---

Hej gruppe!
Jeg ved godt at jeg ikke er så aktiv mht. at skrive her, men nu vil jeg lige
gøre det, for jeg har det lidt skidt.
Min kat Ollie på 5 mdr. måtte aflives i mandags, pga. en slags hoftedysplasi
eller calvepertes. Hun har hele sit korte liv haltet lidt - indimellem mere
end andre gange, men hun har været frisk og rørig, og klatret i træer og
fanget små bitte mus *GG* Jeg har været til dyrlægen flere gange, og
sommetider påpeget det, men jeg fik at vide at hun sikkert ville vokse sig
fra det. Men i mandags kunne jeg ikke holde ud at se det lille kræ gå på den
måde mere, så jeg tog hende i hendes transportkasse op til dyrlægen. Vi fik
taget et billede, efter at vi havde været nødt til at bedøve hende, og det
viste at venstre hofteskål slet ikke var der, og kuglen øverst på lårbenet
heller ikke var der. På højre var det ikke meget bedre, men der var da lidt
det kunne hænge sammen i.
Vi havde hende fra fødslen, da det er Milles killing, men Mille ville jo
ikke kendes ved hende fra 5 ugers alderen - gad vide om hun kunne fornemme
at der var noget galt??
Det værste ved det her er snart, at vores lille yorkie, også på 5 mdr.
savner hende rigtig meget. De legede sammen, og sov sammen. Ja, de gjorde
alt sammen når de begge var her :..( jeg er så ked af det, både for mig
selv, men så sandelig også for Alexanders (hundens) skyld!! jeg er sikker
på at katten troede at den var en hund, og omvendt ) de havde det bare så
dejligt, og nu er det bare slut.
Det er ikke fordi jeg behøver nogle kommentarer, men jeg var bare lige nødt
til at skrive om det til andre der har katte, og ved hvordan det er at miste
sådan et dejligt dyr i en alt for tidlig alder.
Mange hilsner fra Kirsten
Ps. dette brev er ikke skrevet for at svine dyrlægen til.