/ Forside/ Interesser / Fritid / Biler / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Biler
#NavnPoint
dova 36582
alimak 21895
EA_HS 19179
refi 16217
transor 15483
Cortina01 14584
pallenoc 13678
3773 13117
geu 12469
10  Nordsted1 11856
Opel vil ikke starte -aflader?
Fra : alfa
Vist : 4892 gange
200 point
Dato : 08-06-08 22:33

Hej. Jeg har lige købt en Opel Astra 1.6 I, da jeg skulle prøve den hos sælgeren ville den ikke starte, og vi satte derfor en lader til, og derefter fik vi den igang efter en ca. 10 min..

Jeg købte som sagt bilen alligevel, og den kørte fint i nogle dage, indtil en aften hvor jeg kørte hjem, kunne jeg se at kørelyset og instrumentlyset blev svagere og svagere, og jeg kunne derfor heller ikke starte bilen efter at jeg slukkede den da jeg kom hjem.

Det kunne meget godt tyde på et generatorproblem, og sælgeren havde også skiftet generatoren (godt nok med en som kom fra en hugger), men jeg har prøvet at måle på den, og den giver fint de 12 volt den skal, så man skulle gå ud fra at den ladede...

Det der undrer mig er at den kun ladede i omkring 10 min. hos sælgeren, og derefter kunne jeg starte den, og jeg har efterfølgende startet og slukket omkring 20 gange ihvertfald, og det lyder meget usandsynligt at generatoren derfor ikke skulle virke, for det kan batteriet umuligt klare med 10 min. ladning..

Det skal lige siges at den aften jeg kørte hjem, hvor lyset blev svagere og svagere, blev motoren kørende i temmelig høje omdrejninger når jeg trykkede koblingen ind, ligesom om at motoren fik at vide at den ikke skulle gå ned i tomgangsomdrejninger når man trykkede koblingen ind, jeg ved ikke om det giver en indikation til problemet..!

Kan det ellers skyldes et sammenklappet batteri??

På forhånd tak

 
 
Kommentar
Fra : pallebhansen


Dato : 08-06-08 22:43

Det kan jo være en periodisk fejl med generatoren eller dens indbyggede spændingsregulator.
Der skal jo være ladekontrollys når nøglen drejes, og det skal gå HELT ud når motoren går.
Desuden skal et voltmeter over batteripolerne, når bilen er slukket, være mindst 12 Volt.
Og når du starter, og har godt med forbrug, skal du se at den stiger fra tomgang til halv gas, der skal den gerne komme op på næsten 14 Volt, eller i det mindste stige med det samme.
VH Palle Hansen

Kommentar
Fra : piaskov


Dato : 08-06-08 23:31

Citat
Kan det ellers skyldes et sammenklappet batteri??

HEJ MED DIG.
Ja det kan det. Var selv på den i mandags

Kommentar
Fra : kogalejy


Dato : 08-06-08 23:31

Hvis du kan måle 13,6 volt over akumulatorpolerne når motoren er speedet til hurtige omdrejninger
er generatoren i orden, og så er det batteriet der er færdigt og skal udskiftes. Mvh. K.

Kommentar
Fra : Hejdu58


Dato : 09-06-08 00:00

Enden du skifter batteri, så tjek lige laderelæer, det sidder på generatoren med 2 skruer, kuldene kan være slidt så de kun rører endgangimellem og derfor kun lader på batteriet af og til, når en generator ikke vil lade mere er det fordemeste laderelæet der er gået i stykker, og prisen til opel er ca. 100,-kr.

Kommentar
Fra : transor


Dato : 09-06-08 00:32

Generatoren skal kunne lade med mindst 14,3 V.
Men den spænding kan den ikke komme op på med en god men afladet akkumulator.

Problemet kan være at et eller andet aflader batteriet stille og roligt, når du ikke kører.
En klassisk fejl er en lampe i handskerum eller bagagerum , som ikke slukker når klappen lukkes.

Kommentar
Fra : dova


Dato : 09-06-08 00:40

Citat
blev motoren kørende i temmelig høje omdrejninger når jeg trykkede koblingen ind, ligesom om at motoren fik at vide at den ikke skulle gå ned i tomgangsomdrejninger når man trykkede koblingen ind


Motorens omdrejninger ændrer sig jo ikke bare fordi koblingen trykkes ind, de forbliver de samme


Men det gør de hvis man slipper speederpedalen.....

Hvis lyset bliver svagere og svagere og bilen ikke kan startes igen eftera t den er blevet standset, er det fordi batteriet tømmes for strøm og der ikke kommer noge nyt strøm på .....

Et sammenklappet batteri kan som reglen sagtens holde bilen kørende uden problemer, men det vil tabe strømmen hurtigt når bilen står stille...typisk kan man køre, næste dag kan bilen ikek starte fordi strømmen er forsvundet.

Dit problem lyder som et ladeproblem...enten lader generatoren ikke eller der er fejl i ledningsnettet så strømmen ikke kommer på batteriet.......tjek ledninger, batteripoler o.s.v. og laderelæet.

Kommentar
Fra : kogalejy


Dato : 09-06-08 12:48

Gad vide hvordan spørgeren kan "tjekke" et laderelæ.

Kommentar
Fra : stilkene


Dato : 09-06-08 13:15

Hvis du løsner en af klemmerne fra batteripolen, og tager den af, og stryger klemmen henover polen vil den give en ganske lille gnist, fordi du sikkert har et ur eller lignende til at tære lidt på batteriet, men er gnisten lidt rigelig stor, har du en afladning som så skal lokaliseres. (og det kan godt være lidt vanskeligt) Men det et med at finde en systematik ved evt, at udtage sikringer en for en, og hele tiden prøve den med at se om gnisten bliver mindre.
I det hele taget vil jeg ikke mene at det er dit problem, mon ikke sælgeren har så meget samviyyighed at han vil ofre og sætte den til en autoelectromekaniker, da de har den fornødne ekspertise.

Kommentar
Fra : alfa


Dato : 09-06-08 16:43

Jeg har prøvet at måle på batteriet 2-3 gange nu på forskellige tidspunkter, altså imens motoren kører, og der viser spændingen ca. 13,4-13,8 V og falder til 12V igen når jeg slukker motoren.. Og har også prøvet at måle direkte på generatoren og den viser det samme..

Jeg glemte helt at få med at ladelampen ikke lyser i instrumentbrættet når jeg sætter tænding på, enten er det fordi pæren er sprunget, eller er det fordi generatoren slet ikke er forbundet med pæren, for det der undrer mig, er at jeg ikke kan finde det stikben på generatoren, som skal gå op til instrumentbrættet, altså det stikben som bruges til at tjekke at generatoren virker når man sætter tænding på..

De tilslutningsmuligheder som jeg har på generatoren er B+ (altså fra batteriet af) og en der hedder D+ hvad det så end er..? Men jeg synes at jeg kan skimte en ledning gå fra den og om under motoren, men jeg kan ikke komme til at se hvad det er.. men jeg kunne ikke forestille mig at det havde noget med ladelampen at gøre..?

Det skal siges at jeg lige har prøvet at skifte batteri i dag, og den startede fint og har også lige kørt en tur i den, og indtil videre har den ikke vist tegn på nogen af overstående symptomer.. Men det vil tiden jo nok vise

Jeg har også prøvet at tage en sikring ud af gangen og måle med et Amp.-meter henover terminalerne, for at se om der skulle være en strømtyv, men den viser 0 A lige meget hvad, også selvom lyset i loftet og nødblink er aktiveret, så ved ikke om det er den rigtige fremgangsmåde..

Kommentar
Fra : kogalejy


Dato : 09-06-08 17:43

Hvis du skal måle om der sker en afladning når alt er slukket, skal måleinstrumentet sættes mellem
batteriets ene pol og dets afmonterede kabel. Alt strøm går jo som en selvfølgelighed fra batteri
gennem batterikablet, og ud i ledningsnettet. Mvh. K.

Kommentar
Fra : severino


Dato : 09-06-08 19:59

Du skal nok i gang med den store eftersøgning. - Jeg har selv været på den med en tidligere bil.
Et universal måleinstrument indsat mellem + på akku og +kablet, vil i strømstilling, hvor du starter med måleområdet på 500 mA, se om der er et forbrug, og hvor meget!
Hvis der ikke viser sig noget udslag, kan du øge følsomheden til et mindre mA område.
Når du ar udslag, kan du fjerne en sikring ad gangen, så du lokalisere forbruget.

Hvis der ikke viser sig nogel alarmerende, så prøver du at indsætte amperemetret mellem + og det +kabel, der kommer fra generatoren. Her kan der være en kortslutning af en eller anden art, måske en diode der er slået igennem. Er der det, vil strømmen løbe begge veje, og virke afladende, når motoren ikke er i drift.
Har du mulighed og adgang til et osciliskop, vil du så kunne se at der sniger sig vekselstrøm igennem sammen med den ensrettede. Det vil være direkte afslørende, når motoren kører!

Kommentar
Fra : pallebhansen


Dato : 09-06-08 20:26

Det er nok ikke smart at afmontere + klemmen, for radioen og måske andre ting skal igen indstilles med koder?
Desuden smadrer man let sit instrument hvis man ikke ved hvad man gør, specielt let i mA-området.

Mon ikke problemet er løst med det nye batteri.
"Men jeg synes at jeg kan skimte en ledning gå fra den og om under motoren" Joo der SKAL gå en tynd ledning med spadestik ind på generatoren.

Det er slet ikke unormalt at tomgangen bliver høj, ved manglende spænding, da motorstyringen ikke får spænding nok.
Desuden er det let at se om forlygterne får kraftigere lys når man gasser lidt op fra tomgang.
VH Palle Hansen

Kommentar
Fra : Ekspress105


Dato : 09-06-08 20:49

Æææææhhhhhh

Citat
Jeg glemte helt at få med at ladelampen ikke lyser i instrumentbrættet når jeg sætter tænding på, enten er det fordi pæren er sprunget, eller er det fordi generatoren slet ikke er forbundet med pæren, for det der undrer mig, er at jeg ikke kan finde det stikben på generatoren, som skal gå op til instrumentbrættet, altså det stikben som bruges til at tjekke at generatoren virker når man sætter tænding på..

De tilslutningsmuligheder som jeg har på generatoren er B+ (altså fra batteriet af) og en der hedder D+ hvad det så end er..? Men jeg synes at jeg kan skimte en ledning gå fra den og om under motoren, men jeg kan ikke komme til at se hvad det er.. men jeg kunne ikke forestille mig at det havde noget med ladelampen at gøre..?


Hvis ikke lade lampen lyser er der noget galt! Hvis generartoren er okay, kan man være heldig at den kan lade uden lampen men det er held.... Du skal finde ud af om pæren er sprunget eller der er en fejl på ledningen der op....

Har haft en astra med samme problem

Og D+ Er den til din lade lampe! og den er sandsynligvis blå....

Kommentar
Fra : alfa


Dato : 09-06-08 22:47

Tak for de mange gode svar.. jeg vil afprøve dem så hurtigt som muligt, og så vender jeg tilbage med opdateringer..
Til Ekspress105, jeg mente også at ladelampen skulle virke, for at den ville lade, derfor kunne jeg heller ikke forstå at jeg kunne lave så mange start/stop af motoren, før at batteriet døde ud, så måske har den ladet alligevel.. hvem ved

Men indtil videre kører og starter den perfekt med det nye batteri, men tjekker lige ladelampen for en sikkerheds skyld..

Tak indtil videre..

Kommentar
Fra : hjkofoed


Dato : 10-06-08 02:39

Jeg kan ikke se, om det allerede er skrevet, men:
Når du sætter tænding på (uden at starte motoren) skal ladelampen lyse.
Når motoren er startet, og altså kører, skal ladelampen gå ud.

Kommentar
Fra : pallebhansen


Dato : 10-06-08 16:07

Jo, jeg tror nok at ham der skrev det første svar skrev:
Der skal jo være ladekontrollys når nøglen drejes, og det skal gå HELT ud når motoren går.

Kommentar
Fra : hjkofoed


Dato : 11-06-08 00:13

Sorry, man skal ikke være for søvnig når man vil "kloge" sig.

Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177409
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407782
Brugere : 218874

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste