Microsofts kommende version af Internet Explorer (IE8) får tilføjet et par nye sikkerhedsfunktioner.
IE8 beta 2 bliver nemlig forsynet med to nye filtre, der skal sætte en stopper for phishing- og cross-site scripting-angreb.
Smart Screen er navnet på det filter, som skal bekæmpe phishing-forsøg. Filtret er designet til at lukke for kendte phishing-URL'er og baserer sig på den teknologi, der allerede benyttes i IE7.
Der bliver dog tilføjet en række funktioner som eksempelvis evnen til at analysere hele url-strenge.
Smart Screen kan desuden detektere og advare en bruger, der har hentet filer fra en side, som distribuerer malware.
Derved kan man forhindre de såkaldte social engineering malware-angreb, der lokker brugeren til at afvikle destruktive applikationer.
Bedre beskyttelse af personlige data
Microsoft vil ligeledes inkludere et filter mod cross-site scripting-angreb, hvor data på en legal side bliver erstattes med data fra en destruktiv side, uden brugeren bemærker det.
Filtret skal beskytte mod de såkaldte 'type 1-angreb', hvor kriminelle stjæler personlige oplysninger fra brugeren.
IE8 vil være i stand til at overvåge både indgående og udgående informationsforespørgsler og derved blokere for potentielle cross-site scripting-angreb.
Microsoft forventer, at IE8 beta bliver frigivet i august 2008