang
Dette er digital billedudgang, og bruges til fladskærme, som kræver digital signal, i stedet for den analoge, som normale skærme kræver.
S-Video
Dette sikrer det bedste billede til dit fjernsyn. Dog skal fjernsynet have en S-Video indgang, og det er kun de dyrere fjernsyn der har det.
Composite
Hvis dit fjernsyn ikke har en SVHS indgang, men derimod en composite (phono – gul farve) indgang, er dette løsningen. Kvaliteten er en smule dårligere end SVHS, men dette kan kun ses lidt på de dyrere fjernsyn. Er der heller ingen phono indgang på dit TV, men derimod en firkantet SCART indgang, kan du få en converter.
Ekstra skærm
Der findes også grafikkort hvor du kan tilslutte en ekstra computerskærm. Så kan du fx udvide dit skrivebord, og have dobbelt så meget skærmplads til dine programmer. Dette er ideelt hvis du arbejder meget med grafik/DTP/hjemmesider og lign.
Udover de nævnte ekstra ting, kan der også findes grafikkort med fx 3D briller, og andet der mest er der for underholdningens skyld. Nogle grafikkort – fx Asus Deluxe – giver mulighed for at optage video, og har ellers flere forskellige TV/video funktioner.
Hastighed
Et af de populæreste programmer, til at måle et grafikkorts 3D ydelse med, er 3DMark 2001SE. Dette program tester 3D-ydelsen i en række forskellige scenarier, og kommer med et tal, der kaldes for ”3DMark”. Man kan så sammenligne tallene for de forskellige grafikkortet, ved samme computer konfiguration, for at finde ud af det indbyrdes hastighedsforhold.
|