In article <3bf025c6$0$4865$ba624c82@nntp02.dk.telia.net>, "Alexandar
\"Slagelse\" Lackovic" <alexandar@lackovic.dk> says...
>
> Jeg vil lige kaste en forespørgsel ud i NG ang hunde og sukkersyge.
> Er der nogle af jer, som har erfaring med emnet? Min hund har nemlig lige
> fået konstateret sukkersyge.
>
> Har brug for nogle gode råd, fra nogle som har/ eller har haft hund med
> sukkersyge.
>
> Mvh
> Alexandar
>
Min gamle yorkietæve fik konstateret sukker syge for 2 år siden.
Allerførst vil jeg spørge om din hund er en han eller en tæve? Jeg fik
nemlig at vide (for tævers vedkommende, ved ikke med hanner) at det er en
RIGTIG god idé at få dem steriliseret hurtigst muligt. Når tæven når
løbetiden med dertil hørende hormoner, kan der meget let gå kludder i
insulinbehandlingen, hvilket jo er noget skidt.
Jeg fik også at vide, at det var vigtigt at motionere ca. det samme hver
dag - altså helst ikke noget med at køre dem trætte og så give en
hviledag.
Hvis din hund under leg 'gasser' op, så pas på det ikke tager overhånd.
Alt ialt kan en sukkersyge hund leve sit liv ud som en normalt fungerende
vaps, hvis man bare lige indretter sit liv efter det. Her tænker jeg på
at man ikke bare sådan kan 'skubbe' tidspunkter for mad, da de jo helst
skal falde på klokkeslet. På det punkt, er det nok mere os mennesker der
synes at det er lettere besværligt.
Jeg ved ikke hvor meget du har fået at vide mht. foder, men stort set er
godbiddernes dage talte. Hvis din hund spiser og der ikke følger insulin
med, kan den godt blive dårlig fordi blodsukkeret så stiger. Forbered dig
på flere foderudgifter (jeg var taknemmelig for en lille hund) -
misforstå mig ikke, det er absolut pengene værd! HVIS din hund ikke kan
lide det færdige diætmad, må du lave noget selv og håbe vapsen spiser.
Det er MEGET vigtigt at den spiser sine måltider. Springes et måltid over
må du ikke give insulin, da der så kommer mere insulin ind i kroppen end
den kan magte uden 'sukkeret' og så kan vapsen blive dårlig.
Forhåbentligt er din hund mindre kræsen end min. Hun ville nemlig absolut
ikke have færdigfoderet og da jeg lavede til hende selv hjalp det ikke
synderligt. Hun kunne ikke finde ud af det der med at hun fik
særbehandling i forhold til min hund nr.2 og at hun ikke bare kunne spise
som hun plejede (inkl. godbidder), og mistede appetitten helt. Det var
rent sagt noget møj, for så kørte møllen den forkerte vej og hun fik
flere af følgesygdommene bl.a. blev hun blind. Til sidst valgte jeg at
sige farvel til hende.
Dette er ikke sagt for at male fanden på væggen, men for at fortælle at
der er altså en realistisk mulighed for at det kan gå galt.
Heldigvis er det kun de færreste det går så galt for.
Klap vovsen fra mig.
Lina