|
| Kommentar Fra : LuffeA |
Dato : 09-12-16 12:43 |
|
Polerede ris har mindre næringsværdi end kartiofler men er langtidsholdbar så de gled straks ind, men i starten formodentlig hovedsalig som grød........fattigmandskost
Kartofler er giftige i blomsten og som grønne, ikke et problem da enhver med en smule forstand ved det, desuden spytter man halvgrønne kartofler ud da de har en anden struktur. Det største er skimmel og coloradobiller som er ret alvorligt ved lynhurtig udbredelse og i ordets forstand er en fare for befolkningens fødevaresituation, også i dag, så enhver der har kartogfler under dyrkning er pligtig til at sprøjte og melde til myndighederne, faktisk måtte man i lange tider heller ikke kompostere toppene, de skulle tørres og brændes.
For 20 år siden læste jeg en notits om at hvis kartoflen den dag var begyndt så småt at blive importeret fra Sydamerika og dyrket her ville den have gode chancer for at blive forbudt.............men vi kender jo uenigheden hos forskere, 2 gange om året kommer der nye undersøgelser om kaffe, enten er det sundt eller ikke, men ingen er døde, det giver kun hyperaktivetet ved overforbrug
| |
| Kommentar Fra : molokyle |
Dato : 09-12-16 12:56 |
|
Jeg mener også at det var i 1500 tallet at risen kom til Europa ...en LUXUS vare!
I Danmark opstod f.eks. traditionen omkring 'JULEGRØD' således ...frit efter hukommelsen:
På landet affodrede man ved davre ...tyende; Karle, Piger og DAGLEJERE ..som en del af 'lønnen'.
Derfor serveredes havre-/byggrød før ethvert måltid. Så var 'bunden' ligesom lagt
DEREFTER kom der kål, roer, kartofler, gullerødder og kød på bordet.
Måske lidt æbler/blommer (..igen grød) eller syltet frugt til de, som endnu ikke var blevet helt mætte?
Da risen så kom (= mærkevarer!), så var det kun ved højtiden: JUL
..at grøden blev lavet på ris ...istedet for havre/byg .og der kom mælk i ..istedet for vand ..OG en smørklat ...sukker ..og boede man i nærheden af en storby? KANEL/VANILLE ...begge dele en MEGET eksotiske handelsvare ..i slutningen af 1700 tallet.
Stadig: Først; når grøden var spist (..hvilket man også sørgede for skete ..med en præmie i spil: MANDELGAVEN !!! ), så kom der kød (Fjerkræ eller Gris) ..mit Gemüse på bordet.
Det stærke øl ligeledes.
Det var vel kun JUL een gang om året? ..også da?
</MOLOKYLE>
| |
| Kommentar Fra : molokyle |
Dato : 09-12-16 13:02 |
|
Ps. Det mest ris-spisende folk på jorden pr. indbygger?
Hold lige fast ...NEJ ikke KINESERE ...men GRØNDLÆNDERE !
Hvorfor? Dels fordi at ris indgår i deres nationalret:
Citat Nationalretten[redigér | redigér wikikode]
Grønlands nationalret er suaasat, en traditionel grønlandsk suppe.[2] Den er som regel lavet på sæl, men kan også laves med hval, rensdyr eller havfugle. Suppen indeholder ofte løg og kartofler samt krydderi som salt og peber og eventuelt laurbærblad. Suppen er ofte fortykket med ris eller byg, der har stået i vand natten over. |
Kilde: https://da.wikipedia.org/wiki/Det_grønlandske_køkken
..dels fordi ris kan 'holde sig' og transporteres i 40 minusgrader.
Dét ka' en kartoffel sgu ikke klare
</MOLOKYLE>
| |
| Kommentar Fra : molokyle |
Dato : 09-12-16 13:14 |
|
Pps. Iøvrigt smager [B]suaasat/B] ...afskyelligt
..hvorimod : Moskus, Snerype, Rensdyr og Får (Lam), samt fiskene: Lodde (ammasat : http://tranhuset.kunder.f10-media.dk?p=452 ), Flynder, Laks og Ørred ..er delikatesser
</MOLOKYLE>
| |
| Kommentar Fra : molokyle |
Dato : 09-12-16 13:17 |
|
Ueeehhh... og forglem ej Grønlands fortrinlige 'havfrugter':
Kammusling, Dybhavskrabbe, Reje og Hummer.
..ris eller ej?
</MOLOKYLE>
| |
| Kommentar Fra : LuffeA |
Dato : 09-12-16 14:01 |
|
@Molokyle
"Nationalretten" minder en del om "Maskintorsk"
Skívede rå kartofler, torsk, løg og laurbærblad, ned i en gryde og simre, god sund kost som er hurtigt at tilberede og derfor brugt meget af fiskere.
Nej, ikke her, jeg kan ikke fordrage torsk og vil heller ikke prøve med andre fisk........de fortjener desuden ikke den tortur.
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
| |
|
|