/ Forside / Interesser / Hus og have / Hus og have / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
Beskæring morel- og blommetræer
Fra : Mari


Dato : 13-01-01 00:18

Jeg hørte en "halv sætning" i forgangne uge om, at man ikke beskærer morel- og blommetræer nu.

Jeg havde ellers planer om, at mit blommetræ skulle beskæres - men hvornår er egentlig det rigtige tidspunkt på året???


--
Venlig hilsen
M a r i a n n e H a n s e n
e-mail via URL: http://www.image.dk/~mari om epilepsi og dværgschnauzer




 
 
N/A (13-01-2001)
Kommentar
Fra : N/A


Dato : 13-01-01 09:35



Mads Lie Jensen (13-01-2001)
Kommentar
Fra : Mads Lie Jensen


Dato : 13-01-01 09:35

On Sat, 13 Jan 2001 02:07:47 +0100, "Klaus Eriksen"
<klaus_eriksen@vip.cybercity.dk> wrote:

>"Fra løvfald til løvspring, må man beskære sine træer" siger et gammelt
>ordsprog, og jeg har ikke hørt at der skulle være undtagelser for morel- og

Nu siger man mere og mere at beskæring helst skal foregå om
sommeren/tidligt efterår. På det tidspunkt kan træerne bedre hele
sårene.

Især stenfrugt som blommer og kirsebær skal helst beskæres lige efter
høst.

>blommetræer. Mao. jeg ville ikke have nogen betænkeligheder ved at beskære
>træerne i perioden november til marts.

Heller ikke her, ikke engang stenfrugterne, selv om man hører det med
sommerbeskæringen tit. Bare man sørger for at skære rigtigt.

--
Mads Lie Jensen
Mads@gartneriet.dk
ICQ #25478403
http://www.gartneriet.dk

Ivar (13-01-2001)
Kommentar
Fra : Ivar


Dato : 13-01-01 15:36


> Bare man sørger for at skære rigtigt.

Hvorledes gør man det rigtigt ?

Jeg plantede sidste år nogle æble- og pæretræer.
Jeg ønsker ikke, at det skal blive til lave "plantagetræer",
men omvendt er jeg bange for, at hvis jeg ikke beskærer
dem, bliver det til noget slaske noget.

Hvad bør jeg gøre ?

Ivar





Mads Lie Jensen (13-01-2001)
Kommentar
Fra : Mads Lie Jensen


Dato : 13-01-01 16:49

On Sat, 13 Jan 2001 15:35:36 +0100, "Ivar"
<did@vip.[nozpam]cybercity.dk> wrote:

>
>> Bare man sørger for at skære rigtigt.
>
>Hvorledes gør man det rigtigt ?

Det er lidt svært at forklare. Det er nemmere at vise...

Når man skal fjerne grene, f.eks sidegrene på et træ, så må der ikke
sidde stabbe tilbage (altså et stykke af grenen og stritte ud) Det kan
der gå sygdom i.
Helt inde hvor grenen sidder på stammen er der en lille forhøjning, en
såkaldt grenkrave. Man skal klippe helt inde ved den, men man må ikke
skade den. Det er den som sidenhen vokser ned og lukker såret. På
denne måde kommer der heller ikke en masse nye skud ud, allerhøjst
nogle få stykker.

Klipper man derimod en gren over midtpå, så kommer der let en 3-5 nye
skud som fortsætter i samme retning som den gren man fjernede. De nye
grene kommer på det øverste stykke af den tilbageværende gren.
Forestil dig en hæk som er helt bar på de nederste 75 cm. Klipper man
nogle (eller evt. alle) hækplanterne helt ned til 10-15 cm over
jorden, så skyder de derfra igen og man får en ny flot hæk. Klipper
man dem derimod af i 75 cms højde, så skyder de skam stadig en masse
nye skud, nu bare på de øverste ca. 20 cm af grenene, og den vil
stadig være bar forneden.

>Jeg plantede sidste år nogle æble- og pæretræer.
>Jeg ønsker ikke, at det skal blive til lave "plantagetræer",
>men omvendt er jeg bange for, at hvis jeg ikke beskærer
>dem, bliver det til noget slaske noget.
>
>Hvad bør jeg gøre ?

Se tiden an
Der er ikke rigtig nogen grund til at beskære bare for at beskære. Er
der pludselig en gren som begynder at vokse tværs ind igennem kronen
så skal den væk, er der nogle grene som du konstant støder hovedet ind
i, så skal de også væk. Og bliver kronen alt for tæt så der ikke
rigtig kommer lys ind så skal der gerne tyndes lidt ud.


--
Mads Lie Jensen
Mads@gartneriet.dk
ICQ #25478403
http://www.gartneriet.dk

N/A (22-01-2001)
Kommentar
Fra : N/A


Dato : 22-01-01 22:19



Mads Lie Jensen (22-01-2001)
Kommentar
Fra : Mads Lie Jensen


Dato : 22-01-01 22:19

On Mon, 22 Jan 2001 21:03:04 +0100, "JOHN THORDRUP"
<jointer@get2net.dk> wrote:

>Hovedreglen for beskæring af frugttræer:
>
>Når der er blade på træerne beskæres stenfrugttræer( blommer, kirsebær); og
>når der ikke er blade på, kernefrugttræer( æble-og pæretræer)

Man går mere og mere over til at anbefale beskæring af _alle_
frugttræer (og træer i det hele taget) om sommeren. De skulle bedre
kunne hele deres sår når de er i vækst.
Men samtidig bliver det også sagt at der ikke sker så meget ved at
fortsætte som man altid har gjort, altså beskære om vinteren.


--
Mads Lie Jensen
Mads@gartneriet.dk
ICQ #25478403
http://www.gartneriet.dk

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177519
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408659
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste