Nej, en sådan database findes ikke. Mange mennesker vælger selv at opdatere disse oplysninger på Linkedin, og måske kan du dér finde gamle kolleger og ud fra deres oplysninger regne dig frem til, hvornår du selv begyndte og sluttede.
Det er nok, at du skriver årstal på dit cv. Der er en del, der også skriver måneder på, men det er ikke så vigtigt, om du i 1999 startede i et firma i april eller juni måned.
Det er nu efterhånden sjældent, at der spørges til skrevne anbefalinger, men oftere bruges der referencetagning, så den ansættende virksomhed kan kontakte dine tidligere arbejdsgivere.