---

20. søndag efter trinitatis


1. tekstrække


Læsning fra Det gamle Testamente
Jer 18,1-6
Denne hellige lektie skriver profeten Jeremias:
Det ord, som kom til Jeremias fra Herren: Gå ned til pottemagerens hus; der
skal du få mine ord at høre. Så gik jeg ned til pottemagerens hus; han sad
og arbejdede ved drejeskiven. Når det kar, som pottemageren var i gang med
at forme af ler med hånden, mislykkedes, lavede han det om til et andet kar,
som han nu ville have det.
Da kom Herrens ord til mig: Kan jeg ikke gøre med jer, Israels hus, som
denne pottemager gør? siger Herren. Som leret i pottemagerens hånd er I i
min hånd, Israels hus.

------------------------------------------------------------------------

Læsning af epistel fra
Det nye Testamente
Ef 5,15-21
Epistlen skriver apostlen Paulus til efeserne:
Se derfor til, hvordan I lever, ikke som uvise, men som vise. Brug det
gunstige øjeblik, for dagene er onde. Vær derfor ikke tåbelige, men forstå,
hvad der er Herrens vilje. Drik jer ikke berusede i vin, det fører til
udskejelser, men lad jer fylde af Ånden, tal til hinanden med salmer, hymner
og åndelige sange, syng og spil af hjertet for Herren, og sig altid Gud
Fader tak for alt i vor Herre Jesu Kristi navn.
I skal underordne jer under hinanden i ærefrygt for Kristus.

------------------------------------------------------------------------

Dagens evangelium
Matt 22,1-14
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus:
Jesus tog til orde og talte igen til dem i lignelser: »Himmeriget ligner en
konge, der holdt sin søns bryllup. Han sendte sine tjenere ud for at kalde
de indbudte til brylluppet, men de ville ikke komme. Så sendte han nogle
andre tjenere ud, der skulle sige til de indbudte: Nu er der dækket op til
fest; mine okser og fedekalve er slagtet, og alt er rede. Kom til
brylluppet! Men det tog de sig ikke af og gik, én til sin mark, en anden til
sin forretning, og andre igen greb hans tjenere og mishandlede dem og slog
dem ihjel. Men kongen blev vred og sendte sine hære ud og dræbte disse
mordere og brændte deres by. Så sagde han til sine tjenere: Bryllupsfesten
er forberedt, men de indbudte var ikke værdige. Gå derfor helt ud, hvor
vejene ender, og indbyd, hvem som helst I finder, til brylluppet. Og disse
tjenere gik ud på vejene og samlede alle, som de fandt, både onde og gode,
og bryllupssalen blev fuld af gæster. Men da kongen kom ind for at hilse på
sine gæster, fik han dér øje på en, der ikke havde bryllupsklæder på. Han
spurgte ham: Min ven, hvordan er du kommet ind uden bryllupsklæder? Men han
tav. Da sagde kongen til sine tjenere: Bind hænder og fødder på ham og kast
ham ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren. Thi mange
er kaldet, men få er udvalgt.«

------------------------------------------------------------------------


Mine ord fredag den 26. oktober 2001

Til Dig Gud. Du som er. Henvender jeg mig. Og du siger: Gå ind i mit hus.
Der er dækket op til bryllupsfest. Syng salmer og viser. Syng glad alene og
i kor. Syng sammen med himlens fugle. Lad din stemme overdøve lastbilernes
bulder. Syng med på Harleyens brummen. Lad dit hjerte fyldes af min glæde.
Lad dig ikke anfægte af verdens grusomhed. Gå ind i mit hus. Drik af
barmhjertighedens bæger. Spis min søns legeme. Lad min vilje erstatte din
viljes hårdhed.

Til Dig, Visdommens Gud, henvender jeg mig. Jeg sidder ved min Faders bord.
I himlen svæver den bevingede løve. Fra himlen brøler du Herre. Visdom er
dit navn Herre. To bægre har du skænket. På vejen mødes de unge elskende.
Som mand og kvinde mødes de. Ved de to slangers lægedom er de forenet. Du
svæver over os. Dit strenge ansigt ser de ikke. De mærker din styrke. Din
kraft er som kan udslette vor højhed. Men kærligheden mellem mand og kvinde
ser ikke dit frygtindgydende ansigt. De unge elskende har et bæger hver. De
rækker det til hinanden. De har været langt fra hinanden i 500 år. De er nu
hinanden nær. De taler sammen. Den unge mand elsker sin unge brud. I Guds
hus har de fundet hinanden. Knyttet fællesskabs bånd. Renset for synd.
Tilgivende hinanden er deres agt. På grønne bakker er der træer. I træers ly
har du bygget det unge par et hus. Her kan de med visdom indgydt af frygt
for din vældes styrke bygge et hjem. Vi er forenet i forventning. Visdoms
fader. Slip ikke dæmonerne løs forevig. Lad visdom råde i vore hjerter. Tag
bolig i os så vi frygter dig.

Til Dig Gud. Du som er vor Herre. Du forstår alt. De unge elskende ængstes
ikke. De er forenet ved dit bryllups ord. For evig kæmper vi ikke. I Herren
søger vi tilflugt. Gud som er og visdoms kilde kalder en forståelse frem i
vores hjerter. Din vrede varer ikke altid. Varer ikke i evighed. Ti år er
for Dig, Forståelsens Herre, som et åndedrag. Tit er vi i åndenød. Du hører
børnenes skrig. Børnene ser dig. Barnets fader og moder er adskilt. Du
fremmer forståelselsen mellem os der har hadet hinanden. Du som er,
visdommens fader, skænker os en evig sommer. Solen skænker liv til træerne
som skygger for den brændende himmelske flamme. Tre piger i silkekjoler
danser en dans for det unge par. Faderen og moderen ser med et smil til
hinanden. Kærligheds kraft har skænket dem mildhed. Fortidens kamp er ikke
mere. Forståelsen fremmer du Gud Herre. De tre jomfruer danser for
bryllupsgæsterne. På storskærmen ser vi dem alle. Alle folkeslagene ser de
unge pigers dans. De danser med gyldne bægre. Til randen fyldt med din
herligheds vin. Den vin som er Gud Herrens udgydte blod. Lidelsen har ikke
længere herredømmet. Forventningens sejr er Sejr. Til Dig håber vi. Lad ikke
kærlighedens fjender lægge dit rige øde. Du hører vor røst i din Himmel. Du
har skænket os syndernes forladelse. De to unge elskende har så tydeligt og
uden frygt sagt deres klare Ja. Jorden er dit rige. Lad din forståelse blive
os til del. Lad os forstå at de tre unge jomfruer er skønne af din kærlighed
til jorden. At de dansende piger i diskotekerne er rene. Dit ord Herre har
de hørt i deres barndom. Af dit ord er de rene.

Til dig Gud. Barmhjertig Gud henvender jeg mig. Mit hjerte skælver for dit
vredens ord. Dit ord viser mig afgrundens dybder. Jeg hører de sultne løvers
brølen. Din vredes ild fortærer mine klæder. Nøgen står jeg på torvet. Intet
beskytter mig. Jeg fryser i den vilde storm. Hele natten har jeg stået. Ikke
alene. Vi er mange uden et hjem. Jeg er et barn. Min far har intet arbejde.
Jeg lever ikke. Før var der glæde og fryd. Jeg spillede violin og sang. Nu
lever jeg på gaden. Som hjemløs i Moskvas undergrunds skærm. Vi er tusinder
i Sau Paulo. Vi er tusinder i Sct. Petersburg. Vi er tusinder i New York. Så
hør dog vor skrig. Vi hører bryllupsmusik i det fjerne. I det høje danser de
unge jomfruer. De rige fester og er berusede af glæde. Lad deres glæde blive
os til del. Lad os komme ind i varmen. Lad os få en plads i et hjem hvor vi
ikke skal sulte. Vi ligger i senge af jern. Tremmer af jern. Vort hovedgærde
er en plastikpude. Fyldt med plastikdun. Vi er syge. Vi har intet sprog.
Send os forældre fra de riges lande. Barmhjertige Gud. Vis os som bor i
Bucharests børnehjem lidt kærlighed. Lad os mærke lugten af et nybagt brød.
Lad os komme en tur ud i naturen. Blot en gang om måneden. Vend de riges
øjne udad så de ser vor nød. Lad dem ikke lammes af vor smerte. Hvor er du
Barmhjertige Gud. Hvorfor har du vendt os ryggen. Hvad vil du med os. Vi har
ingen fremtid. Vi har intet liv. Vi har intet sprog. Født med HIV er vi.
Hvad skal det til for. Er forståelsens Herre så kold. Er visdommens Herre så
ond. Er bryllupsfesten kun for de udvalgte få. Hvem har ansvaret for at vi
er blevet født. For intet regnes vi. De rige betragter os med afsky. Nord er
så fjernt fra syd. Vis barmhjertighed mod os. Hvorfor skal vi leve! I drømme
ser vi englen med løvevinger. Hun står med en fod i den rene kildesø. I dit
bæger flyder en kilde og når et andet bæger. Intet spildes. Dit blod Herre
rinder fra det ene bæger til det andet. Der er ikke mere vin. Vinhøsten er
slået fejl. Supermarkedet flasker er fyldt med vin af blæk. Du har forbandet
vinen. Til dom og udryddelse ser du på din ædle vin som aldrig slipper op.
Den drikkes ikke mere. Nådige Herre du har vendt os ryggen. Din nåde er
sluppet op. Vandet på jorden er forgiftet. Vinen er fyldt med pesticider.
Gud du som er. Din visdom er vrede. Du forstår at vi har vanhelliget dit
brød og vin. Millioner sulter. De riger fester. De unge elskende ser ikke
vor nød. Men du barmhjertige Gud du vredes ikke for evig. Du forstår os. Du
forstår de mindstes skrig om natten. Det unge ægtepar drager ud og finder
os. Med din kærligheds rigdom giver du dem kraft til at se andre end dem
selv. Jeg ser kun mig selv. Jeg er frelst og fri. Du har løskøbt mig Herre.
Din vrede er hørt op. Du rydder op i ruinerne. Hvordan kan jeg dele min
glæde over at du har vist mig nåde når mine børn sulter. De har ingen bleer.
Stanken af vores tis er uudholdelig. Vi har vænnet os til den. Mødrenes gråd
hører aldrig op. Fædrenes vrede sender bomber over uskyldige. De fattige har
vi altid hos os siger du. Din barmhjertighed har du vist mig. Du har givet
mig en ren ble. Det unge nygifte par er jublende glade. Deres nåde har de af
din nåde. Din stolthed over dit underfulde værk har de nygifte i deres
hjerter. Du vredes ikke til evig tid. Vær nådig Herre. Hjælp os vi der bor
på din smukke jord. Hjælp os at genopbygge det vi har lagt øde. Eller er det
hele kun en ond drøm. Lad os vågne op og få del i din visdoms styrke.
Barnhjertighedens kilde rinder fra evige gyldne bægre. Din jord er ren. Dit
ord er rent. Din sol står op over onde og gode.

Skønheds dronning. Jeg står for din trone. I ydmyghed bøjer jeg mig. Du
siger. Rejs op dit hoved. Jeg ser den sorte kat. Den enestående
barmhjertighed. Som katten der mødte mig i vejgrøften i min ungdom i det
fremmede ser jeg igen den kælne kat. Jeg tør ikke løfte blikket mod dit
ansigt. Jeg hører dit ord. "Også jeg var med ved bordet. Vi drak af samme
bæger. Vi er alle forenet i lammets blod. Lammet blev slagtet og vi har
spist det. Lammets krop blev en steg der mætter for evig. Frygt ikke for min
Trones vælde. Løverne er kun billeder bag min ryg. Jeg Er har med sin visdom
og klogskab forenet os i et håb der aldrig går ud. Et lys der aldrig
slukkes. Bryllupsfesten er nu ovre. Det er dagen derpå. Ingen drak sig
fulde. Kun du mit barn drak dig fuld. Du kan ikke styre dig selv og du har
bekendt dine synder. Jeg vil hjælpe dig med en hær af levende piger og
drenge. De vil oprette et fredens rige på ruinerne. Det vil tage mange år.
Du skælver. Frygt ikke. Jeg Er har sendt mig. Mit svær og min stok er de
våben du skal bruge. Du skal tegne og male med dine hænder. Med dit blod
skal du skrive din bog. Din bog skal blive til nytte. De ord du skriver skal
komme fra barmjertighedens Herre. Fra visdommens kilde skal der ikke flyde
blod men trøstens og opmuntringens ord. Et sprog giver du til de sprogløse.
Til de hjemløs børn i alverdens storbyer skal du skabe en verden. En verden
du ikke selv forstår. Men jeg elsker dig. Jeg er dronningen i mit land. Mit
scepter er tålmodighedens afglans. Du skal få styrke til at kæmpe. Du skal
få styrke til at holde ud til enden. Barmhjertigheds Herre har vist sin nåde
mod dig. Lad dig ikke falde fra. Matthæus skrev så hårdt. Han var nødt til
det. Han talte dunder til dem der lukker Himmerigets port for dem der
tørster. Det var til de lovkyndige han talte. De ord han talte har lukket
mange ude. Så grusom har min Herres tjenere været at de har lukket
himmeriget for dem der tørster efter et glædens budskab. Hvad glæde er der i
dagens evangelium? Måske kan du se det. At mange er kaldede og få er
udvalgte. Jeg sidder på tronen og du lytter. Din fortælling lytter jeg til
mens du skriver. Din kamp har ikke været forgæves. Du er min tjener og jeg
sender dig ud igen. Nu. Til en kamp mod Satan der stadig hersker på denne
jord. I himlen er der bryllupsfest. I himlen høres ingen jammer og klage.
Der tales muntert i festligt lag. Der drikkes af glas af krystal. Der er
levende mennesker og træer og andre planter som alle findes på jorden og Den
anden Jord er himmerigets sted."

Almægtige Gud. Storslået stjerne. Du lyser i Betlehem i krybben som du lyste
over krybben julenat. Skønhedens dronning har talt og jeg står i den mørke
nat. Jeg vender mit blik mod himlen. Jeg ser Barmhjertigheds Herre øse med
sit bæger af kildesøen det rene vand og der risler en kilde og fra den
rinder der en å. I åen er friske laks og en frisk brise fra himlen opvækker
de søvnige kroppe. Jeg fik et par bukser og en skjorte og en dunjakke hos
dronningen. Hendes skønhed var skønnere end alle himlens stjerner tilsammen.
Så stor er hendes tro til mig og til dig at vi sammen kan starte på en ny
dag. Vi afslutter en uge på søndag. I dag er det Frejas dag. Kærlighedens
dag. Vi savner intet. Alt er os givet. Her hos dig almigtige Gud er der
trøst at hente. Du binder os sammen i troens bånd. Så vi vandrer sammen som
brødre og søstre og med Barmhjertigheds Herre som vor broder. I vor nød så
han til os ned. Han kom med fryd og glæde. Som mand og kvinde kom han. Vi er
skabte i Jeg Er´s billede. Almægtige Gud. Som i Himlen så på Jord. Den anden
Jord er. Den første er gået til grunde. For nylig gik den til grunde og
fødslen er i gang. Der kæmpes stadig på slagmarkerne. Børnene fryser og
sulter. Men Almægtige Herre giv os styrke og kraft til at holde ud til
enden. Så mit job ikke bliver en ensom kamp men en kamp hvor Kærlighedens
børn af alle religioner forenes i fælles stræben efter forsoning. Så vi kan
tage kampen op mod de onde. Udrydde dem fra Jorden. Ikke ved at slå dem
ihjel. Lær os at tilgive vore fjender så vort had og vor vrede ikke løber af
med os. Lad drivkraften i vort virke være din kærligheds lys i mørket.

Der er blevet lyst. Jeg har ikke mine briller på. Min ungdoms øjne er blevet
stive og jeg er træt. Jeg har ikke sovet i hundred år skønt mine øjne har
været lukket. Jeg vandrer ad fortovet hen til bageren. Jeg ser på brødet og
kagerne og yoghurten. Jeg dvæler ved dette overflod. Men penge har jeg. Dog
ikke tid. Ypperstepræstinden har kaldt på mig i et brev. Jeg fik det af
Skønhedens dronning. Jeg lytter til Eye Q. De flotte piger fra Popstar.
Deres stemmers glans er et nådens budskab. De sang ved brylluppet i Kana. De
sang ved Dronningens bryllup. De synger ved vort bryllup med Kærlighedens
Gud. Jeg går alene på fortovet. Jeg falder ikke. Min vej går ned mod
Vestergade. Den kvindelige præst bor der ikke længere. Hun er nu lærer ved
præsternes efteruddannelse. Jeg går ind ad døren. Løverne rejser deres hoved
og knurrer. Lovens knurren. De vogter nådens ord. Helligånden forener os.
Helligånden forlader ikke de døbte. Helligånden udgydes fra stjernehimlen
over alle og ingen bliver fortabt hvis de frygter Jeg Er. Præstinden sidder
på sin trone i templet. Mine ben vakler ikke. Jeg har været til bryllup i
Himlen. Jeg Er har talt. Barmhjertigheds Herre har mange navne. Tilgivelsens
Herre har renset mig for min ungdoms synder. Mine fjender vånder sig. Gud du
almægtige vær mine fjender nådig. Du har vis mig din kærligheds rigdom. Så
stille her er. Jeg hører svagt bilerne udenfor templet.

Jeg er i kongekammeret i pyramidens midte. Her troner Ypperstepræstinden. I
hånden har hun Toraen. "Læs denne bog" siger hun til mig. Jeg ser at bogen
ikke er uoverkommelig. "Skal jeg så til at lære hebræisk eller græsk eller
kan jeg nøjes med mit moders mål?" spørger jeg. "Dit moders mål og din
faders mål er et godt mål. Mål med det. Dine venner har gjort et stærk
stykke arbejde for at også almindelige dødelige kan læse og forstå. Intet
hemmeligt er forblevet skjult" . "Hvad med at give mig et kort referat"
spørger jeg. Hun smiler venligt med varme kærlige øjne. Hun nikker. Vor tid
er gået. Jeg går baglæns ud. Som jeg gik ud fra audiencen hos Skønhedens
Dronning. Den guldbeslåede port åbnes af ti tjenere. De er stærke. De ser
alvorlige ud. På knagen hænger min dunjakke. Den skærmer mig mod vinterens
kulde.

Jeg går ud af pyramiden. Vandrer ad natmørkt hav. Der sejler både med
stjerner der lyser op bagbord og styrbord. Søjlerne danner vejen jeg skal
følge. Jeg går mod Kærlighedens rige. Jeg er i kærlighedens ocean. Livets
vand er i min kande. Jeg tørster ikke. Jeg har lidt tobak tilbage i pungen.
Piben er fra Cambridge. Broen jeg går på hedder Gud Med Os. Emanuel. Alle
folkeslagene har endnu ikke hørt Barmhjertighedens budskab. Fortællingen om
min Herres forsoning har bragt mange til fald. Flere vil falde. Mange vil
snuble. Jeg beder for dem der er snublet. Jeg beder for dem der er knust. De
har tunge diagnoser. De er måske fortabt. Jeg Er siger: "Nej, ingen af mine
børn fortabes. Der er mange universer. Du sidder i din lille lejlighed, hvor
du har masser af plads og mad i køleskabet. Sådan er det også i himlenes
himmel. I mit rige er der plads for alle som jeg har indskrevet i min bog.
Jeg er en nådig Gud. Og mine børn gør hvad der er det rigtige. Men du ser
endnu ikke klart. Du har mange år endnu og arbejd flittigt. Tag en pause i
ny og næ. Gå en tur eller tag en lur. Dine drømme om at mødes med dem du
holder af skal gå i opfyldelse. Vær tålmodig. Hold ud, min dreng. Dine
hjælpere er mange. Du har mange der vil det gode. Satans magt er
tilintetgjort i min tidsregning. Den anden Jord er. Fra den udsender jeg
ensomme vandrere som er kommet hjem. De har fået fred og lever. De har mødt
Visdommens Herre. Løvinden der svæver over de to elskende beskytter
kærlighedens univers. De ensomme vandrere er ikke længere alene. Jeg Er er
med dem" Jeg tager en bus op i bjergene. Jeg tager til Sandas vinmark. Jeg
skal se om det er rigtigt at druerne er rådnet. Jeg er så sorrigfuld over
det hun sagde i telefonen. Min indbakke er dog ikke tom. Hun sender mig
kærlige pmails og vi har talt sammen i dag. Jeg står i hendes vinmark. Det
ser ikke godt ud. Noget må gøres. Men hvad? Et arbejde er fundamentet. Denne
konkrete jord er stedet for mit virke. Der skal gøres rent og laves mad.
Ryddes op og spises når jeg er sulten. Regninger skal betales. En bog skal
afleveres på biblioteket. Jeg skylder allerede 20 kr i bøde. Det er dog
tåbelige penge at give ud. Jeg må holde mig på jorden. Overholde de aftaler
jeg har indgået. Tage et bad hver dag så jeg ikke lugter. Få motion og frisk
luft. Følge med i radioen om tidens gang. Holde mig orienteret om alt det
der sker.

Vi er mange i dette land som er eneboere. Singlekulturen er over os. På
dating.dk kan man få venner. Vi kan ikke holde ud til at leve i en kunstig
cyberverden. En hyperverden i et hypermedieunivers. Aleneheden er enorm. Vi
går klædt i gråt og sort. Indvandrerne kan noget vi ikke kan. De går i
flotte, farverige klæder i Mexico og Brasilien og Afrika. Hvorfor er vi
danskere så indelukkede. En kultur af eneboere. Lukket inde i vort eget
univers. Et drømmeunivers uden relation med hinanden. Men Gud Herren den
Almægtige er med os. Lad os dele lidt ud af vores overflod til dem der ikke
har noget arbejde. Der skal være plads til alle. Også dem der er ordblinde.
Også dem der bor på plejehjemmene. Dem der skal dø. Dem der er livstrætte
skal ikke holdes kunstigt i live mod deres vilje ved hjælp af snedige
apparater. Et liv som eneboer på en øde ø er ikke noget liv efter min
mening. Ja vist er der et selskab ved Gud Herren. Men almindelig kødelig
varme og kærlighed vil jeg dog foretrække fremfor spirituelle luftkasteller.

Jeg fik eneboeren med. Det tog lang tid. Han var så forhærdet i sin alenehed
at vi blev enige om at gå hver sin vej. Jeg lod ham blive i Randers. Jeg
husker lidt af det jeg har oplevet på min rejse. Jeg er snart færdig.
Kærligheden har sejret. Kærlighedens sejr er vores sejr. Kærligheden er vort
fundament og har vi ikke kærlighed så har vi dog måske et arbejde. Det er en
ringe erstatning for kærlighed. Men måske kan vi med Guds hjælp få det hele
til at hænge sammen. Komme hjem i god behold. Siddende på en cykel køre den
side mil. Trætte og glade. Sultne og dog mætte. Jublende og dog grædende.



Palle Finn jensen