---

Min 11-år gamle hanhund (Bichon Frisé) blev overfaldet for to dage siden af
en meget stor hund (fritgående narkomanhund), der først bed ham i hovedet og
siden i maven.

Han kunne/ville ikke gå efter overfaldet men skreg bare hjerteskærende og
stod underligt skævt. Tog selvfølgelig straks til dyrlægen. Da vi ankom var
han ved at gå i medicinsk chok og blev lagt i drop, fik smertestillende og
siden undersøgt så godt som muligt. Dyrlægen beholdt ham resten af dagen til
observation. Sidst på dagen fik jeg lov at tage ham med hjem, men skal
selvfølgelig holde øje med ham. Skal blandt andet holde øje med, om hudvævet
dør, der hvor han er blevet bidt. Er det tilfældet, skal han opereres.

Han skal have antibiotika og smertestillende to gange om dagen. Problemet
er, at han vil ikke ikke spise - og dermed er det svært at få medicin i ham.
Han drikker heldigvis! Har tvunget ham tila t spise torskerognsstykker med
piller i, men nu er han ved at blive vred på mig over at jeg presser mad i
ham.

Han vil heller ikke med ud at gå tur. Men jeg lister, lusker og presser ham
i en taske, bærer ham ned af trappen og går en lille runde med ham. Og så
lunter han laaaangsomt afsted uden stor lyst. Snuser ikke rigtig til noget.
Tisser dog et par gange.

Han er ikke det mindste kontaktsøgende - heller ikke overfor mig - men vil
helst bare være i fred. Og så sidder han bare og stirrer tomt ud i luften.


Skal jeg lade ham være? Eller skal jeg tvinge ham til selskab?

Det er rent ud sagt hæsligt at se sin ellers lalleglade, udadvendte og
kærlige hund blive så indadvendt og stille. Det ligner en dyb depression,
men kan hunde blive deprimerende eller er det mig, der tillægger ham
menneskelige "egenskaber"?

Har nogen af jer erfaring med, hvordan en hund reagerer på et overfald og
hvor længe den er om at komme sig? Og hvad er det man bedste kan gøre?

Mvh. Lisbeth

---

Sat, 29 Sep 2001 00:34:40 +0200, Webwoman wrote:

>Han skal have antibiotika og smertestillende to gange om dagen. Problemet
>er, at han vil ikke ikke spise - og dermed er det svært at få medicin i ham.
>Han drikker heldigvis! Har tvunget ham tila t spise torskerognsstykker med
>piller i, men nu er han ved at blive vred på mig over at jeg presser mad i
>ham.

Har du prøvet med leverpostej? Uden brød altså!

>Skal jeg lade ham være? Eller skal jeg tvinge ham til selskab?

Ja og nej...Med stor forsigtighed.

>Det er rent ud sagt hæsligt at se sin ellers lalleglade, udadvendte og
>kærlige hund blive så indadvendt og stille. Det ligner en dyb depression,
>men kan hunde blive deprimerende eller er det mig, der tillægger ham
>menneskelige "egenskaber"?

NEJ! Hunden er dybt deprimeret. Fortæl ham, han er dygtig og dejlig,
og vis ham på alle måder, at du stadig elsker ham.
Har du ikke en have, han kan luftes i, til han bli'r mere sikker igen?
Lige nu er han meget bange.


--
Mvh Sonja webmaster@***sonpet.com fjern de 3*
http://www.sonpet.com/
-
Min HP virker...især gæstebogen.
Nu med hundetegninger
Updated 15.09.2001
-

---

"x Vuf x" <webmaster@***sonpet.com> skrev i en meddelelse
news:1g0artottm8o7qf8m8j1epj0doel98davc@4ax.com...

> Har du ikke en have, han kan luftes i, til han bli'r mere sikker igen?
> Lige nu er han meget bange.

Vi går ned på gaden og går der, hvor han er vant til gå. Det ser ikke ud til
at skræmme ham. Vi mangler bare at møde de sædvanlige hunde.....

Mvh. Lisbeth

---

Sat, 29 Sep 2001 20:51:10 +0200, Webwoman wrote:
>"x Vuf x" <webmaster@***sonpet.com> skrev...

>>Har du ikke en have, han kan luftes i, til han bli'r mere sikker igen?
>>Lige nu er han meget bange.

>Vi går ned på gaden og går der, hvor han er vant til gå. Det ser ikke ud til
>at skræmme ham. Vi mangler bare at møde de sædvanlige hunde.....

Hmmmmm...du skrev da ellers, at snyder ham ud, og at han lusker tilbage?!


--
Mvh Sonja webmaster@***sonpet.com fjern de 3*
http://www.sonpet.com/
-
Min HP virker...især gæstebogen.
Nu med hundetegninger
Updated 15.09.2001
-

---

"x Vuf x" <webmaster@***sonpet.com> skrev i en meddelelse
news:dudcrtogruei7sijsmasml8ko8qsf62a7v@4ax.com...

> Hmmmmm...du skrev da ellers, at snyder ham ud, og at han lusker tilbage?!

Han vil ikke med ud, når jeg spørger. Plejer ellers at komme styrtende, hvis
jeg bare RØRER hans snor på krogen i entreen.

Når han først er kommet ud, er det OK. Bortset fra, at det går langsomt. Han
lusker ikke hjem igen, men lusker bare stille med mig.

Mvh. Lisbeth

---

Sun, 30 Sep 2001 23:26:37 +0200, Webwoman wrote:
>"x Vuf x" <webmaster@***sonpet.com> skrev...

>>Hmmmmm...du skrev da ellers, at du snyder ham ud, og at han lusker tilbage?!

>Han vil ikke med ud, når jeg spørger. Plejer ellers at komme styrtende, hvis
>jeg bare RØRER hans snor på krogen i entreen.
>Når han først er kommet ud, er det OK. Bortset fra, at det går langsomt. Han
>lusker ikke hjem igen, men lusker bare stille med mig.

Jamen det viser da, han er bange!

Er der fremskridt?


--
Mvh Sonja webmaster@***sonpet.com fjern de 3*
http://www.sonpet.com/
-
Min HP virker...især gæstebogen.
Nu med hundetegninger
Updated 15.09.2001
-

---

"x Vuf x" <webmaster@***sonpet.com> skrev i en meddelelse
news:db9frt4bsl9ja94uc51dqtmjnbiidfksdp@4ax.com...

> Jamen det viser da, han er bange!

Jeg tror nu snarere, at det handler om smerter.
Han kan eksempelvis ikke ryste sig... begynder, men stopper inden han kommer
rigtigt i gang med at ryste sig.

> Er der fremskridt?

Småbitte.

Jeg har sat ham i pension hos hans "rigtige" mor. Nemlig min datter. Ziggi
har været min datters kæledyr og sovedyr, mens hun boede hjemme.

Tror han har godt af at komme væk fra det vante - væk fra mig. Har en teori
om, at Ziggi ikke helt kan adskille det grimme, der er sket, fra mig. Tror,
at han i et vist omfang forbinder de ubehagelige oplevelser med mig. Jeg
holdt ham, mens det gjorde ondt. Løftede ham, så det gjorde ondt. Slæbt ham
til dyrlægen. Efterlod ham hos dyrlægen. Tvang ham ud på gåture og har med
andre ord (også) været ubehagelig overfor ham.

Nu er han hos hende, der meget sjældent gør slemme ting - men stort set
altid er sød og rar. *S*

Mvh. Lisbeth

---

Mon, 1 Oct 2001 21:00:12 +0200, Webwoman wrote:
>"x Vuf x" <webmaster@***sonpet.com> skrev...

>>Jamen det viser da, han er bange!
>Jeg tror nu snarere, at det handler om smerter.
>Han kan eksempelvis ikke ryste sig... begynder, men stopper inden han kommer
>rigtigt i gang med at ryste sig.

Stakkels hund...

>>Er der fremskridt?
>Småbitte.
>Jeg har sat ham i pension hos hans "rigtige" mor. Nemlig min datter. Ziggi
>har været min datters kæledyr og sovedyr, mens hun boede hjemme.

>Tror han har godt af at komme væk fra det vante - væk fra mig. Har en teori
>om, at Ziggi ikke helt kan adskille det grimme, der er sket, fra mig. Tror,
>at han i et vist omfang forbinder de ubehagelige oplevelser med mig. Jeg
>holdt ham, mens det gjorde ondt. Løftede ham, så det gjorde ondt. Slæbt ham
>til dyrlægen. Efterlod ham hos dyrlægen. Tvang ham ud på gåture og har med
>andre ord (også) været ubehagelig overfor ham.

Nej det tror jeg ikke. Han havde meget ondt, og du hjalp ham.
Men de der "tvungne" gåture...tjaaaa

>Nu er han hos hende, der meget sjældent gør slemme ting - men stort set
>altid er sød og rar. *S*

Jamen så kan man kun håbe det bedste for den lille fyr.


--
Mvh Sonja webmaster@***sonpet.com fjern de 3*
http://www.sonpet.com/
-
Min HP virker...især gæstebogen.
Nu med hundetegninger
Updated 15.09.2001
-

---

Stakkels lille hund.

Vist kan hunde være deprimerede. Men han har jo også smerter.

--
Nina El Falaki
Feca Somali & Bengal Cats
E-mail: cats@feca.dk
http://www.feca.dk

"Webwoman" <webwoman@pc.dk> skrev i en meddelelse
news:9p2u4t$7d6$1@sunsite.dk...
> Min 11-år gamle hanhund (Bichon Frisé) blev overfaldet for to dage siden
af
> en meget stor hund (fritgående narkomanhund), der først bed ham i hovedet
og
> siden i maven.
>
> Han kunne/ville ikke gå efter overfaldet men skreg bare hjerteskærende og
> stod underligt skævt. Tog selvfølgelig straks til dyrlægen. Da vi ankom
var
> han ved at gå i medicinsk chok og blev lagt i drop, fik smertestillende og
> siden undersøgt så godt som muligt. Dyrlægen beholdt ham resten af dagen
til
> observation. Sidst på dagen fik jeg lov at tage ham med hjem, men skal
> selvfølgelig holde øje med ham. Skal blandt andet holde øje med, om
hudvævet
> dør, der hvor han er blevet bidt. Er det tilfældet, skal han opereres.
>
> Han skal have antibiotika og smertestillende to gange om dagen. Problemet
> er, at han vil ikke ikke spise - og dermed er det svært at få medicin i
ham.
> Han drikker heldigvis! Har tvunget ham tila t spise torskerognsstykker med
> piller i, men nu er han ved at blive vred på mig over at jeg presser mad i
> ham.
>
> Han vil heller ikke med ud at gå tur. Men jeg lister, lusker og presser
ham
> i en taske, bærer ham ned af trappen og går en lille runde med ham. Og så
> lunter han laaaangsomt afsted uden stor lyst. Snuser ikke rigtig til
noget.
> Tisser dog et par gange.
>
> Han er ikke det mindste kontaktsøgende - heller ikke overfor mig - men vil
> helst bare være i fred. Og så sidder han bare og stirrer tomt ud i luften.
>
>
> Skal jeg lade ham være? Eller skal jeg tvinge ham til selskab?
>
> Det er rent ud sagt hæsligt at se sin ellers lalleglade, udadvendte og
> kærlige hund blive så indadvendt og stille. Det ligner en dyb depression,
> men kan hunde blive deprimerende eller er det mig, der tillægger ham
> menneskelige "egenskaber"?
>
> Har nogen af jer erfaring med, hvordan en hund reagerer på et overfald og
> hvor længe den er om at komme sig? Og hvad er det man bedste kan gøre?
>
> Mvh. Lisbeth
>
>

---

"Webwoman" <webwoman@pc.dk> wrote in message news:9p2u4t$7d6$1@sunsite.dk...
> Min 11-år gamle hanhund (Bichon Frisé) blev overfaldet for to dage siden
af
> en meget stor hund (fritgående narkomanhund), der først bed ham i hovedet
og
> siden i maven.
>
> Han kunne/ville ikke gå efter overfaldet men skreg bare hjerteskærende og
> stod underligt skævt. Tog selvfølgelig straks til dyrlægen. Da vi ankom
var
> han ved at gå i medicinsk chok og blev lagt i drop, fik smertestillende og
> siden undersøgt så godt som muligt. Dyrlægen beholdt ham resten af dagen
til
> observation. Sidst på dagen fik jeg lov at tage ham med hjem, men skal
> selvfølgelig holde øje med ham. Skal blandt andet holde øje med, om
hudvævet
> dør, der hvor han er blevet bidt. Er det tilfældet, skal han opereres.
++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++
hej, jeg har prøvet præcis det samme, jeg har tre Bichon Frise hunde,
for tre år siden gik jeg i en park hvor jeg bor, og nogle rockere var ude
og lufte deres dræberhunde, da de så min hunde gik de straks til angeb.
Men begyndte hurtigt at samle sig om min yngste tæve, hun skreg som en
stukken gris og fik derved deres opmærksomhed. Bagefter var hun i
fuldstændig
i chock, og hun har fået mén af det, derhen at hun ingen tillid
har til fremmede hunde, når de komme tæt på gemmer hun sig bag mine ben,
er de på afstand gør hun rasende for at holde dem på afstand, se nu har jeg
tre hunde
så hun har selskab, men måske var det en løsning at købe en hund til ,så din
hund fik selskab
som en slags terapi, prøv at tale med en dyrepsykolog om det. Fordi jeg tror
at din hund får
mén af det, fordi racen er mentalt meget sensitiv på samme måde som der
findes
Mennesker på forskellige mentale niveauer.

MVH Poul Nielsen

www.poul.org

---

"P.N." <pip160@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:9p3tmd$gbltm$1@ID-78557.news.dfncis.de...

> men måske var det en løsning at købe en hund til ,så din
> hund fik selskab som en slags terapi,

Det er ikke en god løsning. Jeg elsker min hund, men er ikke sikker på, at
jeg vil have hund igen - 15-17 år mere.

Tror også det vil være synd for en gammel hund, der har været alene-hund i
så mange år. Det vil også være uoverskueligt med vores daglige gå- og
løbeture. For selvom han stadig kan klare at følge mig på en 30-45 min.
lunteløbetur hver morgen, har han ikke det energiniveau en ung hund har. Og
det bliver jo ikke bedre de kommende år. Tror han skal have lov at have en
rolig alderdom *S*

Bare han bliver sig selv igen, så han kan leve sine sidste år som en glad
gammel hund *S*

Mvh. Lisbeth

---

"P.N." <pip160@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:9p3tmd$gbltm$1@ID-78557.news.dfncis.de...

> Men begyndte hurtigt at samle sig om min yngste tæve, hun skreg som en
> stukken gris og fik derved deres opmærksomhed. Bagefter var hun i
> fuldstændig i chock, og hun har fået mén af det, derhen at hun ingen
tillid
> har til fremmede hunde, når de komme tæt på gemmer hun sig bag mine ben,

Det kunne jeg så konstatere i aftes, at min heldigvis ikke gør.... men lad
os nu se, når vi møder den første STORE hund.

I øvrigt har min dyrlæge tre søde labradorhunde, der pisker rundt i
konsultationen, og de skræmte ham ikke, da vi var der heller.

Mvh.
Lisbeth

---

> Han er ikke det mindste kontaktsøgende - heller ikke overfor mig - men vil
> helst bare være i fred. Og så sidder han bare og stirrer tomt ud i luften.
>
>
> Skal jeg lade ham være? Eller skal jeg tvinge ham til selskab?

>> hej Lisbeth, din lille hund har da fået et chok og hvem ville ikke det?
Samtidig har han nok smerter - >>Personligt ville jeg lade ham være i fred
men under opsyn, om du forstår - tal til ham hele tiden, han kender jo >>din
stemme ....

> Det ligner en dyb depression,
> men kan hunde blive deprimerende eller er det mig, der tillægger ham
> menneskelige "egenskaber"?
>> En hund kan skam også få drepressioner ...
>
> Har nogen af jer erfaring med, hvordan en hund reagerer på et overfald og
> hvor længe den er om at komme sig? Og hvad er det man bedste kan gøre?
>> Min lille hund blev sparket af en mandsperson forrige uge, som jeg
fortalte her i gruppen og vi tager en dag >>ad gangen - nogle dage har
Oliver det bedre end andre dage - Jeg vil tillade mig at sidestille en
uprovokeret >>spark bagfra med et overfald, der også var uprovokeret (og de,
der forvolder skade på vore hunde slipper >>som regel godt fra det !!!)
........ tal med din hund, som jeg gør med Oliver - og lad ham være i fred
et par >>dage - Hvis han ikke vil spise, så sørg for at han drikker .....

>> Fortæl hvordan det går med din lille hund -

Mange hilsner fra Pia

---

"Pia Palmblad Wright" <fallohide@mail1.stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:9p4dkq$3mo$1@sunsite.dk...

> hej Lisbeth, din lille hund har da fået et chok og hvem ville ikke det?
> Samtidig har han nok smerter - >>Personligt ville jeg lade ham være i fred
> men under opsyn, om du forstår - tal til ham hele tiden, han kender jo
> din stemme ....

Ohhh... vi snakker meget sammen han og jeg *S*
Han lytter mest. Jeg snakker *G* Men han er i det mindste begyndte at rokke
med ørerne og se på mig, når jeg taler til ham *S*

Og han kommer ind i soveværelset og lægger sig på det tæppe, jeg har lagt
derinde, så han kan være i nærheden. Måske jeg snorker beroligende *G*

> Hvis han ikke vil spise, så sørg for at han drikker .....

Det har han heldigvis villet hele tiden. Til gengæld opfører han sig til
tider underligt, når han tisser - tisser ofte stående uden at løfte benet.
Tror han er blevet bidt i det ene bagben også.

Lisbeth

---

Sat, 29 Sep 2001 20:48:03 +0200, Webwoman wrote:
>"Pia Palmblad Wright" skrev...

>>hej Lisbeth, din lille hund har da fået et chok og hvem ville ikke det?
>>Samtidig har han nok smerter - >>Personligt ville jeg lade ham være i fred
>>men under opsyn, om du forstår - tal til ham hele tiden, han kender jo
>>din stemme ....
>Ohhh... vi snakker meget sammen han og jeg *S*
>Han lytter mest. Jeg snakker *G* Men han er i det mindste begyndte at rokke
>med ørerne og se på mig, når jeg taler til ham *S*

Det er et godt tegn.

>Og han kommer ind i soveværelset og lægger sig på det tæppe, jeg har lagt
>derinde, så han kan være i nærheden. Måske jeg snorker beroligende *G*

<Fnis>

>>Hvis han ikke vil spise, så sørg for at han drikker .....
>Det har han heldigvis villet hele tiden. Til gengæld opfører han sig til
>tider underligt, når han tisser - tisser ofte stående uden at løfte benet.
>Tror han er blevet bidt i det ene bagben også.

Han er nok nærmere såret i sin hanhundestolthed.


--
Mvh Sonja webmaster@***sonpet.com fjern de 3*
http://www.sonpet.com/
-
Min HP virker...især gæstebogen.
Nu med hundetegninger
Updated 15.09.2001
-

---

Det er jo noget skidt du har været ude for.

Først skal din hund blive rask igen, i den tid er det vigtigt at du holder
humøret oppe på ham. Lige nu er han i chock, men bagefter kan du forkæle ham
lidt (mere) Ekstra meget samvær, og lidt godt kræs..På et eller andet tidspunkt
skal han dog møde andre hunde igen. Her er det godt hvis du kender nogen med en
ældre/gammel fornuftig hund, der måske nærmest er tilbøjelig til at ignorere
andre hunde. Et godt trick jeg fik engang, var at lade en sjat øl stå og blive
doven en nat over, og lade hunden drikke det en times tid inden mødet med den
anden hund.
Min hund på 30 kg skulle have en kvart øl, så det er ikke ret meget din hund
skal have. Det siges at give lidt selvsikkerhed, i hvert fald virkede det på
min hund, der engang havde meget svært ved det med andre hunde. Men alt det
skal altså vente til din hund er fysisk rask nok igen.

med venlig hilsen

Kim Christensen


--
Posted from 25.ppp1-7.odn.worldonline.dk [213.237.22.153]
via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG

---

Hej jeg har også været ude for at min hund blev overfaldet af en kæmpestor
blandingshund han blev bidt 3 forskellige steder i hovedet der var blod
overalt og han lignede en bokser der lige havde bokset 12 omgange

Det jeg gjorde var at tage ham hen til andre hunde med det samme da jeg
havde tøret det værste blod væk fra ham ,da jeg mener at hunden hurtigst
muligt skal lege med venlige hunde efter et overfald så den kan se at det
ikke er alle hunde der bidder, og på den måde med det samme vænne sig til
andre hunde så oplevelsen ikke gror fast jeg tror at hvis man isolerer
hunden og ynker den bagefter så hjælper du den til at blive bange for andre
hunde , selvfølgelig var jeg da nervøs for min hund da det skete men jeg
tror at det er lidt lige som med fyrværkerri hvis hunden bliver bange for et
kanonslag og du med det samme trøster hunden og ynker giver du den jo ret i
at det er farligt !på samme måde tror hunden også at store hunde er farlige
hvis den kan mærke på dig at du er nervøs eller går over på den anden side
af vejen ,jeg ville tage hunden hen til nogle rolige og venlige hunde
hurtigst muligt , det gjorde jeg og det virkede han leger fint med andre
hunde stadig og har ikke ændret sig efter min mening

selvfølgelig kan der være forskel på hvor stærke hunde er psykisk men så kan
man jo bare finde nogle endnu mere rolige hunde at sætte den sammen med


Webwoman <webwoman@pc.dk> wrote in message news:9p2u4t$7d6$1@sunsite.dk...
> Min 11-år gamle hanhund (Bichon Frisé) blev overfaldet for to dage siden
af
> en meget stor hund (fritgående narkomanhund), der først bed ham i hovedet
og
> siden i maven.
>
> Han kunne/ville ikke gå efter overfaldet men skreg bare hjerteskærende og
> stod underligt skævt. Tog selvfølgelig straks til dyrlægen. Da vi ankom
var
> han ved at gå i medicinsk chok og blev lagt i drop, fik smertestillende og
> siden undersøgt så godt som muligt. Dyrlægen beholdt ham resten af dagen
til
> observation. Sidst på dagen fik jeg lov at tage ham med hjem, men skal
> selvfølgelig holde øje med ham. Skal blandt andet holde øje med, om
hudvævet
> dør, der hvor han er blevet bidt. Er det tilfældet, skal han opereres.
>
> Han skal have antibiotika og smertestillende to gange om dagen. Problemet
> er, at han vil ikke ikke spise - og dermed er det svært at få medicin i
ham.
> Han drikker heldigvis! Har tvunget ham tila t spise torskerognsstykker med
> piller i, men nu er han ved at blive vred på mig over at jeg presser mad i
> ham.
>
> Han vil heller ikke med ud at gå tur. Men jeg lister, lusker og presser
ham
> i en taske, bærer ham ned af trappen og går en lille runde med ham. Og så
> lunter han laaaangsomt afsted uden stor lyst. Snuser ikke rigtig til
noget.
> Tisser dog et par gange.
>
> Han er ikke det mindste kontaktsøgende - heller ikke overfor mig - men vil
> helst bare være i fred. Og så sidder han bare og stirrer tomt ud i luften.
>
>
> Skal jeg lade ham være? Eller skal jeg tvinge ham til selskab?
>
> Det er rent ud sagt hæsligt at se sin ellers lalleglade, udadvendte og
> kærlige hund blive så indadvendt og stille. Det ligner en dyb depression,
> men kan hunde blive deprimerende eller er det mig, der tillægger ham
> menneskelige "egenskaber"?
>
> Har nogen af jer erfaring med, hvordan en hund reagerer på et overfald og
> hvor længe den er om at komme sig? Og hvad er det man bedste kan gøre?
>
> Mvh. Lisbeth
>
>

---

"Punish the deed,not the breed"
<http://www.angelfire.com/biz6/dogholocaust/index.html@> skrev i en
meddelelse news:mqot7.2514$Mk2.194097@news000.worldonline.dk...

> Det jeg gjorde var at tage ham hen til andre hunde med det samme da jeg
> havde tøret det værste blod væk fra ham ,da jeg mener at hunden hurtigst
> muligt skal lege med venlige hunde efter et overfald så den kan se at det
> ikke er alle hunde der bidder,

I aftes, da jeg havde "tvunget" ham ud på en lille gåtur, mødte vi heldigvis
en hundehvalp - på størrelse med min hund. Ziggi så den på lang afstand og
blev straks forventningsfuld glad. Juhuuu.... dejligt at se lidt glæde i
hunden *S*

Han var ikke det fjerneste nervøs for hvalpen, som dog var for uvant med
andre hunde og derfor lidt for ræd. Den gøede for meget til at Ziggi gad
snakke mere med den, så vi luntede videre. Men heldigvis ser det ikke ud
til, at han er bange for andre hunde. Han har nu heller aldrig været bange
af sig. Bestemt ikke modig heller, men han har vist bare (haft?) en naiv
forestilling om, at ingen og intet vil gøre ham ondt.

> og på den måde med det samme vænne sig til
> andre hunde så oplevelsen ikke gror fast jeg tror at hvis man isolerer
> hunden og ynker den bagefter

Det har jeg heldigvis ikke gjort. Selvfølgelig er JEG lidt mere bange end
før, men vi har trods alt gået ture i 11 år og kun oplevet det én gang før
(sidst var det en lille pittbull), så jeg går ud fra, at risikoen for
overfald trods alt er lille.

Tog ham med på besøg hos mine forældre i dag. Dem er han utroligt glade
for - bor hos dem et par måneder hver sommer. Det kvikkede ham lidt op at
komme hjem til dem, selvom han også der fandt en krog i stuen, hvor han
gemte sig. Lidt kødrester fra mine forældres spisebord gav ham dog
spiselysten tilbage, så i dag har han spist nogenlunde normalt for første
gang siden overfaldet onsdag.

Der er med andre ord fremgang at spore! *S*

Lisbeth

---

>
> Der er med andre ord fremgang at spore! *S*

>> hej Lisbeth, hvor er det dejligt at høre

Hilsen Pia

--
Pia Palmblad Wright - fallohide@mail1.stofanet.dk
FALLOHIDE - Est 1972 - England/Denmark www.fallohide.dk