On Fri, 19 Jan 2001 21:40:47 +0100, "Preben Boch" <boch@mail.dk>
wrote:
>Jeg vil plante en klatreplante, som skal vokse op af et armeringsgitter,
>således at den danner "mur" ind til carporten med brænde. Den skal fylde ca.
>1½ m i bredden og være ca. 2½ m høj. Den vil få mest sol fra vest.
De fleste klatreplanter kan heldigvis klippes.
>Den må meget gerne være pæn året rundt - stedsegrøn eller med dekorativ
>stamme og grene om vinteren. Om den blomstrer eller ej er ikke afgørende -
>blade kan jo også være flotte.
Vedben er den eneste jeg kan komme i tanke om som er grøn om vinteren.
Selv bryder jeg mig dog ikke så meget om den, man bliver lidt træt af
at se den stå og vantrives så mange steder. Men den ville være et
udemærket valg, hvis man ellers kan li' den.
>Jeg har overvejet vinterjasmin, men synes den er for langsom og for
>"tyndgrenet" - og så fylder den jo godt udad med de hængende grene.
>Har du en idé? Hvad med f.eks. tobakspibeplanten? Eller noget helt andet?
Jeg er lidt vild med klatrehortensia. Flot grøn og frodig om sommeren,
får skærme med hvide blomster. Den får også nogle flotte høstfarver.
Og de visne blomsterskærme samt grenene er pæne om vinteren.
Men den gror tit meget langsomt i starten så der kan nemt gå et par år
inden den fylder som den skal. Den må helst ikke stå for tørt.
Tobakspibeplanten er meget frodig, men den skal helst stå på en lun og
beskyttet plads. Den visner vist også ned hver vinter.
--
Mads Lie Jensen
Mads@gartneriet.dk
ICQ #25478403
http://www.gartneriet.dk