Nu spurgte Maria Fabæch Svendsen jo også om hvor man finder sådan en og hvad
de koster. Faktisk havde hun slet ingen spørgsmål til tilstandsrapporten.
Vi stod lidt i samme situation da vi byggede nyt hus for et års tid siden.
Selvom vi havde valgt et af de mest velrenomerede byggeselskaber på Sjælland
(Lind & Risør), så var det vores første husbyggeri med heraf følgende
usikkerhed om en masse detaljer. Vi ønskede derfor en byggesagkyndig der
kunne hjælpe os og være vores konsulent på byggeriet, dvs. at han kunne
kontrolere at de enkelte faser af byggeriet var afsluttet og udført korrekt
inden ratebetaling. Men vi havde ham også med ved den afsluttende gennemgang
af byggeriet. Han fandt mange ting vi aldrig havde set selv, bl.a. små
revner - der dog viste sig at være uden betyding - men først efter
byggeselskabets ingeniører havde checket dem.
Så tilbage til dig og dit huskøb. Hvis vi formoder at der allerede er
udarbejdet en tilstandsrapport på huset, så kan I anvende en byggesagkyndig
til at få lavet jeres egen tilstandsrapport. De fleste har vel hørt om
rystende eksempler på dårlige og fejlagtige tilstandsrapporter i de seneste
år - en af vores bekendte var bl.a. ved at købe et pænt lille "pudset" hus.
De havde selv en byggesagkynding med og det viste sig at huset faktisk var
et træhus med en pudset skalmur! I kan få en fast pris på udarbejdelsen af
en tilstandsrapport.
I kan også vælge at stole på rapporten og blot tage ham med som jeres
konsulent og f.eks. bede ham vurdere den eksisterende tilstandsrapport og
hvilken betyding den reelt har. I så fald betaler i en timepris, oftest
mellem 300 og 800.
Hvor finder i en byggesagkynding? At spørge i jeres omgangskreds er nummer
et. Dernæst spørg jeres kreditforening om de kan anbefale en (de skal låne
jer pengene og er også interesseret i at huset er i orden). Hvis det ikke
giver resultat, så ring til arkitekter og byggerådgivere i fagbogen. Sikrer
jer at vedkomne også har den baggrund I forventer. Mange er "blot"
håndværkere uden egentlig konstruktionsmæssig baggrund, hvilket jo til mange
opgaver kan være ok, man f.eks. ikke ville tilfredsstille mig. Priserne
afhænger ofte også heraf.
Mvh
Erik Ernst
http://www.bmipartners.com/eernst