In article <3bd8542c$0$768$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk>,
"CJ" <caeg5@hotmail.com> wrote:
> Jeg er kommet ud for det værst tænkelige i søndags. Min mor døde kun 41 år
> af en blodprop i hjertet.
Øv, det var da alt for tidligt, men hvornår er det ikke det?
> Jeg har det sådan nu at jeg ikke har en masse tid til at sørge, jeg passser
> og sørger for min far og søster som kun er 15 år. Jeg tror ikke at det
> rigtigt er gået op for mig hvad der er sket. Jeg kan lige fortælle at jeg er
> 19 år og er flyttet hjemmefra så det er knap så slemt for mig da jeg ikke
> går op og ned af min mors ting.
At du ikke har tid til at sørge lige nu, betyder at din reaktion kommer
senere. Jeg kan af egen erfaring forsikre dig om, at det ikke er en god
ide at trække tiden ud, da man så bare har det skidt i længere tid, og
ens omgivelser får sværere ved at støtte "for nu må man da snart komme
videre".
> Jeg vil nu hører om der er nogen der syntes at det er en god idè at søge
> psykologhjælp?
Det er lidt op til ens eget temperement, men hvis du beslutter dig for
det, så husk at spørge psykologen i forvejen om han/hun har erfaring med
tilfælde, der ligner dit. Sørg også for at få en henvisning fra din
læge, da du så får tilskud fra sygesikringen.
Fordelen ved at gå til en psykolog, er at du får nogen værktøjer til at
hjælpe dig videre.
Jeg kan i øvrigt også anbefale en præst. Selvom man ikke er troende, og
ikke er kirkegænger, er præster pragtfulde at snakke med i den slags
situationer, og dem jeg har mødt har haft en herlig evne til at undgå at
blande religion ind i snakken, når de kan mærke at det ikke rigtigt er
noget der fænger hos en.
--
MVH
Martin Edlich, MF
http://www.edlich.dk/historien/