/ Forside / Interesser / Fritid / Lystfiskeri / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Lystfiskeri
#NavnPoint
molokyle 2204
srhansen 1625
CLAN 1346
pbp_et 1163
dabj 1025
katekismus 904
Splitcane 889
dova 700
Nordsted1 679
10  arne.jako.. 660
Fangstrapport, Odense kanal
Fra : Martin Nystrup Rasmu~


Dato : 15-01-01 21:04

Hej,

Der var lige tid til 1-2 timers fiskeri ved kanalen i dag. Jeg var på
pletten omkring 15-tiden og fik hurtigt hægtet min "gennemløbs-ophænger" på
hovedlinen: for enden en rød/gul Gladsaxe-wobler (27 gr.); fluen en orange
Fritz Zonker. Jeg havde fulgt "opskriften" på Niels Vestergaards hjemmeside.
En smart fidus, synes jeg selv (hugger fisken på fluen, bliver blinket
trukket op til svivlen. Man minimerer derved chancen for at få bundbid under
fight'en).

Efter kun 15-20 minutters fiskeri får jeg bundbid langt ude. Underligt, jeg
har nemlig aldrig haft bundbid på denne strækning før. Jeg spinner mere
ind...og mere. Det ser ud til, at jeg slap med skrækken, men hvad pokker har
jeg kroget? Tingesten hænger på endnu og er fri af bunden. Jeg spinner
videre ind; det føles meget tungt. Men der er i hvert fald ikke tale om
"fast fisk", for stangen bøjer kun; ingen rusk overhovedet. Det føles næsten
som om, at jeg er ved at hale en plastikpose ind. Dét kan mærkes. Der kommer
mere line ind på hjulet, men der er lang vej endnu. Jeg kigger mig omkring
og nyder synet af en majestætisk svane på vandet et stykke borte. Og så med
eet giver det et "dunk" i stangen efterfulgt af en kort pause. Jeg kommer
til mine sanser igen. Flere kraftige "dunk". Og nu begynder stangen for
alvor at bøje under presset. De efterfølgende minutter er hektiske: jeg
forsøger at "pumpe" den nu yderst livlige plastikpose op. Men der er ikke
overraskende dybt i kanalen og "posen" stritter imod. Presset på grejet
frembringer den længe ventede knagende lyd; det er stort det for enden af
stangen! Efter måske 3-4 minutter kommer fisken op til overfladen. Jeg
bliver dog en smule skuffet over déns størrelse, for det er kun en torsk i
1.5-kiloklassen. Men dén har taget ophængerfluen; det er da altid noget.
Fisken landes og bliver hurtigt aflivet. Vægten viser sig senere at ligge på
lige omkring 1.5 kg.

Den efterfølgende time byder på flere landede småtorsk (omkring målet); jeg
holdt op med at tælle ved nummer 5. Men indimellem småfangsterne havde jeg
2-3 større torsk på krogen; alle undslap dog grundet dårlig krogning.

Summa summarum, så var det en udmærket fisketur i hvert fald på fangsterne
at dømme. Jeg kan stadigvæk ikke glemme den første og noget underlige fight.
Fisken havde sandsynligvis ikke opfattet, at dén var kroget. Men at dén
forblev i ro i flere minutter efter krogningen, er for mig et mysterium.



Med venlig hilsen


--
Martin N. Rasmussen (=> http://hjem.get2net.dk/Aslan)
Netikette? Find forklaringen på http://www.usenet.dk/netikette/
Besøg Jagt & Fiskerimagasinet, Aasvej 87 - Vildsund
7700 Thisted, Tlf. 97 93 13 25



 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177577
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409070
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste