19. søndag efter trinitatis
1. tekstrække
Læsning fra Det gamle Testamente
Es 44,22-28
Denne hellige lektie skriver profeten Esajas:
Dette siger Gud Herren:
Jeg udsletter dine overtrædelser som en sky,
dine synder som et skylag.
Vend tilbage til mig, for jeg har løskøbt dig.
Råb af fryd, himmel, for Herren har grebet ind.
Bryd ud i jubelråb, jordens dybder,
bryd ud i fryderåb, bjerge,
skoven med alle dens træer!
For Herren har løskøbt Jakob,
ved Israel viser han sin herlighed.
Dette siger Herren, der løskøber dig,
han som dannede dig fra moders liv:
Jeg, Herren, har skabt alt.
Jeg alene har spændt himlen ud,
jeg har bredt jorden ud, hvem var med mig?
Jeg kuldkaster orakelpræsters varsler,
gør spåmænd til tåber,
slår vismænd tilbage
og gør deres viden til dårskab.
Jeg stadfæster min tjeners ord
og fuldbyrder mine sendebuds råd.
Jeg siger til Jerusalem: »Du skal befolkes,«
til Judas byer: »I skal genopbygges,«
jeg genrejser ruinerne.
Til havdybet siger jeg: »Bliv tørt!«
Jeg udtørrer dine strømme.
Til Kyros siger jeg: »Min hyrde!«
Han skal udføre alt det, jeg vil.
Jeg siger til Jerusalem: »Du skal genopbygges,
og templet skal grundlægges.«
------------------------------------------------------------------------
Læsning af epistel/lektie fra
Det nye Testamente
Ef 4,22-28
Epistlen skriver apostlen Paulus til efeserne:
I skal aflægge det gamle menneske, som hører til jeres hidtidige levned, og
som ødelægges af sine forføreriske lyster, og I skal fornyes i sind og ånd
og iføre jer det nye menneske, skabt i Guds billede med sandhedens
retfærdighed og fromhed.
Læg derfor løgnen bort og tal sandhed med hinanden, for vi er hinandens
lemmer. Bliv blot vrede, men synd ikke. Lad ikke solen gå ned over jeres
vrede, og giv ikke plads for Djævelen. Den, der stjæler, må ikke mere
stjæle, men skal tværtimod slide i det og selv frembringe noget godt med
sine hænder, så han har noget at give af til den, der har behov for det.
------------------------------------------------------------------------
Dagens evangelium
Mark 2,1-12
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus:
Da Jesus efter nogle dages forløb igen kom til Kapernaum, rygtedes det, at
han var hjemme. Og der samlede sig så mange mennesker, at der ikke engang
var plads uden for døren; og han talte ordet til dem. Så kom der nogle hen
til ham med en lam, der blev båret af fire mand. Men da de ikke kunne komme
hen til Jesus for de mange mennesker, fjernede de taget over det sted, hvor
han var; og da de havde lavet hul, sænkede de båren med den lamme ned. Da
Jesus så deres tro, siger han til den lamme: »Søn, dine synder tilgives
dig.« Men der sad også nogle af de skriftkloge, og de tænkte i deres hjerte:
»Hvad er det dog, han siger? Han spotter Gud. Hvem kan tilgive synder andre
end én, nemlig Gud?« Da Jesus i sin ånd straks vidste, at de tænkte sådan
ved sig selv, sagde han til dem: »Hvorfor tænker I sådan i jeres hjerte?
Hvad er det letteste, at sige til den lamme: Dine synder tilgives dig, eller
at sige: Rejs dig, tag din båre og gå? Men for at I kan vide, at
Menneskesønnen har myndighed til at tilgive synder på jorden« - siger han
til den lamme: »Jeg siger dig, rejs dig, tag din båre og gå hjem!« Og han
rejste sig, tog straks båren og forlod stedet for øjnene af dem alle sammen,
så de blev helt ude af sig selv og priste Gud og sagde: »Aldrig har vi set
noget lignende!«
------------------------------------------------------------------------
Mine Ord Torsdag den 18. oktober 2001
Jeg har læst de tre tekster tre gange. Nej to. Jeg må hellere læse dem igen,
men jeg må lade mig styre. Min trang til at finde sammenhænge og forstå
alting er stor. Det er ligesom jeg kan mærke hvordan det var når jeg skulle
skrive en stil da jeg gik i gymnasiet. Jeg kunne ikke finde ud af at skrive
om de emner der handlede om samfundsforhold eller noget der havde med
mennesker at gøre. Men hver gang vi havde stil for fik vi også en
kommentarstil. Det kunne være et digt eller et citat fra en eller anden der
havde skrevet et eller andet.
Vi lærte nogle metoder til at analysere et digt. Finde kompositionen og se
på stilen. Men jeg gik i gymnasiet i Nørre Uttrup oppe ved Nørresundby. Tæt
ved Lindholm høje. Her er der nogle fantastiske skibssætninger fra
vikingetiden. Det var så pragtfuldt at gå oppe mellem disse gravsætninger og
fornemme sjælen fra disse vikinger som lave skibe til de døde. Nej jeg ved
ikke ret meget om vikingetiden. Men før kristendommen kom til Danmark havde
man de nordiske guder. Her har Thor med lyn og torden spøgt med kæmpers
fantasi. Ufredsånden faldt i graven. Noget andet voksed op. Vikingerne havde
Freja. Hende ville de ikke lade jætterne få. Freja er kærlighedens gudinde.
Balder var kærligheden. Den lyse Balder. Hvordan var det nu fortællingen om
Balder var. Jeg kan desværre ikke huske den. Og nu står jeg her på min
imaginære prædikenstol og glæder mig over at jeg er døbt i Guds navn. Og så
tilhører jeg Jesus. Jeg bar været til alters mange gange og hørt ordene.:
" Den korsfæstede og opstandne frelser som nu påny har givet os sit hellige
legeme og blod, han opholde os herved til et evigt liv og håb og han har
gjort fyldest for ALLE vore synder. Hans fred være med os."
Ja jeg har en dårlig hukommelse og jeg kan jo ikke stå her og rode med
salmebogen for at finde den skrevne tekst frem som en præst skal sige ved
bortsendelsen ved nadveren. Men sådan har det jo også været i de første
menigheder hvor man har holdt altergang, og de havde heller ikke et skrevet
ord at læse, men måtte tro på at Helligånden var med dem når de gentog det
de havde hørt fra sidemanden, når han rakte bægeret videre til den næste i
rækken.
Den form for altergang, hvor præsten siger: "Dette er Jesus blod" idet han
rækker bægeret videre til den næste i rundkredsen, har jeg deltaget i under
ledelse af en protestantisk præst i retrætecentret Skovhuset ved Sdr.
Vissing i nærheden af Skanderborg. Og så var det ikke helt sikkert at vi
hørte helt rigtigt, Vi måtte tro vore egne ører.
Vi må således også tro vore egne ører når vi læser dette her op for os selv
og tro på at Guds ånd er med os når vi beder om det. Så jeg beder Gud
Helligånd vær med os så vi ikke lyver men taler sandhed. Taler så vi ikke
siger noget der ikke passer med virkeligheden.
Og hvad er virkeligheden egentlig for en størrelse.
Sløk skriver et sted at virkeligheden er det vi er enige om er
virkeligheden. Vi ved jo at vi ser med forskellige øjne fra forskellige
synsvinkler. Og verden ser forskellig ud alt afhængig hvorfra vi står.
Jorden er så flot. Det kan man i øjeblikket se på Store Torv i Århus hvor
der er en fotoudstilling af en der har fløjet over hele jorden og taget
billeder fra luften. Og de billeder er så fantastiske at jeg slet ikke kan
beskrive det med ord. Så smuk er jorden og menneskene og de tæpper som
fremmede piger eller kvinder eller drenge eller mænd har lavet at vi som
mennesker kan være stolte af os selv. Mennesker kan noget. Mennesker kan se
skønheden i naturen. Og vi har fotoapperater så vi kan dele glæden med
andre. Kunstnere kan åbne vore øjne så vi får blikket åbent for alt det der
på trods af vor skrøbelighed alligevel virker.
Der er jo fejl i alt. Mine tænder sidder for eksempel hulter til bulter i
munden på mig og jeg blev heldigvis fri for at skulle gå med en bøjle for at
få et standard tandsæt. Men min datter går med bøjle nu for hun havde en
hjørnetand der sad helt forkert. Den højre hjørnetand var en hugtand og det
var synd for hende hvis hun skulle gå rundt med sådan en hugtand hele livet.
Gud havde ikke skabt hende perfekt. Så er det godt at vi er skabt i Guds
billede og kan rette lidt op på skaberværket, for Gud kludrede i det ved
skabelsen, som Sløk engang skrev i Jyllandsposten. Men nu kan min datter se
frem til at hun kan åbne munden i et stort smil og vise sin perlerække til
glæde for alle os som synes at det smukkeste af alt er piger og kvinder. Jo
der er også smukke mænd. Min gamle læge var så flot og atletisk at jeg slet
ikke kunne spejle mig i ham. Jeg så min egen krop som værende så ufuldendt i
sammenligning med hans muskuløse kropsbygning.
Men jeg har lært at jeg ikke skal gå og spejle mig i andre mennesker. Jeg
kan spejle mig i Jesus. Og så kan jeg se at han lider. Og jeg jeg spejle mig
i den sejrende Kristus i stedet for den lidende Kristus. Hans sejr over
døden gør er at jeg ikke længere behøver at være lam. Ubevægelig. Jeg kan
høre min mesters ord om at hans ord kunne helbrede den lamme. Han så deres
tro. Og så sagde han til den lamme "Dine synder er dig forladt" og de andre
blev rasende. Kun Gud kan forlade synder. Men Jesus var Gud. Jesus er Gud.
Det kan være et fedt om han siger dine synder er dig forladt eller han siger
Stå op tag din båre og gå.
Og når vi hører disse ord så kan vi hvis vi er overladt til
overførselsindkomst og måske er skamfulde over ikke at kunne brødføde os
selv, være økonomisk selvhjulpne er da en tilfredsstillelse. Sådan synes jeg
i hvert fald. Jeg får højeste førtidspension og det jeg ønsker rigtig meget
er at jeg en dag kan lave noget med mine hænder som andre kan bruge. Noget
der giver håb og tro. Så får jeg selvværd. Og sådan kan vi alle give
hinanden håb og tro ved at blive ved med at ledsage den der har brug for vor
ledsagelse på rejsen gennem livet. Vi kan støtte hinanden til at få klarhed
om hvad vi gør forkert og så med Guds hjælp forsøge at rette op på vore
dårlige vaner.
For det kan jo være at det blot er en dårlig vane jeg lider af.
Jeg har altid suntes at det var så herligt at finde fejl i det andre siger
eller gør. Kære Jesus, du som lever i mig og med mig giv mig styrke til at
ændre den dumme vane med at gå og finde fejl og mangler. Lad mig se det der
er godt og hvis en slagter har solgt mig en oppumpet hamburgerryg, så lad
mig ikke blive låst fast i at jeg blev snydt. Lad mig blot som Paulus sagde
blive vred. Men hjælp mig til at solen ikke går ned over min vrede.
Og kære Gud du som er min skaber hjælp mig at åbne mine ører på søndag når
jeg skal i kirke sammen med min datter som skal konfirmeres næste år.
Kære Helligånd lad os forenes i glad lovsang over at du har sagt til Paulus:
"Min nåde er dig nok". Lad os gå glade til alterbordet og sidde til bords
sammen og spise sammen af dit legeme som stiller vor åndelige sult, og lad
os skåle i din vin som er dit hellige blod. Nej vi skal ikke skåle for vi er
sorgfulde over den frygtelige terrorrisme og krig der er i verden. Men hjælp
os til at bevare håbet og troen og kærligheden.
Palle Finn Jensen
http://nav.to/artpallefinn