Klag over spam og få virksomhederne dømt
Afgangsbeviser fra universiteter, cybersex og urtepiller er bare nogle af de uopfordrede tilbud, der kan vente på én, når man åbner sin postkasse på computeren. Men de såkaldte spam-mails er ulovlige - og nu falder der bøder for at stoppe postgangen.
Spam-mails er uindbudte reklamer fra virksomheder, der har fundet en billig måde at markedsføre sig på. Men nu er den ikke så billig længere.
Sø- og Handelsretten idømte igår en bøde på 15.000 kroner til virksomheden Fonn Danmark fra Lyngby for at have sendt uønskede reklame-mails.
Forbrugerombudsmand Hagen Jørgensen førte sagen og glæder sig over dommen, men er i tvivl om, hvor stor en afskrækkende effekt, bøden vil have. - Vi havde gerne set en højere bøde, men taget i betragtning, at der er tale om et meget lille firma, og at der kun er dømt for udsendelse af 156 reklamer, er bøden vel ikke helt ringe, siger han.
Ole Tange er IT-ekspert og medlem af bestyrelsen for IT-politisk Forening. - Problemet er, at virksomheden kun er blevet dømt for de 156 mails, som der er nogen der har klaget over. Men i virkeligheden har Fonn Danmark sendt mange millioner mails.
Både Ole Tange og Forbrugerombudsmanden opfordrer derfor folk til at videresende deres spam mails til en adresse, der er oprrettet til formålet.
Det er meget nemt, men kan bare videresende spammailsene til spam@fs.dk, siger Peter Knudsen fra forbrugerombudsmandens kontor.
Man kan klage til forbrugerombudsmanden over både danske og udenlandske spam-mails.
KOPI: Fra Kbh. Radio
Hvis vi vil undgå at modtage dette, og få nogle dømt for det er det ALTSÅ VIGTIGT!! at vi husker at videresende SPAM til
spam@fs.dk
Jo flere klager, jo højere bøde!!
Bantam
|