|
|
 | Kommentar
Fra :  Fijala  |
Dato : 21-05-05 17:12 |
| | |
 | Kommentar
Fra : labuni  |
Dato : 21-05-05 17:17 |
|
Hej Jesper
Jo - det er rigtigt, Du kan varme det op så det bliver helt glødende, ( det skal være rød-gult), herefter skal det køles hurtigt af.
Det gøres ved at smide det ned i vand eller olie, olie er lidt bedre end vand, men pas på hvor du gør det, for der går helt sikkert ild i olien, på grund af varmen fra det glødende jern. Denne ild må IKKE slukkes med vand, men ved at lægge et kraftigt tæppe over.
Det er dog også muligt at hærdte jernet (gøre det hårdt) ved at slå på det med en hammer mange, mange gange. Ikke nødvendigvis ret hårdt, bare mange gange. Dette "trick" bruges dog mest af sølvsmede.
Mvh. Lars
| |
 | Kommentar
Fra : emesen |
Dato : 21-05-05 17:30 |
|
Jern kan overfladehærdes ved at drysse noget kisel på - varme op og køle af.
Stål kan gennemhærdes /sejhærdes / hærdes i den ene ende.
Stål er mange ting.
| |
 | Kommentar
Fra : BjarneD |
Dato : 21-05-05 22:39 |
|
Metoden med at smide det i vand/olie er ikke god.
Vand har den ulempe at det koger ved 100 grader og derefter ikke kan lede varmen hurtigt væk og så vil den lidt tilfældige nedkøling kunne forårsage spændingsbrud på længere sigt.
I mine yngre dage så jeg hvordan de hærdede krumtappe og knastaksler ved at opvarme stålet elektrisk for derefter at nedkøle med olie der blev sprøjtet ned over de roterende stålemner (Volvo's motorfabrik).
Man kan godt hærde en del af noget stål ved at dyppe det i olie, men man skal bare være klar over at der vil opstå spændinger der nedsætter holdbarheden og netop det der med, at stål splintres efter hærdning skyldes ofte spændinger i stålet eller, at stålet har haft et for stort eller lille indhold af kulstof.
| |
| Kommentar
Fra : emesen |
Dato : 22-05-05 17:11 |
|
Man kunne jo lige tage spændingerne fra en oliehærdning ved at varme op til strågul
>>>og ned i vand.
| |
 | Kommentar
Fra : pbp_et |
Dato : 22-05-05 19:40 |
|
Hærdningen kræver et vist indhold af kulstof. Når man laver værktøj af lavtlegeret blødt stål, kan man gøre det næsten færdigt i faconen (save/slibe/fræse/dreje/bore/file), dernæst indsætte det, dvs lægge det i en æske af stålblik, pakke tæt med kulpulver og lukke æsken. Så skal æsken med indhold glødes i en oven eller esse et stykke tid. Nu er der trængt kulstof ind i overfladen på stålet, så det kan hærdes, og så kan man varme det op til glødning og gyse det af i vand eller olie, dernæst anløbe ved opvarmning til ønsket farve efterfulgt af afgysning i vand. Det er den klassiske måde til fremstilling af f.x. indviklede stanseværktøjer. Efter varmebehandling kan man slibe eller ætse til færdigt mål.
mvh
pbp
| |
| Kommentar
Fra : sipelip |
Dato : 23-05-05 01:16 |
|
når man arbejder som essesmed, og skal gøre jernet hårdt, bruger man hærdbart jern fra starten, og det er som pbp_et siger, jern med et vist kuldstofindhold. Når emnet skal hærdes varmes det op til en kirsebær-rød farve, og bratkøles så. Bratkøles vil sige at man med sin tang stikker det hurtigt i vand og rører rundt med det, netop så vandet ikke ligger og koger omkring emnet. Så er jernet hærdet og dermed skørt så det kan splintre. For så at gøre det 'sejt' - dvs stadig hærdet på overfladen men tiltagende blødt ind mod midten, varmer man det igen op il det bliver brunt til blåt, og lader det så luftkøle. Med denne metode kan man eksemelvis lave en kørner, som altså er hård nok til at spidsen kan banke mærker i andet metal, men sej nok til at den ikke splintrer når man tæsker på den med en hammer. humlen i at hærde jern, ligger imidlertid i kuldstofindholdet, da det er det skelet som jernet 'krystalliserer' omkring.
| |
| Kommentar
Fra : pbp_et |
Dato : 23-05-05 10:29 |
|
Det skal måske med, at indsætningsmetoden både beskrives udførligt i "Opfindelsernes Bog" årgang 1926 Og af en kollega til mig, som har arbejdet på Industrihærderiet, så metoden lever i bedste velgående. Har i øvrigt den fordel, at overfladen bliver hård, mens det indre stadig er sejt,"blødt" stål.
mvh
pbp
| |
| Kommentar
Fra : Footprint |
Dato : 11-09-05 15:05 |
|
kik på dette link:
http://www.fagteori.dk/mv/menu/index.html
Langtfra alt stål kan hærtes og ej heller indsættes. Indsætningsbare konstruktions stål starter i dag med bogstavet E efterfulgt af stålets brudgrænse (Fu) i N/mm2, i ubehandlet tildstand f.eks. E275. Men jo størrer HrC, der hærtes til, vil man opleve at kærvvirkningerne bliver størrer og der med falder brudgrænsen, så efter hærtning vil E275 måske have en brudgrænse på 210N/mm2.... hærtning løser ikke styrkemæssige problemer, men slid problemer..
| |
 | Du har følgende muligheder | |
|
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
| |
|
|